Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Overlæge med funktionsansvar for Korttids- og Opvågningsafsnit ved Bedøvelse og Intensiv, Akutsygehus Kolding, Sygehus Lillebælt

Har du lyst til at   

  • Være en del af et engageret fagligt fællesskab, hvor samarbejde vægtes højt?  
  • Bidrage med høj faglighed i en ambitiøs afdeling, hvor uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling spiller en aktiv og integreret rolle?

Vi søger én anæstesiologisk overlæge pr 1/2 2022 eller efter aftale, der skal varetage det lægefaglige ansvar for korttids- og opvågningsafsnit. Afsnittet står over for en større ombygning med henblik på at optimere patientens forløb samt øge antal af patienter i korttids afsnittet. Funktionsansvar for afsnittet varetages i tæt samarbejde med afsnittets afdelingssygeplejerske

Stillingen er for den kliniske del allokeret til anæstesi på central operationsgang og i mindre omfang special tandplejen.

Vi søger en overlæge med:

  • Indsigt i og erfaring med perioperative patientforløb herunder multimodal smertebehandling
  • Lyst og evne til faglig ledelse samt til at indgå i tæt samarbejde med afdelingssygeplejerske om afsnittets fortsatte udvikling

Ansøgere med kompetence til at være en del af afdelingens børnehold samt til at bidrage aktivt til afdelingens forskningsmiljø foretrækkes.

Med udgangspunkt i strategien ”patienten først” kan du blive en del af vores velfungerende arbejdsfællesskab, hvor samarbejde både internt i afdelingen og på tværs af alle afdelinger er i absolut højsæde og hvor læring med sigte på forbedringer af gode patientforløb er en del af dagligdagen.

Hvem er vi? 

Lægegruppen består af 25 speciallæger og 10 læger i uddannelsesstillinger.  

Vagten dækkes af 2 speciallæger, der varetager hhv. anæstesi og intensiv terapi samt en yngre læge. Alle har tilstedeværelsesvagt.

Afdelingen har en ambitiøs uddannelsesprofil og er en eftertragtet uddannelsesafdeling.

Afdelingen har et aktivt forskningsmiljø med én professor, én forskningslektor, én postdoc og aktuelt to ph.d. forløb tilknyttet afdelingen.

I fællesskab med afdelingens øvrige speciallæger forventer vi, at du

  • Bidrager til effektiv drift med fokus på høj faglig kvalitet, patient- og pårørende inddragelse samt patienttilfredshed
  • Værner om og udbygger samarbejdet tværfagligt og mellem læger fra alle sygehusets specialer
  • Bidrager til og implementerer ny viden

Vi forventer, at du

  • Er kommunikativt velfunderet både i relation til patient/pårørende og inter-kollegialt
  • Har fokus på at skabe læring både individuelt og organisatorisk
  • Aktivt bidrager til trivsel og det gode arbejdsmiljø

Vi tilbyder  

  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
  • At du bliver en del af en fagligt kompetent og engageret lægegruppe, hvor der er højt til loftet og nære relationer internt og på tværs af afdelinger
  • Deltagelse i lederudviklingsprogram ved sygehus Lillebælt/Region Syddanmark
  • Mulighed for tjeneste ved Akutlægebil Kolding

Fakta om afdelingen

Kolding sygehus er akutsygehus og modtager ca. 400 traumer årligt og ca. 800 medicinske nødkald.

Afdelingen består af:

  • Anæstesiafsnit på central operationsgang med anæstesi til ortopædkirurgi, karkirurgi, organkirurgi samt gynækologi og obstetrik. Der foretages ca. 9.000 anæstesier årligt, heraf 60 % akutte.
  • Korttidsafsnits- og opvågnings med 16 opvågningspladser, 4 akutte døgnsenge og 4 senge til dagkirurgisk aktivitet
  • Intensiv afsnit med 13 senge til højtspecialiseret intensiv terapi. Modtager ca. 900 patienter årligt, såvel kirurgiske som medicinske. Der tilbydes ingen børneintensiv terapi
  • Dagkirurgisk afsnit med ansvar for ca. 3.300 anæstesier årligt.  
  • Akutlægebil Kolding, døgnbemandet med ca. 15 læger tilknyttet
  • Anæstesi til regional specialtandpleje
  • Enhed for klinisk simulation er forankret i afdelingen

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte ledende overlæge Jane Stab Nielsen direkte telefon 7636 3106/2629 0693 eller e-mail: jane.stab.nielsen@rsyd.dk

Ansøgning

Dit CV bedes udfærdiget i overensstemmelse med de syv lægeroller. Se https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&cad=rja&uact=8&ved=2ahUKEwjd7PDXuKPzAhWVRPEDHWB5D1gQFnoECBYQAw&url=https%3A%2F%2Fwww.videreuddannelsen-syd.dk%2Fdwn660020&usg=AOvVaw2agcyIVw_V_HVTxOGWFM4P

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest d. 14/11 2021 via linket Faktaboksen i højre side.

Ansættelsessamtaler afholdes d. 24/11 2021. Samtalen tager udgangspunkt i en case, som udleveres, når du møder til samtalen, og du får en kort forberedelsestid.

Ved ansættelse på Sygehus Lillebælt er det obligatorisk at indhente personlige referencer. Du bliver bedt om at udfylde et reference-skema i forbindelse med samtalen.

I forbindelse med en ansættelse kan du forvente, at der indhentes §36 børneattest.

Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus med 3 skarpe profiler. Kolding Sygehus er topmoderne akutsygehus med ekspertise til alle patienter – døgnet rundt. Vejle Sygehus Kræft- og specialistsygehus i de store folkesygdomme udvikles til at kunne præstere kræftbehandlingsresultater i verdensklasse. Middelfart Sygehus er som Rygcenter Syddanmark en fælles indgang for alle regionale rygpatienter. Vi er i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være Patienternes Sygehus med forskning som fundament for excellence i patientbehandlingen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Kit Møller
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    217822
  • Quick-nr.
    418755
  • Indrykningsdato
    20-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Kit Møller
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    217822
  • Quick-nr.
    418755
  • Indrykningsdato
    20-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.