Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Ph.d.-projekt om leukæmi hos børn og unge

Juliane Marie Centret

Ved Afdeling for Børn og Unge og børnekræftlaboratoriet (Bonkolab), Rigshospitalet, opslås et 3-årigt ph.d.-studie til besættelse senest 1-2-2022.

Vi søger en motiveret læge, der har lyst til at forske internationalt i området akut lymfoblastær leukæmi hos børn og unge.

Akut leukæmi hos børn og unge voksne
I dag overlever 90% af børn og unge behandlet for den hyppigste børnekræftform i barnealderen; akut lymfoblastær leukæmi (ALL). Det er dobbelt så mange som for blot 40 år siden. Den markante bedring i overlevelse skyldes bedre viden om tumorgenetik, mere intensiv, risikostratificeret behandling samt bedre understøttende behandling. Prisen for den høje overlevelse er alvorlige bivirkninger og en andel af de overlevende lever således med svært invaliderende eller livstruende tilstande som følge af deres leukæmibehandling. Eksempler på sådanne tilstande er svært, kronisk organsvigt samt hjerneskade.  

Trods et mangeårigt stort fokus på bivirkninger til ALL behandling, ved vi fortsat ikke hvor stor en andel af de overlevende der lever med sådanne svære skader. Den vigtigste årsag til den manglende viden er, at disse tilstande ikke registreres systematisk og ensartet på tværs af de internationale behandlingskonsortier. Konsortier på tværs af Europa, USA, Asien og Australien er nu gået sammen om at ændre dette og har for nyligt opnået konsensus om en strategi for hvordan disse tilstande kan defineres og registreres (Andres-Jensen, Lancet Haematology 2021 – https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34171282/). Det næste skridt er implementering af denne strategi. En øget indsigt i den sværeste behandlingsbyrde vil bane vej for forebyggende tiltag og dermed et bedre liv efter helbredelse for kræft tidligt i livet.

Ph.d. projektets primære fokus
At afprøve og anvende den ny strategi til at opgøre forekomst og spektrum af de sværeste kroniske bivirkninger efter for ALL i barndom og tidlig voksenalder på tværs af flere store kohorter fra Europa, USA, Asien og Australien. Projektet indebærer koordinering af dataindsamling fra de nævnte kohorter, som inkluderer tusinder af patienter, samt at analysere sygdomsmønstrene. Fire veldefinerede studier er allerede planlagte, men den Ph.d.-studerende vil få mulighed for at præge den kreative proces fra et tidligt tidspunkt og dermed gøre projektet til sit eget.

En forskningsuddannelse
Projektet omfatter både forskning i kliniske data, registerdata, samt spørgeskemadata. Projektet er internationalt, og du vil i samarbejde med vejledergruppen have kontakt med vores internationale samarbejdspartnere i Europa, Australien og Nordamerika. Du vil således arbejde sammen med specialister fra børnekræftafdelinger fra hele verden og få berøringsflade med en lang række organrelaterede specialer, herunder pædiatri, kardiologi, pulmonologi, endokrinologi, nefrologi, immunologi, neurologi, neurofysiologi samt onkologi. Din hverdag vil foregå på Bonkolab, som har en stab på mere end 130 heltids- og deltidsansatte. Du vil således indgå i et fællesskab med andre Ph.d.-studerende som alle forsker i kræft hos børn og desuden have mulighed for at arbejde tæt sammen med Bonkolabs faste team med kompetencer inden for biologi, laboratoriearbejde, statistik og jura. Vi brænder for vores projekter og finder glæde i et uhøjtideligt, trygt og inspirerende fælles miljø, hvor vi søger at supplere hinanden på bedste vis. Vi forventer desuden at du deltager i internationale konferencer og møder.

Forventninger til dig
Du er nysgerrig, engageret, ambitiøs og struktureret med interesse for dataanalyse.
Har du dokumenteret erfaring fra tidligere forskning, organisatorisk arbejde og/eller fra klinisk arbejde indenfor pædiatri, hæmatologi eller intern medicin er det fordel, men ikke et krav. Vi forventer desuden at du mestrer et højt niveau af talt og skriftligt engelsk.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst og aftaler for RegionH.

Ansøgningsprocedure
Skriftlig ansøgning med C.V. modtages via linket senest 19. november kl. 24.00. Ansættelsessamtaler påtænkes afsluttet senest 26. november 2021.

Ved behov for yderligere information rettes henvendelse til læge, Ph.d. Liv Andrés-Jensen på 31109911/liv.andres-jensen.02@regionh.dk; eller Professor Kjeld Schmiegelow på 35451357/kjeld.schmiegelow@regionh.dk.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Kjeld Schmiegelow
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    236011
  • Quick-nr.
    419237
  • Indrykningsdato
    29-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-11-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Kjeld Schmiegelow
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    236011
  • Quick-nr.
    419237
  • Indrykningsdato
    29-10-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-11-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job