Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Fysioterapeut - vikariat
HALLO HALLO FYSIOTERAPEUTER
ET 32 OG ET 30 TIMERS VIKARIAT TIL FYSIOTERAPIEN ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING. NORDSJÆLLANDS HOSPITAL - HILLERØD.
Mangler du erfaring på dit CV eller har du bare lyst til at prøve kræfter med det ortopædkirurgiske speciale, så har vi 2 vikariater på henholdsvis 32 og 30 timer til besættelse 1. december 2021 til sommeren 2022 med mulighed for forlængelse.
Søg, også selv om du først kan starte i det nye år. Vi tager din ansøgning alvorligt.
Er du interesseret i at arbejde på akuthospital i et spændende speciale, med masser af patienter og spændende udfordringer, så søg endelig job i Ortopædkirurgisk Fysioterapi, Hillerød Hospital.
På Ortopædkirurgisk Afdeling behandler vi lidelser i bevægeapparatets knogler, led, muskler, sener, ledbånd og nerver. Vi har stor ekspertise i operationer indenfor hånd-, skulder-, hofte-, knæ- og fodlidelser samt i at indsætte skulder-, knæ- og hofteproteser.
Vi søger to energiske og dynamiske kollegaer, der kan arbejde selvstændigt, men også fungere i teams. Du skal være interesseret i tværfagligt samarbejde og interesseret i den ortopædkirurgiske patient. Du skal desuden være omstillingsparat, da hverdagen på et akuthospital er uforudsigelig, foranderlig og travl.
Vi ser gerne, at du har erfaring fra arbejde med ortopædkirurgiske diagnoser, men det er ikke et krav. Vi skal nok vise dig vejen.
Fysio – og ergoterapeuterne er organiseret direkte i ortopædkirurgisk afdeling, med en afdelingsterapeut, 10 fysioterapeuter, 5 håndterapeuter, samt en sekretær. I teamet er der tilknyttet en specialeansvarlig fysioterapeut.
Vi tilbyder:
- en spændende arbejdsplads, med en dynamisk arbejdsdag inden for teamets forskellige specialer og diagnoser.
- tæt monofagligt samarbejde med dygtige og erfarne kolleger, der er gode til at lære fra sig.
- et dynamisk team, hvor der er fokus på trivsel, samarbejde og højt fagligt niveau.
- tæt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker og læger omkring patienten.
- træning og udskrivelse af akutte og elektive ortopædkirurgiske patienter.
Weekend og helligdagsvagter indgår i stillingen.
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte:
- afdelingsterapeut Lis Dam på telefon 48 29 42 66 eller mail: Lis.Dam@regionh.dk
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 21. november 2021 og vi planlægger at holde ansættelsessamtaler i uge 47.
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Lis Dam - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-12-2021 - Regionens jobnr.
236109 - Quick-nr.
419473 - Indrykningsdato
03-11-2021 -
Ansøgningsfrist
21-11-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Lis Dam - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-12-2021 - Regionens jobnr.
236109 - Quick-nr.
419473 - Indrykningsdato
03-11-2021 -
Ansøgningsfrist
21-11-2021 (udløbet)