Region Hovedstaden
Valdemar Hansens vej 6, 2600 Glostrup
Vores ambulatorie mangler en sygeplejerske…
Har du mod på og lyst til at være den ene af vores to sygeplejersker i Afdeling for Rygmarvsskaders ambulatorie på Rigshospitalet, Glostrup matriklen?
Vores ambulatorie er åbent fra tirsdag til fredag. Som sygeplejerske hos os skal du arbejde med selvstændige såvel som tværfaglige konsultationer, hvor opgaverne blandt andet er at: følge op på indlæggelser, yde sårpleje, hjælpe med blære/tarmproblemer, lave årsstatus, modtage nyhenviste samt passe den daglige telefontid og meget mere.
Det tværfaglige team i ambulatoriet består af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter samt en sekretær.
Du må rigtig gerne:
- have erfaring med den rehabiliterende sygepleje og erfaring fra ambulatoriedrift – men har du det ikke, så lærer vi dig op
- både kunne lide at arbejde med den komplekse sygepleje, og have fagligt blik på den grundlæggende sygepleje
- have kompetencer inden for sårpleje
- have gode samarbejdsevner og være med til at skabe og opretholde et godt arbejdsmiljø
- have ønsker til personlig og faglig udvikling
- have gode kommunikative evner og være imødekommende
Lidt om os
Vores patienter følges i ambulatoriet i Glostrup efter indlæggelse i vores afdeling for Rygmarvsskader i det skønne Hornbæk. I Hornbæk har vi 2 sengeafsnit og en stor terapeutisk enhed med de nyeste træningsfaciliteter. Vi arbejder i et inspirerende miljø, hvor fællesskab og samarbejde på tværs af alle faggrupper er vigtige værdier. Teamet består udover sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter af læger, terapeuter, sekretærer, portører, en psykolog og en socialrådgiver. Her er alle en vigtig del af et stærkt og udviklende tværfagligt samarbejde med fokus på sammenhængende personcentrerede patientforløb.
En vigtig del af rehabiliteringen er, at vores patienter er hjemme i weekenden for at afprøve livet og dagligdagen, inden de udskrives. Herigennem opbygges vores tætte samarbejde med patienternes hjemkommuner.
I starten af år 2023 samles hele afdelingen i det nye neurorehabiliteringshus (N-huset), som aktuelt er under opbygning. Et super moderne hus, som i den grad byder på alle mulige spændende opgaver. Har du lyst til at være med på den rejse?
Se vores animerede film om N-huset HER.
Vi tilbyder dig en stilling på 28 – 32 timer – du vil skulle indgå i weekendvagt i Hornbæk hver fjerde weekend. Du kommer til at samarbejde med en erfaren og bred sammensat personalegruppe, som brænder for rehabiliterende sygepleje og kan lide at arbejde sammen. Din kommende makker i ambulatoriet har rigtig mange års erfaring – og glæder sig til at lære dig op i den funktion.
Tiltrædelse pr. 1. december 2021 eller hurtigst muligt efter aftale.
Er du blevet nysgerrig, så kontakt
Afdelingssygeplejerske Edith Nielsen tlf. 38 63 19 60, mail: sidse.edith.nielsen@regionh.dk eller ledende oversygeplejerske Louise Lund Møller på tlf. 2179 3039.
Ansøgningsfrist: 24.10.21 kl. 12:00
Samtaler afvikles: i uge 43
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af retningslinjer for indhentelse af børneattest, og det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du har en ren børneattest.
Du kan læse mere om vores afdeling på hjemmesiden her
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup -
Kontaktperson
Sidse Edith Nielsen - Adresse
Valdemar Hansens vej 6, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-12-2021 - Regionens jobnr.
235230 - Quick-nr.
417314 - Indrykningsdato
30-09-2021 -
Ansøgningsfrist
24-10-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Valdemar Hansens vej 6, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Sidse Edith Nielsen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-12-2021 - Regionens jobnr.
235230 - Quick-nr.
417314 - Indrykningsdato
30-09-2021 -
Ansøgningsfrist
24-10-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Vi søger en behandler sygeplejerske med hænderne godt skruet på og hjertet det rigtige sted til Glostrup Akutklinik
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
09-05-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Aftensygeplejerske til ortopædkirurgisk 5 døgns afsnit - 213
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
09-05-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Sygeplejersker til Behandling af Nyfødte
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
14-05-2025