Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B Winsløwsvej 4, Indgang 18 Penthouse, 5000 Odense C

Bioanalytiker til Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi

Har du interesse i biokemi og patientkontakt, så er du en af de 5 faste bioanalytikere, vi søger til vores spændende og travle afdeling. En afdeling, som er i gang med en udvikling på vej mod det nye OUH

Vi søger engagerede bioanalytikere, som har lyst til at være en del af vores store drift, men som måske også har lyst til at deltage i arbejdet på vej mod det nye OUH. Er du færdiguddannet i februar 2022 er du også meget velkommen til at søge.

Hvad skal du lave?

Dine primære opgaver bliver analysearbejde inden for afdelingens 24/7 områder samt deltagelse i den fælles opgave med blodprøvetagning og EKG-måling på de kliniske afdelinger og i ambulatoriet.
Herudover vil du få mulighed for at specialisere dig i et eller flere faglige områder, både inden for analysearbejde som f.eks. hormoner, medikamenter, sporstof m.m. samt områder med patientkontakt som f.eks. børneprøvetagning, bistå ved funktionsundersøgelser/operationer eller prøvetagning i eget hjem. Alle stillingerne er fuldtidsstillinger og indgår i forskellige vagtrul med aften, nat og weekend.

Hvem er vi?

Vi er Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, der er en tværfaglig klinisk afdeling med to specialer – Klinisk Biokemi og Klinisk Farmakologi. Vi er ca. 260 medarbejdere og udfører ca. 10 millioner analyser i afdelingen om året. Der foregår også en stor forskningsaktivitet i afdelingen, som indebærer arbejde på tværs af mange forskellige faggrupper. Derudover har afdelingen en lang række undervisningsopgaver på flere uddannelser ved Syddansk Universitet og i forhold til bioanalytikerstuderende. 

I biokemien er driften organiseret i 14 analysegrupper, og bioanalytikere/ laboranter er inddelt i fire personalegrupper med hver deres funktionsleder. Læger og biokemikere refererer til ledende overlæge og arbejder på tværs i organisationen både inden for drift og forskning. Faglige specialister, sekretærer, bioanalytikerundervisere, systemadministratorer samt servicemedarbejdere er tilknyttet stabsfunktioner med reference til ledende bioanalytiker eller funktionsleder.

Forskningen ledes af afdelingens lærestolsprofessor.

Hvem er du?

  • Du er uddannet bioanalytiker
  • Du kan arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team
  • Du er kvalitetsbevidst og omstillingsparat
  • Du bidrager med et godt psykisk og socialt arbejdsmiljø
  • Du udviser aktiv deltagelse i personlig og faglig udvikling
  • Du er samarbejdsvillig og mødestabil

Hvad tilbyder vi?

  • En spændende afdeling med udvikling mod det nye OUH
  • Grundig oplæring i afsnittets arbejdsområder
  • Mulighed for deltagelse i relevante kurser og kongresser
  • Mulighed for at blive oplært i specialfunktioner og evt. superbruger
  • Tæt samarbejde med søde og dygtige kollegaer
  • Personalegoder i form af frugt- og kaffe/te-ordning, samt massagestol der kan bruges i pauser samt før og efter arbejde.

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte en af de fire funktionsledere.

Bo Bach, mobil 2135 3213 Bo.Bach.Andersen@rsyd.dk  Louise Hjortsø Oldenburg, mobil 2160 5731 Louise.Hjortsoe.Oldenburg@rsyd.dk Mette Møller Andreasen, mette.andreasen@rsyd.dk Ulrik Kieler Pedersen, mobil 2490 4489 Ulrik.Kieler.Pedersen@rsyd.dk

Tiltrædelse snarest eller den 1. februar 2022, hvis du f.eks. er nyuddannet bioanalytiker. Der er ansøgningsfrist søndag den 31. oktober 2021 og vi forventer at holde samtaler i uge 45

Arbejdsstedet er Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, Odense Universitetshospital i Odense. Løn og ansættelsesvilkår sker iht. overenskomst mellem Dbio og Regionernes lønnings- og takstnævn.

Der vil være 3 måneders prøvetid for ansøgere, der ikke i dag er ansat i Region Syddanmark.

OUH er et røgfrit hospital.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Charlotte Buch
  • Adresse
    J.B Winsløwsvej 4, Indgang 18 Penthouse, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    217720
  • Quick-nr.
    418356
  • Indrykningsdato
    14-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B Winsløwsvej 4, Indgang 18 Penthouse, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Charlotte Buch
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    217720
  • Quick-nr.
    418356
  • Indrykningsdato
    14-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.