Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Randers Psykatrisk Klinik 2 Randers

Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ

Specialpsykolog til Psykiatrisk Klinik 2, Regionspsykiatrien Randers

Til en fast fuldtidsstilling i vores Team for Personlighedsforstyrrelser søger vi en specialpsykolog eller specialist i psykoterapi, der har lyst til at tage fagligt ansvar og på sigt evt. fungere som teamleder. Teamet hører til Psykiatrisk Klinik 2 i Randers og er ledig til besættelse pr. 1. januar 2022.

Autoriserede psykologer med relevant psykoterapeutisk erfaring anbefales også at søge.

Kerneopgaver indeholdt i stillingen:
  • Psykopatologisk diagnostisk udredning
  • Terapeutisk behandling, gruppe og individuelt
  • Ansvar for behandlingskonferencer i samarbejde med overlæge
  • Koordinering af patientforløb med fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Kvalitetsudvikling og undervisning

Lidt om os:

Psykiatrisk klinik 2 er en klinik med flere specialer. Team for personlighedsforstyrrelse varetager behandling af patienter med personlighedsforstyrrelse, hvor vi tilbyder psykoterapeutisk behandling til dem, der kan profitere af dette. Behandlingen foregår primært som gruppeterapi, men der er også individuelle forløb. Endvidere er der tilknyttet en akut funktion.

Klinikken er delt ind i 4 teams efter specialer, med tæt samarbejde på tværs. Ud over ovennævnte team, udgøres vi af et psykoseteam, retspsykiatrisk team samt ADHD-team. Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat, hvoraf mange har flere års erfaring med psykiatrisk behandling og med særlig uddannelse indenfor aktuelle arbejdsområde.

Vi prioriterer at fastholde et højt fagligt niveau hos medarbejderne, hvorfor der er rig mulighed for forskellige former for kompetenceudvikling, både i forhold til undervisning, temadage og kurser, som er relevante i forhold til specialerne.

Klinik 2 er en arbejdsplads, hvor gode idéer er meget velkomne, vi værdsætter et godt arbejdsmiljø og forventer, at alle bidrager til dette. Vi kendetegnes ved at have en lethed i det daglige, hvor vi både støtter og udfordrer hinanden i den fælles opgaveløsning, vi har højt til loftet samt nærværende og tydelig ledelse.

Da vi er en del af Regionspsykiatrien Randers, er der også et tæt samarbejde med de 3 sengeafsnit og de 2 øvrige ambulante klinikker i Randers/Rønde.

Vi er aktuelt i alt ca. 30 engagerede og fagligt kompetente kollegaer, herunder læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, sekretærer og sidst men ikke mindst vores øvrige psykologer.

Ved ansættelse udarbejder vi et individuelt tilpasset introduktionsprogram, så du bliver imødekommet på dine behov ud fra dit erfaringsgrundlag mv. Derudover vil du blive tildelt en mentor, der har opfølgning med dig gennem dine første måneder hos os.

Vi tilbyder:
  • Et fagligt meningsfuldt og udfordrende arbejde på et højt specialiseret niveau
  • Et godt psykologfagligt og tværfagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger
  • Faglige udviklingsmuligheder
  • Psykologfaglig supervision
  • Gratis parkering
  • Mentorordning og hjælpsomme kollegaer i dagligdagen
  • Billigt medlemsskab af sportsforening
  • Mulighed for teamlederfunktion for den rette ansøger

Primære arbejdsopgaver:
  • Visitation og vurdering af patienter med personlighedsforstyrrelse
  • Udredning og diagnostik, hvor der skønnes yderligere afklaring
  • Psykoterapi, individuelt og gruppe
  • Psykoedukation
  • Supervision af personale
  • Deltage i uddannelse af specialpsykologer

Dine kvalifikationer:
  • Specialpsykologuddannelse (specialist i psykoterapi)
  • Erfaring med behandling og udredning af personlighedsforstyrrelser
  • Gerne forskningserfaring
  • Særligt kendskab til differentialdiagnostik, komorbiditet samt behandling indenfor personlighedsforstyrrelser
  • Gerne erfaring med MBT, hvis ikke kan vi tilbyde uddannelsen hos Institut for Mentalisering
  • Bredt kendskab til biopsykosociale behandlingsmetoder
  • Evne til at indgå i tværfagligt samarbejde og fortsat udvikling af team
  • Nysgerrig, kreativ og løsningsorienteret
  • Lyst og evne til at udarbejde relevant behandling til diagnoseområdet

Specialpsykologen refererer ledelsesmæssigt til funktionsledelsen i Klinik 2, hos hvem der også kan indhentes yderligere oplysninger om stillingen ved kontakt til: ledende sygeplejerske Annemette Schelle tlf. 21 14 47 30 eller ledende overlæge Vecheslav Bedulin tlf. 78 47 54 50.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 19. november.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Randers
  • Kontaktperson
    Christina Monberg Jeppesen
  • Adresse
    Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    32724
  • Quick-nr.
    418279
  • Indrykningsdato
    13-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Randers
  • Adresse
    Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Christina Monberg Jeppesen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    32724
  • Quick-nr.
    418279
  • Indrykningsdato
    13-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.