Bioanalytiker/Radiograf med lyst til patientkontakt
Har du lyst til at arbejde på en spændende afdeling med et højt fagligt niveau, hvor målet er at give patienten den bedst mulige undersøgelse?
I Afdeling for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin, PET- klinik 3982, har vi som noget helt nyt, og det 5. sted i verden, fået en Total Body PET/CT-skanner. I den forbindelse har vi en ny normeret fast stilling til besættelse. Stillingen er på 37 timer om ugen med fri i weekender og på helligdage. Stillingen er til besættelse 01-01-2022 eller snarest derefter.
Vi er et særdeles spændende diagnostisk speciale, i både udvikling og vækst.
Hverdagen hos os er spændende og udfordrende med mange forskellige kliniske undersøgelser. Desuden deltager afdelingen i både nationale og internationale forskningsprojekter.
I PET udfører vi specialiserede undersøgelser med flere forskellige radioaktive lægemidler.
Vi har tre digitale Vision 600 Siemens PET/CT-skannere. Som noget helt nyt, en Total Body Siemens Vision Quadra PET/CT-skanner. Derudover har vi to Siemens PET/MR-skannere.
Vi har en dedikeret hjerneskanner (HRRT), hvor vi primært skanner forsøgspersoner i samarbejde med Neurobiologisk Forskningsenhed. Derudover har vi en Helkropstæller, hvor vi måler den naturlige radioaktive stråling, som udsendes fra kroppen.
Vi er en arbejdsplads med højt til loftet - vi værdsætter forskellighed, tolerance og en god omgangstone.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med fokus på patienten.
- Samarbejde i teams med aktive, positive og engagerede kollegaer.
- Mulighed for at deltage i diverse forskningsprojekter samt i nationale og internationale kongresser.
- Mulighed for at få dit eget ansvarsområde, da der er flere forskellige funktioner tilknyttet klinikken.
- Tæt samarbejde med mange forskellige faggrupper.
Vi forventer at du:
- Er uddannet bioanalytiker eller radiograf.
- Er glad for patientkontakt og har et godt humør.
- Er struktureret, mødestabil og ansvarlig
- Er selvstændig og har gode samarbejdsevner.
- Har lyst til at arbejde i teams.
Kendskab til specialet vil være en fordel, men bestemt ikke en forudsætning, da et oplæringsprogram vil blive tilrettelagt efter dine kvalifikationer.
Afdelingens åbningstider:
Mandag - torsdag kl. 8.00-18.00
Fredag kl. 8.00-15.00
Som nyansat vil din mødetid være: Mandag-torsdag: kl. 8.00-15.30 og fredag kl. 8.00-15.00, med mulighed for at blive placeret inden for vores åbningstider, når du er blevet oplært.
Stillingen er til besættelse 01-01-2022 eller snarest herefter.
Ansøgningsfrist den 31-10-2021
Samtaler forventes afholdt i uge 46.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn -og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Sundhedskartellet.
”Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse
i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9.
klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller
have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.
Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale
fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.”
Vi glæder os til at høre fra dig. Har du brug for yderligere information, er du meget velkommen til at henvende dig til afdelingsbioanalytiker Maria Pejtersen, tlf. 35 45 80 48.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Maria Pejtersen - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2022 - Regionens jobnr.
235332 - Quick-nr.
417544 - Indrykningsdato
04-10-2021 -
Ansøgningsfrist
31-10-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Bioanalytiker der brænder for patientkontakt
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 73, opgang 7, etage 4, 2730 Herlev
BioanalytikerOpslået
08-04-2024Ansøgningsfrist
05-05-2024 -
Vil du arbejde på et af Nordeuropas største laboratorier? Så søg muligheden nu
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
BioanalytikerOpslået
23-04-2024Ansøgningsfrist
13-05-2024 -
Bioanalytiker søges til FISH-laboratoriet med mulighed for rotation til PCR-laboratoriet, Afdeling for Patologi Herlev Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 73, 2730 Herlev
BioanalytikerOpslået
18-04-2024Ansøgningsfrist
06-05-2024 -
Bioanalytiker/radiograf med interesse for nuklearmedicin
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
BioanalytikerOpslået
20-03-2024Ansøgningsfrist
26-04-2024 -
Bioanalytikere til Klinisk Biokemisk Afdeling
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
BioanalytikerOpslået
25-04-2024Ansøgningsfrist
26-05-2024