Landssygehuset

J.C. Svabosgøta, 100 Torshavn

2 reservelægestillinger til Kirurgisk Center

2 reservelægestillinger er ledige til besættelse på Kirurgisk Center 01.01.2022:

1 klassificeret reservelægestilling til mellemvagtslaget.
1 uklassificeret stilling i forvagtslaget.
Begge stillinger er tidsbegrænsede af 1 års varighed.

Landssygehuset i Tórshavn er centralsygehus på Færøerne med et optagelsesgrundlag på ca. 53.000 mennesker foruden turister. Landssygehuset har ca. 160 senge, fordelt på kirurgisk-, medicinsk-, akut- og psykiatriske centre.

Landssygehuset har koordineret samarbejde med udenlandske sygehuse. Vores udenlandske samarbejdspartnere er bl.a. Rigshospitalet, Aalborg og Århus Sygehus og andre hospitaler i Danmark.

Kirurgisk Center omfatter specialerne ortopædi, mave-tarm kirurgi, urologi, gynækologi/obstetrik og øre-næse-hals, alle med separate bagvagtsberedskaber.

Forvagtslaget passes af KBU læger eller præ-KBU læger, der udover at passe skadestuen, passer journal-ambulatorie, skadeambulatoriet, en del af stuegangen og er operationsassistenter. Disse vagter er dagvagter eller aften/nattevagter fra mandag til fredag, og i weekenderne er det døgnvagter (09-09). Normeringen er 7 reservelæger.

Mellemvagtslaget dækkes af post-KBU læger, introlæger eller HU læger. Mellevagterne går i døgnvagter med mulighed for at sove i eget hjem. Normeringen er 4.5 reservelæger. Der er rig mulighed for at være med til operationer og ambulatorier.

Bagvagtsfunktion dækkes af special-læger i de respektive specialer. Mange af vagterne dækkes af faste konsulenter på sygehuset.  

Kirurgisk center har omkring 130 ansatte, fordelt på ca. 100 årsværk. Centerledelsen består af ledende overlæge og ledende sygeplejerske

Vi kan tilbyde:

  • Fælles introduktion for nyansatte og god oplæring på afdelingerne.
  • Tværfagligt samarbejde med kompetente og engagerede medarbejdere
  • Et arbejdsmiljø, som du kan være med til udvikle

Arbejdsopgaver:

  • Vagtarbejde som mellemvagt. Her er man mellemvagt for alle kirurgiske specialer. Bagvagter i ortopædi, mave-tarm kirurgi og gynækologi er til rådighed hele døgnet.
  • Assistere til operationer, stuegangsfunktion, ambulatoriefunktion og støttende rådgivende funktion med hensyn til forvagtslaget. Hvis interessen og kompetencerne er til stede, er der mulighed for at opereret med supervision.
  • Medansvarlig for afvikling af den daglige drift, herunder kvalitet og patientsikkerhed, inden for området på Kirurgisk center.

Kvalifikationer: 

  • Dansk autorisation som læge
  • Afsluttet KBU og gerne yderligere erfaring
  • Gode IT kvalifikationer
  • Lyst og evner til at undervise og formidle viden
  • Gode evner til at strukturere dagligt arbejde. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem det Færøske Finansministerium og Hjálparlæknafelag Føroya (FAYL). Ansættelsen er begrænset til 1 år.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til centerledelsen Elinborg Mortensen, ledende overlæge tlf.: +298 304500 lokal 5100, e-mail: elimo@ls.fo

Ansøgningsfristen er 08.11.2021.
Dokumentation for uddannelse og videnskabeligt arbejde i original version medbringes ved evt. samtale. 


Læs mere at om Landssúkrahúsið og Færøerne på følgende hjemmesider:

www.ls.fo
www.torshavn.fo
https://www.taks.fo
www.faroeislands.com  
www.visittorshavn.fo
www.framtak.com

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Landssygehuset
  • Kontaktperson
    Elinborg Mortensen
  • Adresse
    J.C. Svabosgøta, 100 Torshavn
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik & Kirurgi & Ortopædisk kirurgi & Urologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Quick-nr.
    418789
  • Indrykningsdato
    20-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    08-11-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Landssygehuset
  • Adresse
    J.C. Svabosgøta, 100 Torshavn
  • Kontaktperson
    Elinborg Mortensen
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik & Kirurgi & Ortopædisk kirurgi & Urologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Quick-nr.
    418789
  • Indrykningsdato
    20-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    08-11-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.