Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 11, 2750 Ballerup

Er du vores nye faste aftenvagt på åbent afsnit 11, Psykiatrisk Center Ballerup?

Bliv en del af et faglidt solidt og stabilt afsnit - Vi søger en sygeplejerske og en Social- og sundhedsassistent med medicinkompetence, som har lyst til at indgå i det faste aftenhold sammen med vores to meget erfarne SSA’er, Bente og Laura.

Afsnittet er normeret til 16 patienter, typisk i alderen 18-67 år, med behandlingskrævende tilstande inden for depression, bipolar lidelse, skizofreni og angst. Rigtig mange har også dobbeltdiagnoser.

Som fast aftenvagt kommer du til at arbejde aktivt med miljøterapi, recovery og psykoeducation. Dertil forventer vi, at du bidrager med faglige input til patientplanerne ift. din vurdering af indsatsområder i behandlingen samt deltager i pædagogiske måltider. Medicingivning- og vejledning bliver også en del af dit ansvarsområde.

Vi arbejder aktivt med recovery og rehabilitering og inddrager patienterne i udarbejdelsen af patientplaner og behandlingsplaner. Dertil har vi fokus på at reducere genindlæggelser ved at sikre god koordinering af netværksmøder og samarbejde med ambulante enheder.

Laura og/eller Bente vil deltage i ansættelsessamtalerne og fortælle mere detaljeret om arbejdet i aftenvagterne. 
 

Kan du se dig selv, som en del af vores team?

Som gruppe er vi præget af stor diversitet, og det er noget, vi vægter meget højt – både i forhold til samarbejdet samt kvaliteten af den behandling, vi tilbyder.

Det kommer bl.a. til udtryk i forhold til køn, alder, uddannelse og specialeerfaring, lige såvel som der er ekstroverte, introverte og dem lige midt i mellem; Nogen snakker meget, andre griner ulideligt højt, én er den der tysser på de andre og en helt anden er dén, som taler før der tænkes og til tider kommer med upassende kommentarer.

Alt i alt; Vi er rummelige og har plads til stort set alle, og det betyder også, at vi møder patienterne som (og hvor) de er.

Vi vægter at lære af hinanden og have fokus på den enkeltes ressourcer og kompetencer, personlige som faglige, og søger dermed også en ny kollega, som er bevidst om, hvad han/hun vil kunne bidrage med i en gruppe og ikke mindst i forhold til behandlingsforløbene.

Det er vigtigt, at du har lyst til at bidrage til vores gode arbejdsmiljø og medvirke til, at alle møder glade og trygge op på arbejdet. Der er en varme og en omsorg i afsnittet, som er helt uvurderlig, og det skinner af på både sammenholdet og patientplejen. Derfor taler vi også med hinanden – ikke om hinanden.

Og hvorfor nu det store fokus på os som gruppe; jo, det er nemlig som gruppe, vi står stærkest. Det er grobunden for, at vi kan give en kvalificeret behandling til patienterne og deres pårørende.

Centermæssigt kan vi tilbyde både Mentorordning, Supervision, at du bliver en del af et stort Psykiatrisk Center med mange specialer, massageordning, motion og fitness i centerets egne lokaler samt kurser hos ”Skolen for Recovery” som ligger på matriklen.
 

Vi ønsker os en kollega der:

  • Er varm, positiv og omsorgsfuld overfor både patienter og kolleger
  • Er stærk i relations-dannelse og kommunikation med udgangspunkt i den enkelte
  • Har styr på observation, dokumentation og sygeplejefaglig planlægning og udførsel.
  • Er god til at reflektere over egen praksis og er god til at give og modtage konstruktiv feedback
     

Ansættelsesvilkår

Stillingen er i fast aftenvagt med weekendvagt hver 3. weekend.

Tiltrædelse 1. januar 2022 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
 

Vi ser frem til at høre fra dig 

Ansøgningsfristen er d. 4. november og der afholdes ansættelsessamtaler i uge 45. Du søger ved at uploade CV og ansøgning via linket her på siden.

Vi forventer, at du i din ansøgning uddyber følgende:

  • Hvad er din erfaring med psykiatrien og hvad er det konkret, der gør, at du ønsker at arbejde i det psykiatriske speciale?
  • Hvorfor ønsker du en fast aftenvagt stilling?
  • Hvorfor skal vi ansætte netop dig?

Ring endelig, hvis du har spørgsmål til timeantal, stillingen eller ønsker at se afsnittet.

Med venlig hilsen,

Mette Hansen
Afdelingssygeplejerske afsnit 11
Tlf.: 2617 4593

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Mette Langballe Hansen
  • Adresse
    Maglevænget 11, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    235538
  • Quick-nr.
    418119
  • Indrykningsdato
    11-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    04-11-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 11, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Mette Langballe Hansen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    235538
  • Quick-nr.
    418119
  • Indrykningsdato
    11-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    04-11-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger en social- og sundhedsassistent til vores akutte ortopædkirurgiske patienter

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistent

Opslået
02-05-2025

Ansøgningsfrist
26-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi opnormerer! - Forebyggelsesinstruktør til Akutpsykiatrisk afsnit D3 på Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 41, 2600 glostrup
Social- og sundhedsassistent

Opslået
12-05-2025

Ansøgningsfrist
29-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Uopfordret - Pædagogisk personale til vikararbejde i Frederikssund

Den Sociale Virksomhed  |  Åbjergvej 32, 3600 Frederikssund
Social- og sundhedsassistent

Opslået
21-02-2025

Ansøgningsfrist
01-12-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og Sundhedsassistent til fast nattevagt – Afsnit 809, Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistent

Opslået
16-05-2025

Ansøgningsfrist
30-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

SOSU-assistent søges til socialpsykiatrisk døgntilbud

Den Sociale Virksomhed  |  Brøndbyøster 156A, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistent

Opslået
07-04-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025