Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 6, 4000

Pacetekniker (sygeplejerske eller bioanalytiker) til Pacemakerklinikken, SUH, Roskilde

 

Pacemaker-klinikken søger pacetekniker – er det dig?

Kardiologisk Ambulatorium, Sjællands Universitetshospital - Roskilde, søger en pacetekniker til en fast stilling, 32-37 timer om ugen.

Kardiologisk Ambulatorium er inddelt flere teams; en Hjertesvigt klinik, en AK klinik, et sygeplejeambulatorium, et deldøgnsafsnit samt et ICD/ Pacemaker ambulatorium, hvor vi mangler dig.

Vi er for tiden i alt 36 sygeplejersker og 3 bioanalytikere. Vores patientgrundlag er bredt, vi udreder og behandler stort set alle kategorier af hjertepatienter.

Vores kardiologiske ambulatorium består af et kompetent personale med et højt fagligt niveau og vi arbejder altid aktivt på at skabe gode patientforløb af høj kvalitet. For os er det vigtigt, at vi samarbejder respektfuldt med patienter og pårørende for derigennem at tilpasse sygeplejen til den enkelte.

Vores arbejdsopgaver er alsidige og foregår ofte i tæt samarbejde med vores læger og lægesekretærer i afsnittet.

I pacemakerklinikken er vi ansat 14 paceteknikkere, men nu vil vi gerne være 15. Vi har regionsfunktion.

Vores patienter får kontrolleret deres pacemakere, ICD enheder og loop-recordere. Vi tester, analyserer og programmerer selvstændigt disse devices med henblik på den bedste livskvalitet for den enkelte patient.

Derudover varetager vi hjemmemonitorering af vores ICD-patienter. Vi er en specialiseret enhed med fokus på udvikling og høj faglighed. Vores ICD-patienter tilbydes et rehabiliteringsforløb og vi samarbejder tværfagligt om denne undervisning. Det skal du også være en del af.

Vi arbejder på at hjemtage CRT kontrol – det håber vi du vil være med til?

Vi indgår som en del af teamet i Kardiologisk laboratorium, hvor vi bistår pacemakerlægerne under implantationen af devices. Ligeledes har vi et tæt samarbejde med vores deldøgnsafsnit B77 samt vores sengeafsnit for at styrke vores patientforløb på tværs i afdelingen. Her kontrolleres vores nyopererede device patienter i accelererede forløb.

Pacemaker/ICD ambulatoriet søger dig som:

  • Måske har erfaring fra lignende stilling?
  • Har bred kardiologisk erfaring og et solidt EKG kendskab
  • Kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
  • Finder det interessant at skulle lære at arbejde med teknik og software inden for devices og trives med den instrumentelle sygepleje
  • Trives med korttidskontakt med patienter og pårørende
  • Ser en faglig og personlig udfordring i at være med til at udvide og udvikle vores eksisterende team
  • Har gode engelskkundskaber, da en del af litteraturen kun findes på engelsk
  • Er fleksibel i forhold til kollegaerne i hele afsnittet og bidrager til et godt arbejdsmiljø

Vi kan tilbyde dig:

  • Struktureret introduktion og oplæring af både kollegaer, firmarepræsentanter samt planlagte kurser
  • At blive en del af et højt fagligt specialiseret team, hvor sygeplejen til patienterne vægtes højt
  • Tværfaglige konferencer hver uge mht at højne vores faglighed
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • En arbejdsdag som ligger mellem kl.8-18
  • Kollegaer som elsker deres arbejde, vidensdeler hver dag og hele tiden, som har en svaghed for romkugler og gode grin

Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mathilde Pyll Andersen, tlf 47 32 61 10, for mere information.

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Mathilde Andersen
  • Adresse
    Sygehusvej 6, 4000
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    014895
  • Quick-nr.
    420927
  • Indrykningsdato
    25-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 6, 4000
  • Kontaktperson
    Mathilde Andersen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    014895
  • Quick-nr.
    420927
  • Indrykningsdato
    25-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.