Region Sjælland

Region Sjælland

Vestermarksvej 9, 1. sal, 4000 Roskilde

Vi søger DIG, som er vild med patientkontakt, styring af patientforløb og gode kollegaer, Roskilde

HÆMATOLOGI – det kan vi li’- og én af os kan du bli’

Nu har vi helt ekstraordinært en plads til dig i vores Lægesekretær Dream Team – Hæmatologisk Afdeling, SUH, ambulatoriet.

Vi mangler dig, som vil være:

  • En del af et ressourcestærkt team af lægesekretærer, som med god energi hjælper hinanden.

  • Med til at bringe vores fag og faglighed i fokus ved at optræde dedikeret, loyalt og kompetent.

  • Højt ydende og i stand til at være blæksprutte i Sundhedsplatformen i ambulatoriet.

  • Tæt kontakt til læger (kontaktlægeordning, hvor vi er med lægerne i konsultationen med patienten).

  • En del af et unikt sammenhold på i alt 12 lægesekretærer.

Er ovenstående noget, der vækker din nysgerrighed, så læs endelig videre.

Hvis du ikke er uddannet lægesekretær og dermed ikke har noget uddannelsesbevis, kommer du ikke i betragtning.

Du vil blive en del af en lægesekretærgruppe, som trods aldersfordeling, anciennitet og faglig forskellighed er i stand til at hjælpe hinanden, også selvom det til tider går stærkt. Du vil blive godt udfordret, men vi har det stadig sjovt og er glade for at gå på arbejde hver dag. Så glade, at vi faktisk efter arbejdstid også deltager i sociale arrangementer som fx middage, biografture, koncerter og weekendture.

Du kan læse mere om os og afdelingen her:

https://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/roskildesygehus/Afdelinger/haematologi/oma/Sider/laegesekretaer-haematologisk-afdeling.aspx

Følg yderligere med på vores instagram-profil: @hæmatologisk_laegesekr_suh

Vi søger en lægesekretærkollega, som har kompetencer i Sundhedsplatformen, er stærk i registrering og har lyst og evner til at være i ambulatoriet i Hæmatologisk Afdeling, hvor call center og booking også dækkes.

I ambulatoriet er der faste ambulatoriedage med en kontaktlæge, hvor kontaktlægesekretæren er med lægen inde til patientkonsultationen og varetager det administrative patientarbejde for lægen.

Derfor er der også tæt patientkontakt, hvor lægesekretæren har ”fingrene i det gode patientforløb”. I forlængelse af dette sørger vi for, at patienterne og de pårørende føler sig imødekommet og professionelt taget hånd om, såvel i ambulatoriet som på sengeafsnittet.

Hvem er du
Selvfølgelig er du uddannet lægesekretær og kan se dig selv i dette fantastiske lægesekretærfællesskab i Hæmatologisk Afdeling.

  • Du deler din erfaring og viden med kollegaerne, ligesom du lytter til dine kollegers input.

  • Du kan lide medindflydelse og arbejder kvalitetsbevidst.

  • Du er venlig i din kontakt til patienterne for at yde den bedste service til dem. Samtidig værner du om arbejdsmiljøet og er med til at skabe tryghed og respekt i afdelingen.

  • Det er forventeligt, at du er loyal, er mødestabil og kontaktstærk.

  • Har erfaring med Sundhedsplatformen.

  • Er du stærk i registrering, er det absolut også en fordel.

Vores nøgleord er fællesskab, loyalitet, engagement og effektivitet.

Vi går heller ikke af vejen for at byde ind på andre opgaver, når egne opgaver er løst. Samtidig brænder vi for en udfordrende hverdag, hvor vi kan dele ud af vores viden.

Der er en høj grad af teamånd, som du også forventes at supplere. Desuden har vi fokus på service, drift og kvalitet. Vi har et sundt arbejdsmiljø i lægesekretærgruppen, der er præget af ovennævnte nøgleord og værdier.

Hvad kan vi tilbyde dig
Stilling på 37 timer ugentligt, hvor dine lægesekretærkompetencer vil blive en del af et stærkt tværfagligt team i tæt samarbejde med både læger, sygeplejersker, klinisk forskningsenhed og farmakonomer m.fl.

Arbejdstiden er mellem kl. 08.00-16.00 mandag til torsdag og kl.15.00 fredag. Dog er der 16 vagter i rul for dækning af bookingen om fredagen.

Du vil få en mentor, som sammen med dig følger dit introduktionsprogram, hvor der tages afsæt i din forudgående viden. Der er åbenhed omkring læring i hele lægesekretærgruppen, og vi er gode til at lære fra os. Vi har intern læring ifm. nye tiltag.

Er du blevet nysgerrig
Du er velkommen til at komme forbi og hilse på og se vores faciliteter, hvor der også vil være mulighed for at få en snak om arbejdsopgaverne med evt. kommende kollegaer.

Hvis du har spørgsmål, kan du enten ringe på 47 32 48 04 eller skrive til mig, ledende lægesekretær Elin Roland Krieger elrk@regionsjaelland.dk. Souschef Mette Grymer mgjn@regionsjaelland.dk kan også kontaktes for nærmere aftale.

Vi ser frem til at høre fra dig. Start kan være den 1. februar 2022 eller snarest.

Ansøgningsfrist løbende og senest 5. januar 2022

Samtaler afholdes løbende.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Elin Krieger
  • Adresse
    Vestermarksvej 9, 1. sal, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    014763
  • Quick-nr.
    420288
  • Indrykningsdato
    12-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Vestermarksvej 9, 1. sal, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Elin Krieger
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    014763
  • Quick-nr.
    420288
  • Indrykningsdato
    12-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.