Region Syddanmark

Region Syddanmark

Winsløwparken 15, 2. sal, indgang 240, 5000 Odense C

Afdelings-/overlæge ved Afdeling for Klinisk Patologi, OUH

Vi søger en ny speciallægekollega i vores team for Lunge- og Hoved-halspatologi. Stillingen indebærer daglig varetagelse af patologisk diagnostik inden for de nævnte områder. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med øvrige speciallæger på Lunge / hoved-hals teamet og i nogen grad på tværs af afdelingens øvrige subspecialer, afhængigt af problemstilling.

Vi servicerer hoved-hals kirurgiske afdeling på OUH og Sygehus Lillebælt, Vejle, og håndterer al udredning og kirurgi af malignitet i hoved-hals området, inkl. gl. thyroidea og cytologi. Vi bidrager til et meget velfungerende Lungekræft MDT-samarbejde og varetager tværfaglige konferencer inden for medicinske lungesygdomme samt tand- og kæbekirurgi.

Lunge- og hoved-hals patologien på OUH dækker regionsfunktion for tolkning og rådgivning vedrørende interstitielle lungesygdomme. I forhold til Højt specialiserede funktioner bidrager vi til udredning af maligne børnetumorer samt særlig vanskelig og/eller sjælden oral histopatologisk diagnostik, herunder komplekse cyster og tumorer i mundhulen.

Om dig:
Ansøgeren skal være speciallæge i Patologisk anatomi og cytologi. Bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for de syv lægeroller (medicinsk ekspert, kommunikator, administration/leder, samarbejder, sundhedsfremmer, akademiker og professionel), ansøgers CV samt -i såfremt overlægestilling søges – ledelseserfaring og anciennitet som speciallæge. Forhåndskendskab til lungepatologi, herunder varierende typer af cytologi og integreret diagnostik med molekylærbiologiske metoder vil være en fordel. Det er nødvendigt, at de diagnostiske opgaver løftes på daglig basis med patienten i centrum. Ansøgere må være indstillet på at deltage i afdelingens samlede drift på lige fod med afdelingens øvrige speciallæger.

Ønsker om nødvendig efteruddannelse vil kunne efterkommes.

Som afdelingslæge vil stillingen indebære tiltagende selvstændig varetagelse af den daglige diagnostik inden for hoved-hals og lungepatologi, naturligvis med mulighed for daglig sparring med højt specialiserede kolleger og molekylærbiologer. Der vil være forventning om gradvis påtagelse og udvikling af ansvarsområder baseret på interesse og erfaring samt varetagelse af konferencer, kvalitetsudvikling og undervisning, primært internt i afdelingen.

Som overlæge vil stillingen indebære en del af det daglige ansvar for diagnostikken i afdelingens Lunge og Hoved-hals team med klar forventning om fortsat udvikling og fokus på nye diagnostiske muligheder, således at regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner kan varetages og udvikles fremadrettet. Engagement i udviklingen inden for de nævnte områder bør afspejles i deltagelse i nationale/internationale arbejdsgrupper samt en vis forskningsaktivitet.

Om os:
Afdeling for Klinisk Patologi er en tværgående diagnostisk afdeling med specialet Patologisk anatomi og cytologi. Afdelingen har Danmarks mest avancerede patologidiagnostik, som betyder integration af klassiske patologiteknikker med nyere metoder, som bl.a. inkluderer digital patologi, onkologisk cytogenetik, cytologi og flowcytometri. Afdelingen råder over de fleste diagnostiske modaliteter, inkl. et bredt udvalg af molekylærpatologisk platforme, herunder NGS. OUH og Region Syddanmark støtter aktivt udviklingen af molekylær patologi, således at vores diagnostik danner baggrund for eksperimental kræftbehandling til patienter.

Den nuværende lægestab består af 1 ledende overlæge, 1 klinisk professor, 16 overlæger, 10 afdelingslæger og 12 uddannelseslæger i Intro- og Hoveduddannelsesforløb. Dertil kommer 7 molekylærbiologer, der er fast hjemhørende i afdelingen.

Speciallægerne arbejder sammen i 9 forskellige ekspertområder:

  • Neuro- og bløddelspatologi
  • Hæmatologisk og lymfeknudepatologi
  • Nefro-urologisk patologi
  • Lungepatologi + Hoved-hals Patologi
  • Mammapatologi
  • Dermatopatologi
  • Øvre gastrointestinal kanal inkl. Pancreas, galdeveje og lever
  • Nedre gastrointestinal kanal
  • Gynækologisk og perinatal patologi

Afdelingen sætter et godt kollegialt samarbejde mellem ekspertområderne højt. Derudover er efteruddannelse af speciallæger et fokusområde for afdelingen. Speciallægerne dækker hinanden ved vakancer. Uddannelseslægerne cirkulerer mellem afdelingens ekspertområder, typisk i perioder á tre måneder.

I alt har Afdeling for Klinisk Patologi, OUH, 150 ansatte (læger, bioanalytikere, molekylærbiologer, laboranter, lægesekretærer og kapelassistenter). Vi har et godt samarbejde med de øvrige tre patologiafdelinger i Region Syd, som digitaliseringen af patologien er gennemført i samarbejde med. Vi har således gnidningsfri og hurtig digital adgang til præparater og revisioner.

Ansøgningsfrist 21-11-21

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær Janne Christiansen via e-mail janne.christiansen@rsyd.dk

Ved yderligere spørgsmål til stillingen kan Ledende overlæge Tina Green kontaktes via mail: tina.green@syd.dk eller telefon +45 65414891

Ansøgningen skal sendes elektronisk via jobannoncen

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Janne Christiansen
  • Adresse
    Winsløwparken 15, 2. sal, indgang 240, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    217903
  • Quick-nr.
    419114
  • Indrykningsdato
    28-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-11-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    Winsløwparken 15, 2. sal, indgang 240, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Janne Christiansen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    217903
  • Quick-nr.
    419114
  • Indrykningsdato
    28-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-11-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job