Ledende lægesekretær til Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, OUH
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V søger en ledende lægesekretær som ønsker at stå i spidsen for en stor sekretærgruppe, som varetager utrolig mange spændende opgaver og som vil understøtte driften i afdelingen.
Søger du udvikling, udfordring, høj faglighed og drømmer du om at udfordre dine lederevner i en stor afdeling, der sætter patienten først? På Afdeling V kan vi tilbyde en lederstilling som er varieret og alsidig med selvstændige og afvekslende arbejdsopgaver.
Vi søger en leder, som vil stå i spidsen for en velfungerende og selvstændig sekretærgruppe. Du kommer til at arbejde tæt sammen med afdelingsledelsen og Afdeling V´s øvrige ledergruppe.
Om dig
- Du har erfaring eller interesse for at arbejde med ledelse
- Du har relevant lederuddannelse, eller har ønske om at erhverve lederuddannelse
- Du forstår at forvalte personalemæssige og økonomiske ressourcer forsvarligt/ansvarligt
- Du ser og anerkender den enkelte medarbejder
- Du er åben og lydhør i din kommunikation
- Du kan varetage opgaver, der er relaterede til drift og planlægning
- Du har en strategisk og visionær tilgang til dit arbejde – med blik for nye udviklingsmuligheder
- Du formår at etablere stabile og smidige samarbejdsrelationer med alle faggrupper
- Du formår at sætte medarbejdernes evner i spil – herunder at sikre et godt og udviklende læringsmiljø
Hvem er vi
Sekretærgruppen på Afdeling V består af 20 sekretærer. Gruppen er sammensat af erfarne og nyansatte sekretærer. Til dagligt arbejder sekretærerne på 2 intensive afsnit, Smertecenter Syd og afdelingens ledelsesgang. Vi arbejder hverdage, weekender og på helligdage.
Sekretærgruppen er engagerede og tager et stort ansvar i den daglige drift, samt værner om det gode arbejdsmiljø. Vi arbejder med mange forskellige opgaver på afsnittene. Vi arbejder selvstændigt, men løser også opgaver på tværs af afsnittene.
Om Afdeling V
Afdelings V´s vision er at være Danmarks førende og blandt Europas bedste anæstesi- og intensivafdelinger med diagnostik, behandling og pleje, der imødekommer patienternes og samfundets krav og behov.
Udgangspunktet og fokus er den enkelte patient og pårørende.
Afdeling V er en stor og kompleks afdeling med mere end 800 medarbejdere, som prioriterer og værdsætter fagligt samarbejde. Afdelingen er kendetegnet ved en meget høj grad af specialisering, hvor vi supplerer hinanden og sygehuset på tværs af specialerne.
Vi prioriterer udvikling og uddannelse højt til gavn for patientbehandlingen og patientsikkerhed og samarbejdet med patienter og pårørende spiller en central rolle.
Ledelsesmæssigt tilstræber vi en fælles åben og lyttende tilgang til udfordringer og opgaver. Vi lægger vægt på at gøre brug af medarbejdernes mange kompetencer i opgaveløsningen, og det gør vi i et miljø præget af tillid, respekt, ordentlighed og en god omgangstone.
Ansøgningsfrist, samtaler og ansættelsesvilkår
Der er ansøgningsfrist for stillingen 14. december
Vi forventer at kunne give ansøgere besked om evt. indkaldelse til samtale den 17. december
Samtaler afholdes den 21. december 2021
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Ghita Vagn Knudsen - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2022 - Regionens jobnr.
218251 - Quick-nr.
420246 - Indrykningsdato
11-11-2021 -
Ansøgningsfrist
14-12-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×