Region Nordjylland

Uddannelse, Læring og Ledelse

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst

16 introduktionsstillinger i Almen medicin i Region Nordjylland til besættelse mellem 1. februar 2022 og 30. april 2022

Introduktionsstillingen udgør den første obligatoriske del af den Almen medicinske speciallægeuddannelse og er af 6 måneders varighed, såfremt du har haft almen medicin i forbindelse med turnus- eller basisuddannelsen. Hvis ikke dette er tilfældet, skal introduktionsstillingen være af 12 måneders varighed. Efter godkendt introduktionsstilling vil 4½ års ansættelse i hoveduddannelsesforløb føre frem til speciallægeanerkendelse i Almen medicin.
 
Almen medicin, som er det største lægelige speciale i Danmark, tager sig af både akutte og kroniske sundhedsproblemer hos den enkelte og tager sig af helbredsproblemer der i sin tidlige fase præsenterer sig ukarakteristisk. En praktiserende læge er oftest selvstændig erhvervsdrivende med de gevinster, ansvar og pligter, det indebærer menneskeligt, juridisk og økonomisk. Man skal have interesse for klinisk arbejde og for direkte kontakt med andre mennesker. Man skal være bevidst om egne ressourcer, have selvtillid og evne til problemløsning inden for snævre tidsmæssige rammer, og man skal være klar over nytten af andres muligheder og formåen, og søge hjælp, når ens egne evner ikke rækker. Evner man dette er grundlaget lagt for et godt arbejdsliv i almen praksis.
 
Ansøgning om introduktionsstilling foregår elektronisk på www.videreuddannelsen.dk
 
Vejledning om ansøgning findes her
 
Ansøgningen skal være ansættelsesudvalget i hænde senest den 28. oktober kl. 23.59.
Alle ansøgere får svar på ansøgningen den 3. december.

Ansøgere, der søger om en introduktionsstilling af 6 måneders varighed, vil som udgangspunkt ikke blive indkaldt til samtale.
 
Ansøgere, der søger om en introduktionsstilling af 12 måneders varighed, vil blive indkaldt til en samtale af ca. 15 minutters varighed. Samtalerne vil finde sted i Aalborg den 2. december.

I Region Nordjylland indhenter vi som udgangspunkt en skriftlig reference på ansøgere, som ikke tidligere har haft en uddannelsesstilling i Region Nordjylland. Når du søger stillingen, skal du angive en referenceperson (du skal ikke vedlægge en reference). Referencepersonen skal være den relevante leder i din seneste uddannelsesstilling. Du giver samtykke til, at der kan indhentes reference ved oplyste referenceperson, når du sender ansøgningen. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes, ved at kontakte nedenstående uddannelseskonsulent.

Ansøgeren får mulighed for at kommentere indholdet af referencen (partshøring), hvis det vurderes at være til ugunst for vedkommende.

Som udgangspunkt vil regionen gerne opnå det bedst mulige match mellem tutor- og uddannelseslæge, derfor kan du som uddannelseslæge i Region Nordjylland selv indgå en såkaldt ”forhåndsaftale” med en uddannelsespraksis, inden du søger stillingen. Til at hjælpe med at finde en praksis, kan du bruge praksisbeskrivelser og evalueringer af de enkelte praksis i Region Nordjylland. Skriv dit ønske eller hvilken praksis du har lavet en aftale med nederst i din motiveret ansøgning. Du kan finde mere information her: http://almenmedicin-nord.dk/?page_id=368.

Der ydes et pensionsgivende tillæg ved ansættelse i introstillinger i almen medicin på ca. 4.200 kr. om måned (niveau 31.03.2018). Tillægget kan variere afhængig af, om man er ansat i 6 eller 12 måneder.  Du kan læse mere om tillægget i Forhåndsaftalen mellem yngre læger og region Nordjylland vedr. læger med klinisk basisuddannelse der overgår til introduktionsstillinger herunder introduktionsstilling i almen medicin

Inden for visse områder i Region Nordjylland indhentes der børne- og/eller straffeattest. Ansøgere kan derfor forvente, at der vil blive indhentet børne- og/eller straffeattest på den eller de ansøgere, som tilbydes ansættelse.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelseskonsulent, Simon Lauritsen, ved at skrive en mail til simon.lauritsen@rn.dk eller ringe på tlf.: 2021 6074.
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Simon Kildahl Lauritsen
  • Adresse
    Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    16
  • ESK-numre
    9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    11872
  • Quick-nr.
    418053
  • Indrykningsdato
    14-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    28-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Nordjylland
  • Adresse
    Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
  • Kontaktperson
    Simon Kildahl Lauritsen
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    16
  • ESK-numre
    9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01 & 9180-01-90-i-01
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    11872
  • Quick-nr.
    418053
  • Indrykningsdato
    14-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    28-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.