Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Avenida Juan Luis Peralta 30, 29639 Benalmádena Pueblo Benalmádena Pueblo

Afdelingsleder til Montebello i Malagas grønne baghave

Vi søger en erfaren afdelingsleder, der brænder for ledelse af dygtige medarbejdere på en spændende og kulturel anderledes arbejdsplads på vores genoptræningstilbud Montebello i Malaga.

Sæt dit aftryk på fremtidens genoptræningsforløb 
På Montebello visiteres patienter med fysisk genoptræningsbehov fra hele landet. Her gennemfører patienterne et specialiseret tre-ugers træningsforløb under støtte og vejledning fra afdelingens kompetente og bredt sammensatte medarbejdergruppe.

Din primære opgave bliver at drive og videreudvikle afdelingen, så den fortsat er en effektiv og attraktiv arbejdsplads for medarbejderne til glæde for patienterne. Som afdelingsleder får du ledelsesansvar for ca. 60 danske og spanske ansatte, heraf fem afsnitsledere. Det betyder, at du skal agere meget selvstændigt og være synlig for alle afsnit og medarbejdere – herunder fungere som sparringspartner for afsnitslederne i det daglige.

Jobbet som afdelingsleder er en unik mulighed for at sætte dit aftryk på fremtidens specialiserede genoptræning.

Få fast base i Spanien
Som afdelingsleder indgår du i ledergruppen på Nordsjællands Hospital og refererer til direktionen. Dit primære arbejdssted bliver på Montebello, men der vil også være møder og aktiviteter i Danmark. De første måneder har du mulighed for at bo på Montebello.

Skab resultater i det tværfaglige arbejde

Vi forventer, at du har en bred ledelsesmæssig erfaring, gerne fra både primærsektor og hospital, og at du har relevant ledelsesmæssig videreuddannelse. Som leder er du robust, dynamisk, iderig og handlekraftig med respekt for alle faggrupper i det tværfaglige samarbejde. Du har en inddragende samarbejdsform, der bygger på tillid og åbenhed. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra ledelse af fx selvejende institutioner eller erhverv da ledelsesopgaven omfatter hele driften af Montebello.

Konkret betyder det, at du:

  • kan skabe balance mellem procesledelse og resultatskabelse
  • evner på struktureret vis at lede gennem ledere og er i besiddelse af en motiverende og helhedsorienteret lederstil, der fremmer tværfagligt samarbejde og udviklingsaktiviteter
  • er en stærk kommunikator, der udviser ro og selvsikkerhed
  • er driftssikker og har grundig viden om økonomistyring.

Vi søger som udgangspunkt en afdelingsleder med sundhedsfaglig baggrund, men du er velkommen til at kontakte os for sparring om din uddannelsesmæssige baggrund kan være et godt match.

Multikulturel arbejdsplads med høj patienttilfredshed

Montebello er en afdeling under Nordsjællands Hospital beliggende i Sydspanien tæt på Malaga. Vores patienter er typisk indlagte efter komplicerede ortopædkirurgiske forløb i ryg, hofter og knæ, men vi modtager også gigt- og neurologiske patienter. Vi har 100 sengepladser med fuld belægning året rundt og har i flere år i træk været nomineret af patienterne til ”Patienternes Pris” for en ekstraordinær god patientoplevelse.

Se mere om Montebello på Nordsjællands Hospitals hjemmeside www.nordsjaellandshospital.dk

Et hospital med høje ambitioner
På Nordsjællands Hospital prioriterer vi at skabe gode patientoplevelser og øge personaletrivslen på hele hospitalet. Med indsatsen hospitalsbehandling i hjemmet ønsker vi som firstmovers at inspirere andre med vores viden og løsninger, herunder digital transformation. Endelig har vi med byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland en unik mulighed for at skabe et helt nyt hospital med rammer i verdensklasse. Disse høje ambitioner ønsker vi, at du også er med til at realisere.
 

Vi glæder os til at høre fra dig
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. januar 2022. Din ansøgning og dit CV skal være hos os senest den 31. oktober 2021.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 15. november og den 22. november 2021. Bliver du udvalgt til stillingen, vil du blive bedt om at gennemføre en test som led i ansættelsesprocessen.

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen og afdelingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karen Schur på 2124 1101 eller vicedirektør Jonas Egebart på tlf. 48293002.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Jonas Egebart
    jonas.egebart@regionh.dk
  • Adresse
    Avenida Juan Luis Peralta 30, 29639 Benalmádena Pueblo Benalmádena Pueblo
  • Stillingstyper
    Ledende fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    235511
  • Quick-nr.
    418027
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2021


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Avenida Juan Luis Peralta 30, 29639 Benalmádena Pueblo Benalmádena Pueblo
  • Kontaktperson
    Jonas Egebart
    jonas.egebart@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Ledende fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    235511
  • Quick-nr.
    418027
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2021

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Afdelingsleder til Montebello i Malagas grønne baghave "

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.