Region Hovedstaden
Kristineberg 3, 2100 København Ø
Strategisk ledelseskonsulent med ansvar for Kvalitets- og forbedringsakademiet i Region Hovedstadens Psykiatri
Vil du være med til at udvikle og understøtte vores strategiske ledelsesarbejde i Region Hovedstadens Psykiatri og at arbejde med intern og ekstern vidensdeling indenfor kvalitets- og forbedringsarbejdet?
Så er du måske den vi leder efter! Læs mere nedenfor eller søg via linket.
Vi søger en kollega, der med sin faglige ekspertise og dybdegående erfaring med strategisk udvikling og kvalitets- og forbedringsarbejde (Lean-, Ledelse, metoder og værktøjer) kan bidrage til og understøtte den videre udvikling af Region Hovedstadens Psykiatris (RHP) Kvalitets- og forbedringskultur.
Lidt om ansvarsområderne
Hovedformålet med Kvalitets- og forbedringsakademiet er at udvikle og understøtte vores strategiske ledelsesarbejde, herunder arbejde med udvikling af de ledelsesmæssige kompetencer, der er nødvendige i en Kvalitets- og forbedringskultur.
Herudover skal du bidrage til vidensdeling om Kvalitets- og forbedringsarbejdet og være med til at sikre, at vi fortsat lærer fra andre, mere erfarne organisationer.
Som ansvarlig for Kvalitets- og forbedringsakademiet skal du også kunne tilrettelægge, koordinere og gennemføre Kvalitets- og forbedringsakademiets aktiviteter, sikre fremdrift samt løbende videreudvikle og nytænke indsatserne.
Et andet ansvarsområde for den strategiske ledelseskonsulent vil blive at bidrage til den tilbagevendende opgave med udvikling og formulering af hospitalets strategiske retning og mål.
Opgaverne er mangeartede og bevæger sig primært indenfor hhv. strategisk ledelsesudvikling, strategisk arbejde, samt vidensdeling og læring.
Du vil få ansvaret for at:
- understøtte vores øverste ledelse i organisationens strategiske ledelsesarbejde frem mod en kvalitets- og forbedringskultur, herunder at medvirke til ledelsens arbejde med hospitalets strategiudvikling
- iværksætte og planlægge vidensdelingsarrangementer, som understøtter hospitalets ønskede retning, herunder RHP’s interne kvalitets- og forbedringskonference, interne og eksterne seminarer, konferencer samt besøg hos og fra andre organisationer
- planlægge og gennemføre videns- og studierejser eller seminar/konferencedeltagelse mm. i ind- og udland, som understøtter organisationens strategiske målsætninger og den kulturelle udvikling
- afdække behovet, vedligeholde og udvikle undervisningstilbuddene til hhv. nye og eksisterende ledere med udgangspunkt i det strategiske ledelsesarbejde
- bidrage til, og følge udviklingstendenser indenfor feltet via konferencer, udgivelser af bøger, artikler, oplæg og diverse faglige fora
Arbejdet foregår i tæt samarbejde med lederen af Kvalitets- og forbedringsafdelingen, Direktionen, hospitalsledelsen samt Kvalitets- og forbedringscheferne på de Psykiatriske Centre.
Vi tilbyder dig
- et job med stor selvstændighed og indflydelse, hvor du kan sætte dit præg på kvalitets- og forbedringskulturen i RHP
- viden og faglig udvikling i form af kendskab til organisationen på tværs, deltagelse i seminarer, konferencer, seneste forskning mm.
- arbejde i en fagligt bred og spændende afdeling med 17 kolleger, der arbejder med bl.a. klinisk kvalitet, patientsikkerhed, ledelsesudvikling, kvalitets- og forbedringsmetoder samt porteføljestyring
- adgang til et bredt nationalt og internationalt netværk af hospitaler, der arbejder med samme principper indenfor kvalitet- og forbedring.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om ledelse af forbedringsarbejdet & akademiet i RHP på vores hjemmeside.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen opfordrer vi til, at du kontakter Leder af Kvalitets- og forbedringsafdelingen, Jens Normand på 20279537.
Om dig
Du skal have dybdegående erfaring med strategisk ledelsesarbejde, kvalitets- og forbedringsarbejdet, herunder Lean-tilgangens metoder og værktøjer.
For at blive taget i betragtning til stillingen skal du derfor enten have flere års erfaring som lean-facilitator og underviser, eller som leder af kvalitets- og forbedringsarbejdet.
Hertil vil ledelseserfaring samt erfaring med projektledelse og implementering af omfattende forbedringstiltag blive vægtet højt.
Derudover søger vi en kollega der:
- er omhyggelig og struktureret med et skarpt overblik
- arbejder analytisk og systematisk
- er god til at samarbejde med alle
- har gode mundtlige og skriftlige kompetencer både på dansk og engelsk
- kan kommunikere med ledere på alle ledelsesniveauer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse per 1. december 2021 eller efter aftale.
Du vil have din daglige gang i vores kontorer på Østerbro, men for at du kan følge udviklingen i praksis og kende fremtidige behov, sker arbejdet også på Hospitalets matrikler samt via GEMBA i ind- og udland.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Vi er indstillet på at forhandle tillæg, der passer til dine kvalifikationer.
Klar til nye udfordringer?
Søg via linket her på siden senest d. 14. oktober 2021.
Du bedes uploade CV og relevante uddannelsesbeviser sammen med din ansøgning.
Vi afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri -
Kontaktperson
Jens Normand - Adresse
Kristineberg 3, 2100 København Ø - Stillingstyper
Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2021 - Regionens jobnr.
235275 - Quick-nr.
417397 - Indrykningsdato
30-09-2021 -
Ansøgningsfrist
14-10-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Kristineberg 3, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Jens Normand - Stillingstyper
Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2021 - Regionens jobnr.
235275 - Quick-nr.
417397 - Indrykningsdato
30-09-2021 -
Ansøgningsfrist
14-10-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Stilling som neuropsykolog, Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Psykolog med specialfunktionOpslået
06-05-2025Ansøgningsfrist
02-06-2025 -
Specialpsykolog til Socialmedicinsk Klinik, Afdeling for Socialmedicin, Frederiksberg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Psykolog med specialfunktionOpslået
01-05-2025Ansøgningsfrist
30-05-2025