Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 11, 4200 Slagelse

Ergoterapeut til nyoprettet Akut Geriatrisk Team - Slagelse Sygehus

 

 

 

 

Ergoterapeut

Til Akut Geriatrisk Team

 

EN AFDELING I BEVÆGELSE – MED PATIENTEN I CENTRUM

 

Brænder du for tæt tværfagligt samarbejde med fokus på patientens behov?

 

Ergoterapien på Slagelse Sygehus søger en ergoterapeut til nyoprettet Akut Geriatrisk Team på 37 timer ugentligt, pr. 1. januar 2022 eller snarest derefter.

Ergoterapeuten vil indgå i et tværfagligt teamsamarbejde med læge, sygeplejerske og fysioterapeut i dagvagt på hverdage på sygehusets Akutafdeling. Teamets hovedformål er et ”fast track”, hvor de geriatriske patienter hurtigt kommer på geriatrisk sengeafdeling, eller teamet arrangerer den gode udskrivelse til hjemmet fra Akutafdelingen.

Arbejdsopgaverne består som udgangspunkt af ADL vurderinger, dysfagivurderinger, kognitiv screeninger, hjælpemiddelvurderinger samt afklaring af genoptræningsbehov og potentiale. Teamet har også fælles arbejdsopgaver såsom; indhente oplysninger om habituelt funktionsniveau, udfærdige plejeforløbsplaner, kontakt til kommunerne og demenskoordinatorer og pårørende.

På en travl dag er det vigtigt, at du er omstillingsparat og kan bevare overblikket, og det gode humør – også når dagens oprindelige plan pludselig må ændres.

Det forventes at du kan arbejde selvstændigt, er fagligt velfunderet, og er klar til at være med til at forme Akut Geriatrisk Team med nogle gode sikre arbejdsgange.

Du vil som ergoterapeut indgå i neurologisk/geriatrisk gruppe, der indbefatter geriatriske afdelinger og en neurologisk afdeling.

Ergoterapeuterne indgår i weekendvagter med vagt lørdag og søndag med 2-3 måneders mellemrum.

Der vil være introduktion til arbejdsopgaverne og teamets funktion.

Trives du i et miljø med fokus på tværfagligt samarbejde?

”Tværfaglighed prioriteres højt og er en naturlig del af hverdagen. Vi er i tæt dialog om planen for patienten. Vi er et dynamisk og engageret team, som finder det spændende og udfordrende at arbejde med den geriatriske patient, og vi bruger faglig sparring som en stor del af hverdagen”, fortæller Fabienne, ergoterapeut og tillidsrepræsentant.

Din nye arbejdsplads

Ergoterapien på Slagelse Sygehus er en del af Medicin 3/Fysio- og Ergoterapi, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse – og arbejder kontinuerligt med kvalitet på ugentlige tavlemøder. Vi er praktiksted for ABSALON Ergoterapeutuddannelsen i Næstved.

Dine nye kolleger

I Ergoterapien på Slagelse Sygehus vil du møde 18 engagerede kolleger – heraf én ledende ergoterapeut, én klinisk underviser, 4 specialeansvarlige ergoterapeuter indenfor det håndkirurgiske-, det medicinske-, det pædiatriske- og det neurologiske/geriatriske område samt én sekretær.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved at henvende dig til ledende ergoterapeut Trine Nielsen på telefon 51 58 10 92 eller til specialeansvarlig ergoterapeut Sophie Simonsen på 58 55 96 26.

Vil du være vores nye kollega?

Send din ansøgning samt eksamensbevis og andre relevante bilag senest d. 12. december 2021. Samtaler forventes afholdt i uge 51.

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning.

 

 

 

 

 

 

 

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Sammen er vi bedst.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Trine Nielsen
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    014901
  • Quick-nr.
    420949
  • Indrykningsdato
    25-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Trine Nielsen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    014901
  • Quick-nr.
    420949
  • Indrykningsdato
    25-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.