Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø

Social- og sundhedsassistenter til åbent alment afsnit 6221 på Psykiatrisk Center København

Har du lyst til at arbejde med psykiatriske patienter i et fagligt ambitiøst og kollegialt velfungerende team? Så er det lige dig, vi står og mangler på afsnit 6221. 

Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling.

Hvad skal du lave?

Sammen med dine kommende kolleger vil du modtage patienter, der har alle slags psykiatriske diagnoser. Vores patienter er gennemsnitligt indlagt fra to uger og op til to måneder. 

Som kontaktperson vil du bruge meget af din tid på støttende samtaler. Du vil arbejde ud fra en recoveryorienteret og kognitiv tilgang til sygeplejen. Du tager udgangspunkt i den enkelte patient og dennes ønsker og mål for behandling. Herudover vil du bruge elementer fra kognitiv adfærdsterapi i behandlingen.

Derudover får du et gensidigt samarbejde med lægerne/psykolog om patientbehandlingen. 

Vores forventninger til dig

Du har dansk autorisation som social- og sundhedsassistent, og du ønsker at arbejde recoveryorienteret og kognitivt. Du brænder for psykiatrien, eller du er nysgerrig på at lære psykiatrien at kende. 

Derudover søger vi dig, der: 

  • bevarer overblikket, også i pressede situationer, som kan opstå, hvis fx vi skal flytte en patient eller der er sygdom 
  • er engageret og ansvarsbevidst – hvis du har begrænsninger, forventer vi, at du siger fra og til
  • har gode samarbejdsevner både internt i afsnittet, men også på tværs af andre sengeafsnit
  • er bevidst og reflekterende om egne kompetencer, da vi vægter en individuel tilgang til, hvad vi hver især kan bidrage med. 

Vi laver flere miljøterapeutiske aktiviteter, fx holder vi ”aktiv torsdag aften” med aktiviteter som madlavning, wellness eller kunstaften. Har du gode ideer til flere aktiviteter, er de meget velkomne. 

Hvorfor skal du søge job hos os?
Vi er en velfungerende personalegruppe, der er fagligt ambitiøse. Vi anerkender og giver plads til hinanden.

Vi kan love dig en god modtagelse både fagligt og socialt. 

Desuden tilbyder vi:

  • Et personlig tilrettelagt introduktionsforløb. Du får en introduktion til Psykiatrisk Center København, afsnittet og opgaverne, en mentor på afsnittet og løbende supervision.  
  • Fast tilrettelagt undervisning i afsnittet. Vi sætter læring i vores hverdag højt. Der er fx løbende undervisning i kognitive metoder med en psykolog to gange om måneden (fx undervisning, refleksion og workshop).
  • Stor medindflydelse. Vi vil gerne gøre tingene anderledes og bedre. Du får derfor indflydelse på at forbedre praksis og præge den psykiatrisk sygepleje og udviklingen i afsnittet. 
  • Stort fokus på kompetenceudvikling. Du får løbende mulighed for at udvikle dig fagligt bl.a. gennem kurser. Konkret prioriterer vi højt, at du kommer på 5 dags kursus i konflikthåndtering og derudover skal vi alle på et kursus i kognitiv adfærdsterapi i løbet af 2022.

Velkommen indenfor hos åbent alment sengeafsnit 6221

Vi er et åbent alment sengeafsnit, med plads til 21 patienter, hvor af den ene seng udgør en patientstyret indlæggelse. Vi modtager primært patienter fra Indre By og Østerbro. 

Personalegruppen i afsnittet er sammensat af læger, psykolog, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeut, ergoterapeut og socialrådgiver.

Vi samarbejder med pårørende, OPUS, F-ACT, ambulatorier og andre sengeafsnit. Derudover har vi samarbejde med kommunale instanser og praktiserende læger.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen er fuldtid med arbejde hver 2. weekend i blandede vagter. Vi har faste nattevagter ansat i afsnittet. 
 
Stillingen er til besættelse den 1. januar 2022 eller efter aftale. 

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst.
 
Mere information
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen at kontakte afdelingssygeplejerske Sanne Eskildsen på 3864 7115/2263 4395 eller sanne.eskildsen@regionh.dk

Du kan se og høre meget mere om, hvordan vi arbejder i psykiatrien her.

Søg stillingen via link senest tirsdag den 23. november 2021
Vi indkalder til samtaler løbende. 
 

Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg

Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.

Indflytningen foregår i faser. I 2022 flytter afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtagerafsnit samt to intensive afsnit samles i Ny Psykiatri Bispebjerg. I 2024 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matrikel.

Da indflytningen sker i faser og centret skal fraflytte Rigshospitalsmatriklen i 2022 vil nogle afsnit og enheder oplever at skulle bo midlertidigt i nyrenoverede bygninger på vores Frederiksberg-matrikel. Der vil i en årrække dermed fortsat være sengeafsnit, forskning og ambulatorier på Frederiksberg-matriklen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Sanne Eskildsen
  • Adresse
    Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    236437
  • Quick-nr.
    420398
  • Indrykningsdato
    15-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    23-11-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Sanne Eskildsen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    236437
  • Quick-nr.
    420398
  • Indrykningsdato
    15-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    23-11-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske: Vil du være en del af Danmarks bedste dobbeltdiagnosebehandling?

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Bindesbøll Allé 14, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistent

Opslået
27-05-2025

Ansøgningsfrist
10-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Uopfordret - Pædagogisk personale til vikararbejde i Frederikssund

Den Sociale Virksomhed  |  Åbjergvej 32, 3600 Frederikssund
Social- og sundhedsassistent

Opslået
21-02-2025

Ansøgningsfrist
01-12-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sterilassistent til varetagelse af genbehandlingsopgaver

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistent

Opslået
02-06-2025

Ansøgningsfrist
04-07-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistent til nattevagt i retspsykiatrien – Afsnit B1, Psykiatrisk Center Sct. Hans

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistent

Opslået
28-05-2025

Ansøgningsfrist
16-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du social- og sundhedsassistent og glad for nattevagter? Vær med til at give patienterne en tryg nat – Afsnit 811, Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistent

Opslået
15-05-2025

Ansøgningsfrist
04-06-2025