Vikar for bioanalytiker ved Klinisk Genetisk Afdeling, OUH
Klinisk Genetisk Afdeling søger pr. 1. januar 2022 en bioanalytiker eller laborant som vikar frem til d 31. december 2022.
Afdelingen varetager klassiske funktioner inden for specialet klinisk genetik, dvs. genetisk rådgivning og udførelse af en bred vifte af genetiske analyser både præ- og postnatalt, herunder bl.a. kromosomanalyser, FISH-analyser, kromosom mikroarray-analyser, NIPT (Non-Invasive Prænatal Testning), enkeltgens- og panelundersøgelser samt exom- og genomsekventeringer.
Afdelingen har ca. 3000 rådgivningsforløb pr. år og deltager desuden aktivt i tværgående klinisk samarbejde om udredning og rådgivning. Analysemæssigt foretages ca. 6500 analyser om året.
Til afdelingen er knyttet forskningsenheden Klinisk Genetik under Klinisk Institut, SDU. Forskningsenheden er meget aktiv og er fysisk placeret på afdelingen.
Du ansættes i afdelingens laboratorium, hvor der udføres diagnostiske undersøgelser med anvendelse af forskellige metoder. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med nogle af de metoder, som nævnes herunder, men det er ikke et krav, idet der vil ske oplæring efter behov.
Dine primære opgaver bliver
- Prøveregistrering.
- DNA-oprensning.
- Analysearbejde hvor et udvalg af nedenstående metoder anvendes.
- Deltage i laboratoriearbejde i forbindelse med udviklings- og forskningsprojekter.
- Andre forefaldende opgaver.
Molekylærgenetiske metoder
- Opsætning af PCR, sekventering og MLPA (Multiplex Ligation-dependent Probe Amplification) samt tolkning af resultater.
- NGS (Next Generation Sequencing) samt delvis tolkning af resultater.
- Kromosom mikroarray.
- NIPT (Non-Invasiv Prænatal Testning),
Cytogenetiske metoder
- Celle- og vævsdyrkning af bl.a. lymfocytter, fostervand, moderkagebiopsi og hudbiopsi.
- Fremstilling af kromosompræparater, farvning og mikroskopi heraf.
- Kromosomanalyse (G-bånd) på digitalt analyseudstyr.
- FISH (Fluorescens-In Situ-hybridisering).
Vi ser gerne, at du
- Er autoriseret bioanalytiker eller laborant.
- Har kendskab til eller erfaring med de beskrevne metoder.
- Har et bredt kendskab til IT-programmer, herunder Excel.
- Er omstillingsparat.
- Er engageret og kvalitetsbevidst.
- Kan arbejde selvstændigt samt indgå i et arbejdsfællesskab.
- Bidrager til et godt socialt arbejdsmiljø.
- Udviser aktiv deltagelse i personlig og faglig udvikling.
Vi tilbyder
- Tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige personale.
- En alsidig og udfordrende hverdag.
- Et godt arbejdsmiljø, hvor der er respekt for den enkelte.
- Mulighed for deltagelse i relevante kurser.
Hvis du har spørgsmål
Kan du henvende dig til ledende bioanalytiker, Anja Christoffersen, tlf.: 2254 6756.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings-og takstnævn og Sundhedskartellet.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Anja Birkholm Christoffersen - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2022 - Regionens jobnr.
217708 - Quick-nr.
418441 - Indrykningsdato
14-10-2021 -
Ansøgningsfrist
07-11-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×