Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Vagtplanlægger for sygeplejen

Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling på Nordsjællands Hospital søger en vagtplanlægger for sygeplejen.

For os er det vigtigt at alle bliver Set & Hørt, både patienter og personale. Vores vagtplaner skal afspejle kontinuitet for patienterne, at de rette kompetencer er til stede og at den enkelte medarbejder oplever en god vagtplan som understøtter arbejdsglæde samt balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Derfor har vi brug for dig

  • Der formår at overskue 125 medarbejdere, tre sengeafsnit, et akut modtageafsnit samt et ambulatorium på tre matrikler.

Det lyder måske overvældende, men vi hjælper dig og sikrer at du får de fornødne redskaber og viden for at kunne få puslespillet til at gå op.

Du skal til gengæld

  • Være god til struktur i mange data
  • Skabe overblik og være analytisk tænkende
  • Holde styr på vagttyper, funktioner og kompetencer
  • Holde styr på normtimer, afspadsering og ferieregnskaber
  • Agere indenfor aftaler som arbejdstidsaftaler samt individuelle aftaler
  • Kunne bevare roen og overblikket ved en omskiftelig hverdag med mange ændringer
  • IT kyndig med evne til at lære et nyt it-system

Du vil få mulighed for at være med til at opbygge vores vagtplaner i et nyt vagtplanlæggersystem, som rulles ud til foråret.

Du vil få stor indflydelse på dit eget arbejde og få sparring og tæt samarbejde med 5 fantastiske afdelingssygeplejersker samt en oversygeplejerske, som står klar til at hjælpe dig godt i gang og som du altid kan sparre med.

I vores afdeling er der fuld fart på udviklingen og forskningen. Vi arbejder lige nu med en fælles vision SET & HØRT, hvoraf vi har gang i flere fælles projekter i hele afdelingen med fokus på patienten og fokus på uddannelse. Derudover forsker vi i de store folkesygdomme og har fokus på fysisk aktivitet både hos patienterne og personalet med motion i arbejdstiden.

Du behøver ikke nødvendigvis have en sundhedsfaglig uddannelse, men erfaring med vagtplaner i en kompleks organisation er en fordel.

Stillingen er på 30-37 timer og aflønnes iht gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er 8. december 2021.

Har du spørgsmål til stillingen eller vil du høre mere om denne er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Merethe Ørtoft på 3155 1622 eller merethe.oertoft.rasmussen.01@regionh.dk.

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Merethe Ørtoft
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    236554
  • Quick-nr.
    420654
  • Indrykningsdato
    19-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    08-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Merethe Ørtoft
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    236554
  • Quick-nr.
    420654
  • Indrykningsdato
    19-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    08-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.