Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Afdelingsjordemoder på Rigshospitalets fødegang
Juliane Marie Centret
Vil du være med til at være en del af holdet på Rigshospitalets fødegang?
Vi er et dynamisk sted med meget kompleks obstetrik, høj faglighed og vedvarende fokus på trivsel og udvikling.
Vi søger:
- 2 afdelingsjordemødre til fastansættelse på 32- 37 timer pr. uge med ansættelse efter aftale, seneste 2.2. 2022
Vi har fået mulighed for at opgradere og udvide vores afdelingsjordemodergruppe, så vi kan styrke fagligheden omkring fødslerne og give endnu mere faglig support og sparring til vores basisjordemødre i afdelingen.
2 afdelingsjordemødre skal med den nye struktur møde i 12 timers dagvagt alle ugens dage, med henblik på at styrke faglighed og udvikling i afdelingen. Den ene afdelingsjordemoder varetager primært fødegangen, mens den anden har en mere fleksibel opgaverække både på fødegang og fødemodtagelse. Hele afdelingsjordemodergruppen skal deles om de forskellige vagttyper.
Vi planlægger at justere den nye struktur henad vejen alt efter de opnåede erfaringer.
Obstetrisk Afdeling
Rigshospitalet varetager 25 % af Region Hovedstadens fødsler, hvilket svarer til ca. 5.500 fødsler om året. Udover ukomplicerede fødsler, varetager vi behandling, rådgivning, pleje og fødselsbetjening af en række højtspecialiserede funktioner, herunder diabetes, hjertesygdom, immuniserede samt fødsler af ekstremt tidlig fødte. Obstetrisk Afdeling har desuden et afsnit for sårbare barselspatienter og en in-house fødeklinik.
Fødeafdelingen er organisatorisk opdelt i en føde- og akutmodtagelse, et igangsættelsesafsnit, ni fødestuer, fødeklinik med 6-700 fødsler og et svangre afsnit med 10 senge. Vi har et tæt samarbejde med Neonatalklinikken på Rigshospitalet.
Der er tilstedeværelse af afdelingsjordemoder hele døgnet.
Afdelingen har forsknings- og uddannelsesmæssige forpligtigelser og interesser. Obstetrisk Afdeling varetager uddannelsen af ca. 80 jordemoderstuderende om året. Vi uddanner jordemoderstuderende på alle niveauer af uddannelsen.
Vi har et velfungerende introprogram, Grønhjerteprogrammet, for vores nyuddannede jordemødre.
Der holdes afdelingsjordemodermøder ca. hver 6. uge i fem timer.
Vi tilbyder:
- et dynamisk og fagligt meget stærkt fødested
- en fantastisk personalegruppe
- inspirerende tværfagligt samarbejde
- teammøder i mindre enheder
- obstetrisk træning og undervisning
- grundig introduktion til afdelingen
Du skal:
- have bred alsidig erfaring, fra specialafdeling og være stærkt fagligt forankret
- have flair for kommunikation og vejledning
- evne at analysere, reflektere og handle på komplekse problemstillinger
- være fleksibel, omstillingsparat og have gode samarbejdsevner
- trives med at koordinere og have mange bolde i luften
- kunne bevare overblikket i en stor og travl afdeling
Afdelingsjordemoderens opgaver:
- at give faglig vejledning og være sparringspartner for jordemødre og læger
- at have overblik over patienterne i afdelingen i relation til ressourcer, så der ydes en faglig god indsats
- have overblik og have medansvar for den akutte håndtering af afdelingens daglige drift
- administrative opgaver, herunder vagtdækning ved akut sygdom i vagterne
- introduktion af nye medarbejdere
- deltage aktivt i at videreudvikle et godt arbejdsmiljø både mono – og tværfagligt
- koordinator i dagtiden på akut modtagelsen i 8 timers vagter
Afdelingsjordemoderen er værdibærende og understøtter det gode arbejdsmiljø. Vi stiler mod dagligt at samles på fødegangen til ” tea time”, som er 15 minutters faglige minutter, der faciliteres af afdelingsjordemoderen.
Afdelingsjordemoderen varetager faglig sparring på fødegangen – herunder alle planlagte indgreb og akutte henvendelser.
Afdelingsjordemødrene arbejder i tilstedeværelsesvagt (dag og nat) og hver anden weekend.
Afdelingsjordemoderen indgår i stabsfunktion til chefjordemoderen, og refererer i det daglige til vicechefjordemødrene på fødegangen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Ansøgningsfrist: 15.11.2021.
Samtaler vil blive gennemført i uge 47.
Søg stillingen via linket.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, kan du kontakte
Vicechefjordemoder Lise Jul Scharff 35451339 eller ledende overlæge Heidi Sharif 35451309.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Lise Jul Scharff - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
02-02-2022 - Regionens jobnr.
235649 - Quick-nr.
418337 - Indrykningsdato
13-10-2021 -
Ansøgningsfrist
15-11-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Lise Jul Scharff - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
02-02-2022 - Regionens jobnr.
235649 - Quick-nr.
418337 - Indrykningsdato
13-10-2021 -
Ansøgningsfrist
15-11-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Jordemødre til fødegangen på Herlev Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
JordemoderOpslået
23-12-2024Ansøgningsfrist
01-06-2025 -
Bliv jordemoder på Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
JordemoderOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
30-05-2025