Region Syddanmark

Region Syddanmark

Valdemarsgade, 5700 Svendborg

Er du sygeplejerske eller jordemoder og brænder du for at skabe gode forløb for gravide og nybagte familier?

Vi søger en ansvarshavende sygeplejerske eller jordemoder til vores barselsafsnit i Svendborg.

Det drejer sig om en fast stilling, 37 timer gns./uge og med tiltrædelse den 1. december 2021.

 

Vi tilbyder:

  • Introduktion og kompetenceudvikling indenfor patientforløbene graviditet og barsel,
  • Samarbejde med engagerede og erfarne kollegaer,
  • Et stærkt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor åbenhed, respekt, humor og faglighed prioriteres højt,
  • Et spændende speciale med stor udvikling og aktivitet,

Du skal regne med at gå i skiftende vagter (både dag, aften og nat) og have weekendarbejde svarende til hver 3. uge. Ønsker du primært nattevagter kan dette også imødekommes.

 

Dine arbejdsopgaver bliver at:

  • Udføre pleje og omsorg til gravide og nybagte familier med fokus på den sundhedsfremmende og forebyggende indsats for hele familien,  
  • Skabe den gode relation med gravide, nybagte familier og pårørende, så familien oplever helhed og kvalitet på en omsorgsfuld og respektfuld måde,  
  • Sikre patientforløb der er baseret på høj faglig kvalitet og professionalisme,
  • Tage aktiv del i at udvikle læringsmiljøet i afsnittet med fokus på faglig sparring og vidensdeling, 
  • Deltage i pædagogiske opgaver ift. sygepleje- og jordemoderstuderende, samt
  • Tage aktivt del i afsnittets praktiske og driftsmæssige opgaver.
  • Være ansvarshavende på barselsafsnittet (evt. efter oplæring)

 

Vi ønsker en kollega: 

  • Med særlig interesse inden for barselsområdet
  • Der i handling og holdning formår at sætte patienten først,
  • Som aktivt bidrager til at styrke et godt og sundt arbejdsmiljø,
  • Med et højt fagligt engagement, der har fokus på udvikling,
  • Der er robust, fleksibel, og stabil, og
  • Som arbejder selvstændigt med en høj grad af selvledelseskompetence.
  • Med stærke obstetriske kompetencer inden for svangre, fødsel og barsel

 

Præsentation af det obstetriske afsnit i Svendborg:

På det obstetriske afsnit i Svendborg er vi en tværfaglig personalegruppe bestående af sygeplejersker, jordemødre, og læger. Sammen varetager vi ca. 800 af regionens fødsler om året.

I barselsafsnittet er der plads til 4 indlagte barselspatienter. Vi har en ambulatoriefunktion, der varetager pleje og behandling af patienter i graviditeten og i puerperiet i op til 7 dage efter udskrivelsen af mor og barn. Vi modtager såvel akutte som elektive patienter, og arbejder tæt sammen med Sengeafsnittet for Graviditet og Barsel i Odense, hvor der er plads til 28 indlagte gravide og barslende.

Sygeplejen og den jordemoderfaglige omsorg stiler mod at styrke familien bedst muligt, så de under indlæggelsen opnår størst mulig forældrekompetence, hvor nøgleordene medinddragelse og patientoplevet kvalitet er i fokus. Personalet arbejder ud fra en fælles ammepolitik, der tager udgangspunkt i WHOs og Sundhedsstyrelsens anbefalinger.   

Ledelsesmæssigt er barselsgangen og fødegangen samlet og der er derfor et tæt samarbejde mellem de to enheder.

 

Løn – og ansættelsesforhold:

Du refererer til afdelingsjordemoderen i det obstetriske afsnit.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Sundhedskartellet og Regionens lønnings- og takstnævn.
Region Syddanmark anvender prøvetid. I forbindelse med eventuel ansættelse indhentes børneattest.

 

Hør mere om stillingen:

Har du spørgsmål til stillkingen er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsjordemoder Julie Ribe Bagge, mobil: 93 88 51 35.

Ansættelsesudvalget består af chefjordemoder, afdelingsjordemoder og personale i det obstetriske afsnit.

 

Ansøgningsfrist: 

24. oktober 2021 (ansøgning fremsendes via ’Søg stillingen’).
 


Ansættelsessamtaler:

Vi holder samtaler den 26. oktober 2021.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Få mere at vide om din nye arbejdsplads på www.ouh.dk. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Annette List
  • Adresse
    Valdemarsgade, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    217686
  • Quick-nr.
    418277
  • Indrykningsdato
    13-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Valdemarsgade, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Annette List
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    217686
  • Quick-nr.
    418277
  • Indrykningsdato
    13-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.