Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

Overlægestilling på Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital

Overlægestilling på Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital

 

En overlægestilling på afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital er ledig til besættelse 1. januar 2022 eller snarest derefter.

Med stillingen følger særligt ansvarsområde inden for fagområdet infektions- og almenpædiatri

 

Overlægen skal varetage udredning og behandling af patienter inden for fagområdet infektions- og almen pædiatri i både ambulant og akut regi.  

Overlægen forventes at bidrage til forskning og udvikling ved at initiere projekter samt deltage i og stimulere afdelingernes udviklings- og forskningsprojekter, og sammen med de øvrige speciallæger stimulere og supervisere yngre medarbejderes aktivitet indenfor forskning og udvikling.

 

Overlægen vil primært indgå i teamet på det store almene og infektionspædiatriske Sengeafsnit 2, men samtidig indgå i afdelingens ambulante funktion i samarbejde med de øvrige speciallæger. Der vil være en mindre funktion i andre almen pædiatriske funktioner med stuegang på alle afsnit samt tjeneste i Børnemodtagelsen.  
 

Overlægen deltager sammen med de øvrige overlæger i forlænget dagarbejde i afdelingernes akutte og elektive funktioner, ligesom stuegange i weekenden vil være en del af stillingen.

 

Overlægen forventes at bidrage til driften ved at deltage i afdelingernes mere overordnede administrative funktioner efter behov. Særligt vil der i dialog med afsnitsledelsen være administrative funktioner i teamet omkring Sengeafsnit 2 med udvikling, kvalitetssikring, undervisning og rationel drift.

 

Om Afdelingen for Børn og Unge

Afdeling for Børn og Unge i Herlev er en stor almen børneafdeling med et optageområde på ca. 500.000 indbyggere i Region Hovedstaden, hovedsagelig område Midt.

Afdelingen har højt specialiseret funktion i pædiatrisk diabetes mellitus, pædiatrisk allergologi, Socialpædiatri og Tourettes syndrom.

Lægefaglige fokusområder er derudover akutpædiatri, endokrinologi, neuropædiatri, neonatologi, infektionssygdomme, nefro-urologi og gastroenterologi.

 Afdelingen har en stor lægelig videreuddannelsesopgave i form af 25-30 uddannelsessøgende læger under speciallægeuddannelse i pædiatri og almen medicin. Derudover uddannes medicinstuderende, sygeplejestuderende, paramedicinere, ambulanceførere og jordemoderstuderende. Der er desuden ekspertuddannelsesforløb indenfor fagområderne pædiatrisk allergologi, neuropædiatri, pædiatrisk endokrinologi og diabetes, socialpædiatri, akut pædiatri, og neonatologi. Der vil derfor blive lagt vægt på, at ansøger har interesse for uddannelse og deltager i uddannelsen af afdelingens personale.

Der er fokus på medicinsk kommunikation og etablering af et godt og trygt læringsmiljø i tværfagligt regi og der er særlig interesse og aktivitet i tværfaglig medicinsk simulationstræning, som afholdes løbende indenfor neonatologi, akut pædiatri/genoplivning, anafylaksi og andre relevante områder.

 Afdelingen har stor forskningsaktivitet hovedsagelig inden for diabetes, neuropædiatri, astma/allergologi, endokrinologi og neonatologi, og der er til afdelingen knyttet tre pædiatriske professorater samt seks kliniske lektorer.

Kvalifikationer

Ansøgeren skal være speciallæge i pædiatri og have særlig viden og erfaring inden for infektions- og almen pædiatri f.eks. i form af påbegyndt eller gennemført fagområdeuddannelse indenfor infektionspædiatri. Dokumenteret forskningsaktivitet inden for feltet vil være en fordel. Ansøgeren skal have lyst og evner til tværfagligt samarbejde og til at fungere som inspirator og igangsætter.

Ansøgeren bør i ansøgningen forholde sig til de 7 lægeroller: medicinsk ekspert, kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, sundhedsfremme, akademiker og professionel.

 

 

Yderligere oplysninger kan rekvireres hos ledende overlæge Eva Mosfeldt Jeppesen, tlf. 38689972.

Eller Områdeansvarlig overlæge Pernille Mathiesen, tlf. 38686727. Ansøgning bedes indsendt vedlagt CV og kopi af relevante videnskabelige arbejder.

 

Ansøgningsfrist 31/10-21

Samtaler forventes afholdt 23/11-21

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Eva Mosfeldt Jeppesen
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    235419
  • Quick-nr.
    417750
  • Indrykningsdato
    05-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Eva Mosfeldt Jeppesen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    235419
  • Quick-nr.
    417750
  • Indrykningsdato
    05-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job