Region Hovedstaden
chr hauchs alle 11, 3500 værløse
Sosu assistent, social og sundhedshjælper, omsorgsmedarbejder til vågen nattevagt på botilbud.
Stillingen er på 28 timer, fordelt på 7 arbejdsdage med efterfølgende 7 fridage. Arbejdstiden er fra kl. 23.00 til kl. 07.00. Der arbejdes hver anden weekend, samt i helligdagene. Stillingen er tidsbegrænset med besættelse pr 1/1 – 31/7 2022, med mulighed for fastansættelse. Nattevagtsteamet består af 1 pædagogisk assistent, 1 sosu-hjælper, 1 pædagog, 1 PAU og dig. I er 2 på vagt i skiftende konstellationer.
Arbejdet består bl.a. i at hjælpe beboere i seng om aftenen, samt hjælpe med at tage de beboere op, der skal tidligt af sted om morgenen. Derudover er der løbende pleje- og omsorgsopgaver, samt div. praktiske opgaver. Som nattevagt på Jonstrupvang er man en del af huset i sin helhed, og derfor er der også fast indlagt enkelte dagvagter, ca hver 12 uge, så der bl.a. er mulighed for at deltage i husets tværfaglige aktiviteter.
Jonstrupvang er et pædagogisk bo- og dagtilbud for voksne mennesker, hvoraf størstedelen er diagnosticeret med cerebral parese. Her bor 46 mennesker i alderen 18 år og opefter, det fysiske og kognitive funktionsniveau er meget individuelt fra beboer til beboer. Huset er opdelt i syv gange, hver med 5-8 lejligheder.
Vores motto Forvent det utænkelige og vores værdier Faglighed, Respekt, Ansvarstagen og Kreativitet er væsentlige i vores tværfaglige samarbejde. Dette med henblik på at realisere vores målsætning om at tilbyde beboerne et meningsfyldt liv. Læs nærmere på www.jonstrupvang.dk.
Vi sætter beboerens selvbestemmelse, selvstændiggørelse og ansvar for egen udvikling i højsædet med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, ønsker og behov. Som udgangspunkt er alt muligt, og vi stiler efter at give beboerne et meningsfyldt liv med valgmuligheder, udvikling og socialt samvær. Vi arbejder ud fra et neuropædagogisk perspektiv og vægter det tværfaglige samarbejde højt. Det er ikke et krav, at du har kendskab til neuropædagogik, men du skal være interesseret i at lære.
Om dig:
- Du er uddannet sosu assistent, social og sundhedshjælper, eller omsorgsmedhjælper er fagligt velfunderet, reflekterende samt deler din viden med andre
- Du har stor interesse for det pædagogiske arbejde
- Du kan møde mennesker med respekt, tillid og du har en veludviklet humoristisk sans
- Du har en høj social kompetence og er loyal over for fælles beslutninger
- Du kan arbejde selvstændigt og samtidig se dig selv som en del af noget større.
- Du er forankret i dig selv, kender til dine begrænsninger – og tør stå ved dem
- Du mestrer IT på minimum brugerniveau med henblik på dokumentation og kommunikation
- Du er mødestabil, ansvarsbevidst, fleksibel, samt fysisk og psykisk robuste
- Du har gjort dig overvejelser om hvordan det er at arbejde om natten
Vi tilbyder:
- En fagligt dygtig og engageret personalegruppe samt fagligt dygtige og engagerede ledere
- En dynamisk og innovativ arbejdsplads med et udfordrende og udviklende miljø, med bl.a. internt kompetenceforløb
- Højt specialiseret viden om cerebral parese
- Stor frihed til eget initiativ
- Et nært samarbejde, hvor tværfagligheden er en væsentlig styrke
- Rig mulighed for at udfolde dine kompetencer og ideer samt deltage i tværgående projekter
- En arbejdsplads, hvor vi vægter godt humør og høj trivsel
- Et spændende og udfordrende arbejde, hvor 2 nætter sjældent er ens
Er du interesseret i at høre nærmere, eller aftale et besøg, kan du kontakte afdelingsleder Anette Kristensen, på telefon 44 20 1982
Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag d. 25. november 2021 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47 og 48
Fakta
- Arbejdssted
Den Sociale Virksomhed -
Kontaktperson
Anette Kristensen - Adresse
chr hauchs alle 11, 3500 værløse - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2022 - Regionens jobnr.
236175 - Quick-nr.
419706 - Indrykningsdato
04-11-2021 -
Ansøgningsfrist
25-11-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Den Sociale Virksomhed - Adresse
chr hauchs alle 11, 3500 værløse -
Kontaktperson
Anette Kristensen - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2022 - Regionens jobnr.
236175 - Quick-nr.
419706 - Indrykningsdato
04-11-2021 -
Ansøgningsfrist
25-11-2021 (udløbet)