Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Afdelingslæger søges til Ortopædkirurgi, Sygehus Lillebælt Kolding

 

Vi søger speciallæger til ansættelse i flere af vores sektorer med tiltrædelse snarest mulig eller efter aftale. Afdelingen har aktuelt ledige stillinger inden for traumatologi og fodkirurgi/fodsår. Andre fagområder kan dog også komme på tale.
 
Kvalifikationer
Ansøger skal være speciallæge i ortopædkirurgisk kirurgi og have interesse inden for ovennævnte områder. Gode samarbejdsevner og lyst til tværfagligt samarbejde mellem faggrupper og forskellige specialer vægtes højt.

Om afdelingen
Afdelingen ligger på Sygehus Lillebælts akutsygehus i Kolding. Vi modtager alle akutte ortopædkirurgiske patienter fra hele Sygehus Lillebælts optageområde. Herudover har vi en stor elektiv aktivitet på skulder-, hånd- og fod-, sår- og amputationskirurgi.

Afdelingen samarbejder med Ortopædkirurgi i Vejle, angående akutte patienter med knæskader og akutte problemer ifm. hofte- og knæalloplastik.

Desuden har afdelingen et samarbejde med OUH omkring børneortopædi, således at der dagligt er børneortopædkirurger fra OUH tilstede i afdelingen.

Afdelingen har en aktiv forskningsenhed med en mange igangværende projekter.

Afdelingen består af ca. 215 medarbejdere heraf 18 overlæger, 10 afdelingslæger og 3 1. reservelæger – i alt ca. 51 læger.

Vi råder over et sengeafsnit med 45 senge. Der udføres ca. 8000 operationer årligt og 43.000 ambulante besøg. Skadestuen drives af Akutafdelingen med lægelig bemanding fra Ortopædkirurgi. Her er ca. 35.000 besøg årligt.

Om Kolding Sygehus
Sygehus Lillebælt er en sygehusenhed med tre matrikler: Akutsygehuset i Kolding, Kræft- og specialistsygehus i Vejle og Rygcenter Syddanmark i Middelfart. Ortopædkirurgien er fordelt mellem matriklerne, således at Ortopædkiurgi i Vejle primært varetager den elektive ortopædkirurgi og Rygcenteret varetager rygkirurgien. I Kolding er der både akutte og elektive patienter.

Vagtforhold
Afdelingen har forvagt, mellemvagt og bagvagt i tilstedeværelsesvagt. Desuden er der speciallæge i FAM fra kl. 8 – 23. Herudover er der erfaren traumatolog i tilkaldevagt til sparring for bagvagt, vanskelige operationer og tilfælde med mange multitraumepatienter.

Funktion
Speciallægen vil indgå i en af de nævnte sektorer og varetagelse af sektorens funktioner. Desuden vil der være vagtforpligtigelse.

Alt efter ansøgers kvalifikationer og behov skaber vi plads til oplæring og udvikling i det fagområde man ansættes i. Der tilbydes mentorordning for nye speciallæger med henblik på at sikre udvikling i fagområdet og i rollen som speciallæge.

Alle speciallæger i afdelingen forventes at deltage i den samlede afdelings opgaver, herunder udvalgsarbejde og deltagelse i arbejdsgrupper. Der forventes desuden deltagelse i afdelingens videnskabelige undersøgelser og kvalitetsmonitorering.

Øvrigt
Afdelingen lægger vægt på at sætte patienten først. For at gøre det, arbejder vi aktivt med IPLS – interprofessionel læring og samarbejde, der har vist sig at give gode patientforløb. Derudover prioriteres uddannelse, udvikling og forskning højt. Afdelingen er og skal være et godt lære- og værested.

Ansøgningen
Ansøgningen skal ledsages af et curriculum vitae samt eventuelt andre relevante bilag, indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig indsats.
Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 27. oktober 2021.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Rikke Lund Andersen
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    217774
  • Quick-nr.
    418521
  • Indrykningsdato
    15-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    27-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Rikke Lund Andersen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    217774
  • Quick-nr.
    418521
  • Indrykningsdato
    15-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    27-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.