Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 61, 4700

Forskningsansvarlig overlæge søges til Ortopædkirurgisk Afdeling på Næstved og Slagelse Sygehus

 

Ambitionerne for forskning i vores afdeling er store og afdelingen har en stigende videnskabelig produktion. Vi søger derfor en forskningsansvarlig overlæge til vores nyetablerede forskningsenhed CORI, der vil være med til at løfte afdelingens forskning til et nyt niveau.

Om Ortopædkirurgisk afdeling på NSR sygehuse
Ortopædkirurgisk afdeling NSR er en stor afdeling med aktiviteter fordelt på to matrikler i henholdsvis Slagelse og Næstved. Som forskningsansvarlig vil du have primært tjenestested i Næstved, men må påregne mødeaktiviteter i Slagelse.

Ortopædkirurgisk Afdeling, Næstved Sygehus
I Næstved ligger Center for Planlagt Ortopædkirurgi som udelukkende udfører planlagt ortopædkirurgi. Alloplastiksektionen udfører årligt 900 primære knæalloplastikker, 600 primære hoftealloplastikker samt 200 revisioner. Herudover findes stor ambulant og sammedagskirurgisk aktivitet indenfor fagområderne fod- hånd- og idrætskirurgi.

Ortopædkirurgisk Afdeling, Slagelse Sygehus
Her modtages akutte ortopædkirurgiske patienter døgnet rundt. Afdelingen varetager den regionale funktion for håndkirurgi i Region Sjælland.
Afdelingen i Slagelse rummer et sekretariat, et sengeafsnit med 20 senge, et ambulatorie indeholdende et stort sårcenter med samlet sårbehandling for Næstved og Slagelse sygehus.

CORI – Center for Orthopaedic Research and Innovation.

Forskningen på afdelingens 2 matrikler tager udgangspunkt i de sygdomme som håndteres. I Slagelse traumatologi og håndkirurgi, i Næstved primært artrose i hofter og knæ samt idrætstraumatologi. Afdelingen har et stort patientflow, udfører ca. 40% af Regionens ortopædkirurgi og er blandt de største alloplastikcentre herhjemme, så – i samarbejde med NSR´s aktive forskningsmiljø – er der gode muligheder for at gennemføre videnskabelige undersøgelser, hvilket det aktuelle antal projekter vidner om.

Stillingen

Vi forestiller os at du som forskningsansvarlig overlæge skal anvende halvdelen af din arbejdstid på forskning og udvikling og den resterende halvdel på klinisk arbejde. I planlægningen af kliniske dage og forskningsdage kan indarbejdes en del fleksibilitet i forhold til arbejdstider og fysisk fremmøde.   

Som forskningsansvarlig vil du bl.a. have ansvaret for:

  • Den daglige ledelse i CORI
  • At sætte mål og retning for forskningsaktiviteterne i afdelingen
  • Støtte og vejlede tværfagligt i forskningsprojekter og mindre projekter.

  • Iværksætte forskningsprojekter i afdelingen.

  • Sikre deltagelse i multicenter studier.

  • Søge eksterne midler til forskning.

  • Afholde forskningsmøder og journal club for afdelingens forskere og personale.

Det kliniske arbejde vil typisk bestå af:

  • Ambulatoriefunktion
  • Stuegang
  • Operationer

Dine kvalifikationer

  • Uddannet speciallæge i ortopædkirurgi.

  • Klar forskningsprofil og evner/kompetencer til som minimum at løfte et forskningslektorat.

  • Gerne erfaring med forskning og klinisk arbejde indenfor alloplastikkirurgi.

  • Evne til at arbejde selvstændigt og tværfagligt.

  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner.

  • Fagligt inspirerende og initiativrig.

 

Har du et forskningslektorat eller et forskningslektorat indenfor rækkevidde og ambitioner på mere, vil du være med til at flytte Ortopædkirurgisk Afdeling Næstved og Slagelse og dig selv forskningsmæssigt, så tøv ikke med at søge stillingen eller kontakte Henrik Schrøder eller Henrik Vilsner for yderligere informationer.

 
Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår efter aftale med forhandlingsberettiget organisation.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Henrik Vilsner, tlf. 29 25 59 95 eller forskningsansvarlig overlæge Henrik Schrøder, tlf. 9357 1296.

Du bedes motivere din ansøgning og deri forholde dig til de syv lægeroller/kompetenceområder. Sammen med din motiverede ansøgning bedes dit cv bilagt dokumentation af formelle og faglige kompetencer.

Ansøgningsfrist 03.11.21 via

Samtaler forventes gennemført tirsdag den 9. november 2021

 

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Sammen er vi bedst.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Henrik Vilsner
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge, Afdelingslæge, Leder
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    014373
  • Quick-nr.
    418378
  • Indrykningsdato
    14-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    03-11-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700
  • Kontaktperson
    Henrik Vilsner
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge & Afdelingslæge & Leder
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    014373
  • Quick-nr.
    418378
  • Indrykningsdato
    14-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    03-11-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.