Barselsvikariat for bioanalytiker/akademiker til cyklotronafsnittet, Herlev Hospital
Fra 1. januar 2022, eller snarest derefter, er et 1-årigt barselsvikariat for bioanalytiker/akademiker ledigt i Cyklotron– og Radiokemienheden på Afdeling på Nuklearmedicin.
Hvis du har lyst til nye udfordringer, stifte bekendtskab med GMP/GLP (Good Manufacturing Practice/Good Laboratory Practice) og deltage i produktion af radioaktive lægemidler, så er du måske den kollega, vi er på jagt efter.
Vi søger en engageret, energisk og fleksibel bioanalytiker/akademiker til vores cyklotronlaboratorium på Afdeling for Nuklearmedicin på Herlev Hospital. Laboratoriet producerer radioaktive lægemidler under GMP til diagnosticering af bl.a. kræftpatienter.
Arbejdet består af rutinemæssig fremstilling af radioaktive lægemidler med egen partikel-accelerator og kvalitetssikring af de producerede radioaktive sporstoffer. Arbejdet foregår i renrum og skal udføres indenfor de af Lægemiddelstyrelsen fastsatte rammer for GMP/GLP. Desuden skal du være med til modtagelseskontrol, godkendelse og registrering af reagenser. En stor del af arbejdet foregår i et særligt IT-system (LIMS), der også er omfattet af GMP-reglerne.
Herlev Hospital er et af Region Hovedstadens akuthospitaler og samtidig et stort kræfthospital. Specialerne onkologi, plastikkirurgi, urologi og intern medicin er de største brugere af afdelingens undersøgelser, der er fokuseret på kræftområdet.
Vi forventer at du
- Er uddannet bioanalytiker eller akademiker, gerne med erfaring i arbejde med GMP/GLP-procedurer samt arbejde i renrum
- Har evnen til at samarbejde og skabe et godt arbejds- og læringsmiljø på tværs af personalegrupper
- Har lyst til at lære produktion af radioaktive lægemidler
- Kan arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt
Vi tilbyder
- En stilling på 37 timer/uge
- Et spændende, varieret og selvstændigt job med tekniske udfordringer
- Tæt samarbejde med et engageret team bestående af bioanalytikere, kemikere, farmaceuter, fysikere mm.
- En arbejdstid fra mandag til fredag kl. 6.00 – 13.30 eller 7.45 – 15.15 afhængig af, om du har morgenproduktion. Hver 3. uge mødes kl. 6 om morgenen for at varetage den daglige rutineproduktion. De øvrige uger mødes kl. 7.45.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat og er til besættelse 1. januar 2022 eller efter aftale. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med Danske Regioner og relevant organisation.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende kemiker Tri Hien Viet Huynh på telefon 38 68 11 12 eller ledende overlæge Lars Thorbjørn Jensen på telefon 38 68 12 37.
Ansøgningsfristen er søndag den19. december kl. 23:00. Vi forventer løbende at afholde samtaler, dog senest i uge 51.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 31, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Tri Hien Viet Huynh - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2022 - Regionens jobnr.
236598 - Quick-nr.
420720 - Indrykningsdato
22-11-2021 -
Ansøgningsfrist
19-12-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×