Region Midtjylland

Kvindesygdomme og Fødsler

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Sygeplejerske/Jordemoder til afsnittet for Mor og Barn ved Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital

Kan du forestille dig at blive en del af et spændende speciale med barselspleje for den komplicerede barselspatient og det nyfødte barn? At blive en del af en faglig stærk og engageret personalegruppe?

På afsnit for mor og barn har vi stor opmærksomhed på at have et godt arbejdsmiljø og tiden til faglighed har stor betydning. 

Hvis du kan forestille dig at være en del af vores dejlige afdeling, så søger Afsnit for Mor og Barn nye kollegaer pr. 1. februar 2022/1 marts. 2022.

Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer pr. uge, som bliver tilrettelagt under hensyntagen til dine ønsker. Du skal forvente ca. otte aften-/nattevagter på fire uger. Weekendvagter fordeles på en 12-timers vagt eller 8 timers vagter.

Om Afsnit for Mor og Barn
Afsnit for Mor og Barn rummer 21 sengepladser og der er 13 pladser på Familieafsnittet, samt en Efterfødselsklinik, som er bemandet i dag- og aftentimer. Vores arbejdsdag er fyldt med mange forskellige opgaver, der stiller krav til et godt overblik og at du har en interesse for såvel det normale samt det komplicerede barselsforløb, har gode samarbejdsevner og fleksibilitet.

Som sygeplejerske/jordemoder hos os, ansættes du i Afsnit for Mor og Barn. Du får på sigt muligheden for at kombinere arbejdet på afsnittet med Familieafsnittet. Hvis du er jordemoder, er der mulighed for at få vagter på fødeafsnittet, hvis du ønsker det.

Vi sætter en ære i at være et fagligt fyrtårn i såvel svangreomsorgens kerneopgaver, samt de komplekse og krævende obstetriske behandlinger. Vi venter ikke på at fremtidens svangreomsorg sker af sig selv, men er aktive i målrettet at være med til at skabe den. Dine idéer og din viden kan derfor også løbende være med til at udvikle vores afdeling. Vi sætter stor pris på faglig nysgerrighed og engagement. Vi arbejder udviklende og kreativt med organiseringen af medarbejdere i svangreomsorgen og prioriterer at være en mangfoldig arbejdsplads med mulighed for forskellige arbejdsformer. På vores afdeling vægter vi det tværfaglige arbejde højt og har tæt samarbejde med både obstetriske læger og pædiatere.  

På afdelingen har vi desuden mange sygepleje- og jordemoderstuderende og vi ser det som en vigtig opgave i at medvirke til gode uddannelsesforløb. Vi ser det som essentielt og afgørende at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor fællesskab og interesse for hinanden er i højsædet. Udenfor arbejdstiden har vi sociale arrangementer med halloween fest, julefrokost, fællesspisning i byen samt månedlig strikkeklub. Udover dette har vi også større arrangementer med hele Kvindesygdomme og Fødsler. 

Aktuelt
Vi arbejder lige nu med en bred vifte af forbedringer såvel fagligt som organisatorisk. Vi er optagede af, at blive en bevidst udviklende organisation, hvor alle har personlige udviklingsmuligheder og kan se sig selv i mange år. 

Lyder det som noget for dig, kan vi tilbyde
  • passion for det individuelle og fagligt meningsfulde patientforløb
  • et spændende speciale med stort fagligt engagement og høje ambitioner
  • indflydelse på arbejdsmiljøet, arbejdsgange og processer
  • godt humør og nærvær i en stor organisation
  • en arbejdsplads, der er optaget af udvikling både fagligt og organisatorisk
  • en afdeling, hvor medarbejdernes trivsel, gejst og motivation er i højsæde
  • god balance mellem erfarne og nyuddannede sygeplejersker samt jordemødre
  • et højt tempo og stort flow af patienter.

Vi ønsker nye kollegaer, der
  • har en stærk faglig profil og er begejstret for arbejdet med barselspleje
  • gerne vil levere høj faglig kvalitet – og ønsker at arbejde tværfagligt
  • kan reflektere over egen praksis og har lyst til innovation og udvikling
  • kan bidrage til en positiv arbejdskultur og et godt kollegialt sammenhold
  • er stabil og kan bevare overblik i en afdeling med høj kompleksitet
  • gerne har erfaring inden for barselspleje, svangreomsorg eller neonatal pleje – men det er ikke et krav.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Har du spørgsmål kan du skrive eller ringe til afdelingssygeplejerske Dorthe Bank på dortbank@rm.dk eller på 2342 0437.

Ansøgningsfrist torsdag den 9. december 2021. Samtaler afholdes mandag den 13. december 2021.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Bank
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    33380
  • Quick-nr.
    420734
  • Indrykningsdato
    22-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    09-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Dorthe Bank
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    33380
  • Quick-nr.
    420734
  • Indrykningsdato
    22-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    09-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.