Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Overlæge/afdelingslæge til neuroradiologi på Afdeling for Røntgen og Skanning, Rigshospitalet (Glostrup-matriklen)
En stilling som overlæge eller afdelingslæge, afhængigt af kvalifikationer, med tjeneste på Glostrup er ledig til besættelse fra 1. februar 2022 eller snarest derefter. Vi tilbyder en attraktiv stilling med mulighed for at arbejde med neuroradiologi på et højt specialiseret niveau i et dedikeret team.
I vores Neuroteam vil du arbejde sammen med afdelingens tre overlæger og tre afdelingslæger om at varetage billediagnostikken for neurologisk afdeling, Region Hovedstadens øjenafdelingen samt billeddiagnostik af degenerativ rygsygdome. Hospitalet har en stor neurologisk afdeling, som blandt andet rummer center for MS og Dansk Hovedpine Center. I afdelingen udføres på rygområdet forskellige former for intervention (rodblokade, facetledsblokade, myelografi og dynamisk myelografi samt punktur af facetledscyster). Interventionen varetages af tre af overlægerne (de to er fra neuroteamet). Der er et tæt samarbejde med de kliniske afdelinger og der holdes konferencer med neurologer, øjenlæger og rygkirurger.
På Glostrup er vi delt i to teams: Et neuroradiologisk team og et muskuloskeletal / thorakoabdominal team. I Glostrup findes Videnscenter for rheumatologi og rygsygdomme (VRR), som begge teams arbejder sammen med. Neuro-teamet varetager området for rygkirurgi og degenerative rygsygdomme, mens spondylartrit hører under MSK/Torso-teamet. Desuden er der tæt samarbejde med to sonografer og en beskrivende radiograf. Afdelingen har to læger i hoveduddannelse og en læge i introduktionsstilling.
Ansøgerne vil sammen med afsnittets andre speciallæger få ansvaret for konferencer, undersøgelser og udvikling inden for afsnittets ansvarsområde.
Vi tilbyder gode fysiske rammer og et godt arbejdsmiljø. Lægerne arbejder i fælles beskriverum, og der lægges vægt på høj faglighed og faglig udvikling. Der lægges vægt på, at ansøgeren har undervisnings- og gerne forskningserfaring med henblik på at kunne deltage i varetagelsen af den postgraduate uddannelse, forskning og udvikling indenfor specialet. Afdelingen har en opdateret maskinpark med bl.a. tre CT-scannere, fire 1.5 Tesla MR skanner og en 3 Tesla MR skanner og et interventionsrum.
Kvalifikationer
Ansøger til overlægestillingen skal være speciallæge i diagnostisk radiologi og have dokumenteret erfaring med neuroradiologi. Ansøger til afdelingslægestillingen skal være speciallæge i diagnostisk radiologi og med interesse for og gerne erfaring med neuroradiologi. Der vil være mulighed for yderligere oplæring afhængig af kvalifikationer. Interesse i forskning og udvikling vil være en fordel.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst for underordnede læger indgået mellem Yngre Læger og Regionernes lønnings- og takstnævn.
Stillingen refererer til den ledende overlæge og i det daglige arbejde til den teamansvarlige overlæge i afsnittet.
Stillingen har som udgangspunkt vagtfunktion (vagt uden for tjenestested). Afdelingens læger varetager på skift vagt fra hjemmet. Vagten består af udvidet dagtjeneste til kl. 18 med efterfølgende vagt til kl. 22 og afspadsering dagen efter.
Vi tilbyder mulighed for hjemmearbejdsplads og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen. Stillingen er ikke forbundet med udetjeneste.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller besøg i klinikken kan du kontakte: Driftsansvarlig overlæge Daniel Tolnai daniel.tolnai@regionh.dk eller konstitueret ledende overlæge Martin Lundsgaard Hansen martin.lundsgaard.hansen@regionh.dk.
Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær for afdelingsledelsen Nadia Petersen nadia.petersen@regionh.dk
Ansøgningen
Ansøgningen skal vedlægges speciallægeautorisation og CV.
Bedømmelsen af ansøgernes faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af ansøgers egne oplysninger indenfor hvert af de syv kompetenceområder ”Medicinsk ekspert, Samarbejder, Kommunikator, Leder og administrator, Akademiker, Sundhedsfremmer og Professionel”, jf. vejledningen for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestilling i Region Hovedstaden for 2007, der kan ses på www.regionh.dk.
Ansøgningsfrist d. 29. oktober 2021.
Om Diagnostisk Center
Diagnostisk Center er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1.600 medarbejdere og en årlig omsætning på 1 mia. kr. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, uddannelse og forskning. Diagnostisk Center understøtter patientbehandlingen ved årligt at producere mere end 10 mio. svar på laboratorieanalyser, mere end 650.000 billeddiagnostiske undersøgelser og centret har mere end 1 mio. kontakter til patienter og donorer. Centrets 37 professorer og øvrige forskere publicerer årligt mere end 500 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter.
Centret rummer Afdeling for Røntgen og Scanning, Afdeling for Klinisk Biokemi, Afdeling for Patologi, Afdeling for Klinisk Immunologi (Region Hovedstadens blodbanker, vævsbanker og vævstypelaboratorium), Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Afdeling for klinisk Mikrobiologi, Afdeling for Genetik, Afdeling for Genomisk Medicin, Medicinsk Forskningsbibliotek og DEKS.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup -
Kontaktperson
Martin Lundsgaard Hansen - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2022 - Regionens jobnr.
235601 - Quick-nr.
418242 - Indrykningsdato
12-10-2021 -
Ansøgningsfrist
29-10-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Martin Lundsgaard Hansen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2022 - Regionens jobnr.
235601 - Quick-nr.
418242 - Indrykningsdato
12-10-2021 -
Ansøgningsfrist
29-10-2021 (udløbet)