Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Helsevej 3, 3700 Rønne

Sygeplejerske eller ergoterapeut til ambulant afsnit, Psykiatrisk Center Bornholm

Vil du være med til at gøre en forskel og hjælpe mennesker med psykisk sygdom?

Du har interesse og engagement for udvikling af behandlingen og for at medvirke til at skabe et åbent og kreativt miljø. Du trives med at koordinere og skabe kontinuitet og flow for patienten i behandlingsforløbet med tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere.

Du vil blive løbende inddraget i forbedringsarbejdet, så der er mulighed for at påvirke arbejdsgange m.m. til gavn for både patienter og medarbejdere.

Du kommer til at indgå i et velfungerende team på vores ambulante afsnit, der arbejder tværfagligt i en miljøterapeutisk og kognitiv referenceramme. 

 

Hvordan kommer du til at arbejde?
Psykiatrisk Center Bornholm adskiller sig fra andre centre i Region Hovedstaden ved at være et lille center, med både indlagte og ambulante patienter på samme matrikel. Her kan du få et godt kendskab til den enkelte patient, ligesom du får mulighed for at arbejde med mange forskellige diagnostiske problemstillinger.

 

Dine arbejdsopgaver består bl.a. af:

  • Terapeutiske patientsamtaler; individuelt og i gruppe
  • Udekørende funktion i F-ACT
  • Medicinopfølgning
  • Dokumentation i Sundhedsplatformen
  • Indgå i det tværfaglige og -sektorielle samarbejde
  • Deltage i de fælles opgaver, der er i centeret
  • Deltage i kvalitets- og forbedringsarbejdet

 

Hvem er du?
Du kommer til at indgå i tæt samarbejde med dine kollegaer, så du har gode samarbejdsevner, samtidig med at du kan arbejde selvstændigt. Derudover forventer vi, at du har:

  • Autorisation som sygeplejerske eller ergoterapeut.
  • Erfaring med psykoterapeutiske forløb.
  • Erfaring fra ambulant arbejde foretrækkes, men er ikke et krav.
  • Erfaring med eller lyst til at arbejde med psykiatriske patienter.

 

Hvorfor skal du søge jobbet hos os?
Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet med en mentor. Du kommer samtidig på en grundig introduktion til det psykiatriske speciale, og er du nyuddannet sygeplejerske eller ny i psykiatrien, bliver du klædt på i uddannelsesprogrammet ”Godt på vej i Psykiatrien”.

Gode karrieremuligheder. Du lærer at behandle patienter med forskellige diagnoser, og vi vægter den somatiske pleje højt. Vi har gode udviklingsmuligheder hvor bl.a. klinisk vejleder eller specialuddannelse kan være en vej.

Se vores mange karrieremuligheder her.

 

Hvem er vi?
Psykiatrisk Center Bornholm er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og har til huse i Rønne.

Centret består af to sengeafsnit med henholdsvis 12 åbne og 5 lukkede/intensive sengepladser samt ambulatoriefunktion, der indeholder tilbud om behandling i pakkeforløb og forløb i distriktspsykiatri, som i september 2020 blev ændret til et F-ACT-team.

Ambulatoriet, der også indeholder et ældrepsykiatrisk team, har tilknyttet 600 patienter.

 

Løn og vilkår
Du ansættes på 37 timer i blandede vagter, fortrinsvis dagvagter.

Vi ønsker, at du starter pr. 1. november 2021 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

 

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende ergoterapeut Line Hansen på telefon 38 64 40 75 eller mail line.charlotte.hansen@regionh.dk.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

 

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest 24. oktober 2021.

Samtaler vil foregå ad hoc.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Bornholm
  • Kontaktperson
    Line Hansen
  • Adresse
    Helsevej 3, 3700 Rønne
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    235606
  • Quick-nr.
    418245
  • Indrykningsdato
    12-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Bornholm
  • Adresse
    Helsevej 3, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Line Hansen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    235606
  • Quick-nr.
    418245
  • Indrykningsdato
    12-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.