Region Sjælland
Lykkebækvej 12, 4600 Køge
Psykomotorisk terapeut
Center for Funktionelle Lidelser (CFL) i Region Sjælland søger en psykomotorisk terapeut med interesse for funktionelle lidelser og med kendskab til eller interesse for at integrere den psykomotoriske terapi med kognitiv adfærdsterapi.
Stillingen er på 30-37 timer/uge og ønskes besat fra d.1.december 2021 eller snarest derefter.
CFL har regionsfunktion, ligger i Køge og tilbyder ambulant specialiseret tværfaglig behandling til voksne patienter med svære funktionelle lidelser.
Funktionelle lidelser er tilstande med fysiske symptomer i et karakteristisk mønster af varighed min. 6 måneder, men hvor der hverken findes en fysisk eller psykisk sygdom som årsag hertil, og hvor funktionsevne og livskvalitet er betydeligt nedsat.
Vi får henvist patienter fra læger i almen praksis, speciallæger samt fra hospitalsafdelinger. Patienterne er udredt relevant for fysisk og psykisk sygdom, inden de visiteres til videre udredning og behandling i centeret. Behandlingen er specialiseret og tværfaglig, idet både læger, psykologer, psykomotoriske terapeuter og en socialrådgiver deltager i behandlingen. Behandlingen foregår individuelt og i grupper og til tider også online, og et behandlingsforløb varer typisk 3-12 måneder.
Vi arbejder med den bio-psyko-sociale sygdomsmodel i udredning og behandling, og den tværfaglige behandling kan bestå af psykoedukation, medicin, psykoterapi fortrinsvis kognitiv adfærdsterapi, kropsterapi og socialrådgivning. Du vil få opgaver, hvor du primært arbejder psykomotorisk, men undervisning internt og eksternt samt udviklingsopgaver kan også være en del af arbejdet. Vi samarbejder tæt sammen med andre behandlingssteder i primær og sekundær sektoren samt kommunerne for at sikre patienten det bedste behandlingsforløb.
Regionsfunktionerne for behandling af patienter med funktionelle lidelser blev i Danmark i 2019 omorganiseret fra Psykiatrien til somatikken, hvor den i Region Sjælland kom under Roskilde Sygehus neurologiske afdeling. Centeret flyttede som led i den proces i april 2020 fra liaisonpsykiatriens lokaler i Køge til nybyggede lokaler ved Køge Sygehus. Ved omorganiseringen blev centerets personalenormering øget, og centeret skiftede samtidig leder og er nu ved at besætte de sidste ledige stillinger og konsolidere sin nye organisering. Centeret er aktuelt normeret til 3 speciallæger, 1-2 uddannelseslæger, 4 psykologer, 3 psykomotoriske terapeuter, 0,2 socialrådgiver og 2 lægesekretærer og har kapacitet til at se 400 patienter om året.
Vores vision er gennem bredt samarbejde lokalt til internationalt med fortsat vidensdeling, uddannelse og forskning at være et center med et godt arbejdsmiljø i løbende udvikling for vedvarende at kunne yde opdateret evidensbaserede specialiserede tværfaglige behandling af høj kvalitet.
Vi tilbyder dig
-
En spændende og inspirerende arbejdsplads, hvor humor, godt kollegialt samarbejde og tværfaglighed prioriteres højt.
-
Erfarne og fagligt kvalificerede kollegaer
-
Supervision/faglig sparring både fagspecifikt og tværfagligt med hele personalegruppen
-
Undervisning med såvel interne som eksterne undervisere
-
Videre uddannelse i psykoterapi
-
Mulighed for deltagelse i forskningsprojekter
Dine kvalifikationer
-
Uddannet psykomotorisk terapeut
-
Erfaring med eller interesse for behandling af funktionelle lidelser
Erfaring med eller Interesse for kognitiv adfærdsterapi
-
Interesse for tværfagligt/tværsektorielt samarbejde
-
Interesse for forskning og udvikling af klinisk praksis
-
Gode samarbejdsevner
-
Evne til både at arbejde selvstændigt og tværfagligt
-
Erfaring med eller kendskab til at arbejde i en politisk styret organisation
-
Kendskab til journalisering i offentligt regi
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge -
Kontaktperson
Anja Pedersen - Adresse
Lykkebækvej 12, 4600 Køge - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2021 - Regionens jobnr.
014571 - Quick-nr.
419238 - Indrykningsdato
29-10-2021 -
Ansøgningsfrist
24-11-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 12, 4600 Køge -
Kontaktperson
Anja Pedersen - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2021 - Regionens jobnr.
014571 - Quick-nr.
419238 - Indrykningsdato
29-10-2021 -
Ansøgningsfrist
24-11-2021 (udløbet)