Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Start din karriere som jordemoder på Amager og Hvidovre Hospital

Er du (snart) nyuddannet jordemoder, og vil du gerne hurtigt blive dygtig til dit fag? Så søger vi netop nu jordemødre til faste fuldtidsstillinger til Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital med start d. 1. februar 2022.

Her bliver du en del af Danmarks største fødested, hvor fagligheden og kollegerne er i top. Vi tilbyder et omfattende mentor- og kompetenceprogram for nyuddannede jordemødre, der strækker sig over det første år. I mentor- og kompetenceprogrammet sørger vi for, at du får en grundigt tilrettelagt introduktion til afdelingen, at du kan udvikle dine kliniske færdigheder og din jordemoderfaglige identitet.

I afdelingen er vi 130 jordemødre, der tager imod ca. 7.000 nyfødte om året. Vi vægter bevarelse af den normale fødsel højt og arbejder strategisk med det i afdelingen.

Vi har en in-house fødeklinik, hvor vi tilbyder de fødende at føde i hjemmelignende omgivelser, og hvor jordemoderen har optimale rammer for at understøtte den ukomplicerede fødsel. Desuden indgår vi i en regional hjemmefødselsordning, hvor vi sammen med de andre fødesteder i regionen sikrer, at alle regionens fødende får et ensartet og velkoordineret tilbud om at føde hjemme.

I starten af 2022 starter vi op med Kendt Jordemoderordning (KJO) som et tilbud til en del af vores gravide. Som nyuddannet jordemoder kan du sagtens søge stilling i KJO.

Vi varetager den højt specialiserede funktion for gravide, der har fået foretaget gastric bypassoperation, og vi har regionsfunktion for sårbare gravide, der bliver tilknyttet vores Familieambulatorie.

På Hvidovre Hospitals fødegang arbejder vi målrettet med det bæredygtige jordemoderliv, hvor indflydelse på eget skema er en vigtig parameter. Bl.a. kan du selv vælge, om du vil arbejde hver anden eller hver tredje weekend, og har du brug for en fast ugentlig dagvagt kan det imødekommes i dit skema. Vores vagtcentral lykkes i vid udtrækning med at få jordemødrenes individuelle ønsker til at gå op i en højere enhed. Ønsker du ansættelse på fuld tid, kan du være med i vores ordning om normreduktion, hvor du fast afspadserer en del af dine ulempetillæg.

Vi tror på at det er vigtigt for et langt og godt jordemoderliv, at man har variation i de opgaver man som jordemoder varetager og derfor prioriterer vi, at du indenfor det første år har vagter på både fødegangen og desuden vagter i fødemodtagelsen, har en fast konsultation eller har vagter i fx vores efterfødselsklinik, hvis du ønsker det.

Vi vil gerne ansætte dig, hvis du:

  • Sætter din jordemoderfaglighed højt
  • Vil bidrage til den faglige udvikling i afdelingen
  • Har humor og overskud til dine kolleger og de fødende

Vi tilbyder dig til gengæld:

  • To kliniske jordemodersupervisorer i alle vagtlag, så der er god mulighed for faglig sparring og supervision
  • Et godt og tæt samarbejde med kolleger fra alle faggrupper; læger, sosu-assistenter og sekretærer, som altid er inden for rækkevidde
  • Løbende kompetenceudvikling i bl.a. akupunktur, suturering og obstetrisk færdigheds- og simulationstræning, det første år i mentor-kompetenceprogrammet og efterfølgende som årlige kursusdage
  • Mentorordning og sparring. Når du er færdig med mentor- og kompetenceprogrammet, tilbyder vi fast supervision

Vi er kendt for det gode kollegaskab og vægter arbejdsmiljøet højt. Vi arbejder med makkerpar, hvor vi hjælper og passer på hinanden i vagterne.

Klik her for et kig ind i vores skønne afdeling

Vil du vide mere?

Du kan få yderligere oplysninger hos vicechefjordemoder Louise Munk på tlf. 38622547 eller vicechefjordemoder Mette Kabell Hansen på tlf. 38622446.

Kig også forbi vores hjemmeside på www.hvidovrehospital.dk/jordemoder eller www.hvidovrehospital.dk/baby og hospitalets strategi www.dethandleromliv.dk

Ansøgningsfrist: Torsdag den 16. december 2021

Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Elena Hemann
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    236450
  • Quick-nr.
    420427
  • Indrykningsdato
    16-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Elena Hemann
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    236450
  • Quick-nr.
    420427
  • Indrykningsdato
    16-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.