Overlæge i klinisk farmakologi
Vi søger en speciallæge i klinisk farmakologi til en stilling som overlæge pr 1. december 2021 eller snarest derefter til Klinisk Farmakologisk Enhed på Aalborg Universitetshospital.Om os.
Klinisk farmakologisk Enhed er en selvstændig enhed forankret under Klinik Medicin og Akut på Aalborg Universitetshospital. Vi dækker klinisk farmakologiske funktioner både i primærsektoren og på sygehusene i hele Region Nordjylland, ligesom vi har et tæt samarbejde med bl.a. Aalborg Kommune og med de administrative funktioner i Regionshuset. Vi har også nationale funktioner bl.a. ift Medicinrådet og i arbejdsgrupper under mange af styrelserne.
Vores arbejdsopgaver dækker hele det klinisk farmakologiske spektrum, som internt i regionen bl.a. er lægemiddelrådgivning (i samarbejde med Aarhus), arbejde i Lægemiddelkomiteen, undervisning af læger og andet sundhedspersonale, myndighedsbetjening, forskning og arbejdet med rationel farmakoterapi i begge sektorer herunder monitorering af medicinforbruget og indsatser til at fremme fornuftig brug af medicin. Ift Medicinrådet, er arbejdet med information, implementering og monitorering af Medicinrådets vejledninger forankret hos os. Vi har fokus på patientsikkerhed ift medicinering herunder forebyggelse af medicineringsfejl, og arbejder meget med medicindata og skal udbygge dette i forbindelse med indførelse af et nyt EPJ-system. Vi er inde i en positiv udvikling og bygger stadig videre på vores enhed både med flere kolleger og nye spændende opgaver. Et indsatsområde er bl.a. at opnå tilladelse til at blive en selvstændig uddannelsesafdeling.
Vi værdsætter den gode og dygtige kollega, det kollegiale sammenhold og vores gode arbejdsklima meget højt – for herigennem skabes de bedste resultater og et udviklende arbejdsmiljø.
Vi har samtidigt et stærkt fagligt miljø med højt til loftet, er engagerede kolleger og giver gode muligheder for sparring, erfaringsudveksling og forskning.
Dine opgaver
Dine opgaver i Klinisk Farmakologisk Enhed vil dække bredt indenfor det klinisk farmakologiske spektrum, og der er i denne stilling særligt en opgave i at understøtte enhedens udvikling indenfor uddannelse af kommende speciallæger indenfor vores speciale. Du vil i samarbejde med de øvrige klinisk farmakologiske speciallæger endvidere skulle varetage ansvars- og kompetenceområder indenfor vores præ- og postgraduate undervisning, supervision af læger i uddannelse inden for Klinisk Farmakologi samt understøtte forskning og udviklingsarbejde ved Klinisk Farmakologisk Enhed. Vi forventer, at du har gode samarbejdsevner og er en god kommunikator
Vi tilbyder en fuldtidsstilling på Klinisk farmakologisk Enhed. Du ansættes efter gældende overenskomst. Stillingen er vagtfri.
Stillingen er til besættelse 1. december 2021 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist er 1. november 2021 og der forventes afholdt samtaler i uge 46.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Birgitte Klindt Poulsen på biklp@rn.dk eller på telefon 26835701.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Mølleparkvej 8A, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Birgitte Klindt Poulsen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Klinisk farmakologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2021 - Regionens jobnr.
11910 - Quick-nr.
418363 - Indrykningsdato
14-10-2021 -
Ansøgningsfrist
01-11-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×