Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Afdelingslæge til Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet
Center for Kræft og Organsygdommes Afdeling for Blodsygdomme har en 50% deltidsstilling som afdelingslæge ledig til besættelse fra 1. november 2021.
Afdelingens ansvars- og arbejdsopgaver:
Afdeling for Blodsygdomme er en hæmatologisk specialafdeling med lands-landsdelsfunktion for hæmatologi og dækker Danmark øst for Storebælt samt Færøerne og Grønland. Afdelingen har pr 1/11-2020 udefunktion på Herlev-Gentofte Sygehus og dækker således alle regionens borgere men indtil videre på to matrikler. Sengeafsnit og modtagelse er samlet på Rigshospitalet, Blegdamsvej medio april 2021. Samling af lymfom og myelomatose ambulatoriet følger 1. november, 2021.
Afdelingen har landsfunktion for allogen stamcelle transplantation, hæmoglobinopatier og hæmofili. Afdelingen dækker alle aspekter af diagnostik og behandling af blodsygdomme.
Der er til afdelingen knyttet særdeles aktive forskergrupper vedrørende klinisk og eksperimentel forskning.
Afdelingen har et omfattende program for systematisk undervisning i blodsygdomme og relaterede emner af intern medicinsk interesse.
Afdelingen har en stor klinisk forskningsenhed med mange aktivt rekrutterende protokoller, herunder fase 1 protokoller. Desuden er der til afdelingen tilknyttet stærke forskergrupper, der udfører klinisk forskning og basalforskning i relation til mange hæmatologiske diagnoser.
Stillingen:
Stillingen er med tilknytning til Lymfom og Myelomatoseteamet, sengeafsnit og ambulatorium. Der ønskes en læge med særlig interesse indenfor palliation og myelomatose. I den fremtidige fysisk samlede afdeling vil myelomatose i ambulatoriet ligge sammen med lymfomerne. Speciallægen i aktuelle stilling vil få et særligt fokus på palliationstiltag med funktion både i stuegang og i ambulant regi. Speciallægen vil få en særlig opgave i forbindelse med implementering af samtalekonceptet ”Samtale om Liv og Behandling”. På sigt vil der være mulighed for fuldtidsansættelse, hvor afdelingslægen vil få ambulant funktion i myelomatoseteamet, bestående af i alt 8 myelomatose-interesserede speciallæger.
Stillingen er ikke initialt forbundet med vagtforpligtelse, men vil blive det på sigt idet man indgår i den hæmatologiske bagvagtsfunktion og har stuegangsfunktion i weekender og på helligdage.
Stillingen ønskes således besat med en læge, der er hæmatologisk speciallæge, gerne med interesse og kompetence inden for palliation og myelomatose og erfaring med samtalekonceptet ”Samtale om Liv og Behandling”.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Lars Kjeldsen, tlf. 35458372.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten mellem Amtsrådsforeningen og Foreningen af Yngre Læger for bl.a. reservelæger, afdelingslæger m.fl.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse skal, ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.
Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation. Se stillingsbeskrivelsen her.
Ansøgningsfrist den 20. oktober 2021.
*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Lars Kjeldsen - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Hæmatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-11-2021 - Regionens jobnr.
235394 - Quick-nr.
417699 - Indrykningsdato
05-10-2021 -
Ansøgningsfrist
20-10-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Lars Kjeldsen - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Hæmatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-11-2021 - Regionens jobnr.
235394 - Quick-nr.
417699 - Indrykningsdato
05-10-2021 -
Ansøgningsfrist
20-10-2021 (udløbet)