Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Vibeholmsvej 17, 2605 Brøndby

Overlæge til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B295 i Brøndby

B295 søger en overlæge til varetagelse af teamlederfunktion.

B295 er et ungdomspsykiatrisk ambulatorium for unge i alderen 14-17 år. Vi har en spændende klinisk hverdag, hvor et højt fagligt niveau for udredning efterfølges af relevante behandlingsforløb. Der ses et bredt spektrum af psykiatriske lidelser.

 

Jobbet
Du kommer til at varetage teamlederfunktionen i vores neuro-affektive team. Teamet varetager udredning og behandling af patienter med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser og lidelser indenfor det affektive spektrum, men også patienter med andre psykiatriske lidelser.

Teamet består udover dig af en erfaren afdelingslæge, yngre læger i uddannelsesstillinger, to specialpsykologer og andre psykologer, samt sygeplejersker med erfaring på området. Afsnittet har to socialrådgivere ansat.

Vi er i gang med at implementere FACT-modellen i ambulatoriet. Du vil både få en betydningsfuld rolle i det tværfaglige udrednings- og behandlingsarbejde af vores patienter samt bidrage til arbejdet med patienter, der har behov for fleksibel og intensiv indsats med mulighed for udgående funktion.

Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.

 

Ungdomspsykiatrisk ambulatorium B295
Vi er ca. 40 tværfagligt sammensatte medarbejdere, og aktuelt er behandlergruppen fordelt på to teams med fokus på forskellige diagnosegrupper og behandlingstilbud, der udover medicinsk behandling omfatter en række individuelle og gruppeterapeutiske tilbud for psykoterapi og psykoedukation. 

Vores miljø er præget af høj faglighed, struktur og fokus på det gode patientforløb. Vi arbejder løbende med forbedringsarbejde og kvalitetsudvikling i den daglige struktur, og har et tæt og velfungerende samarbejde med centerets andre ambulante afsnit, døgnafsnittene og primærsektoren.

Afsnittet har regions- og højt specialiseret funktion på en række områder, herunder komplekse neuropsykiatriske tilstande indenfor ADHD, autismespektrumforstyrrelse og Tourettes syndrom samt psykiatriske tilstande med komplicerende mental retardering.

 

 

Vi tilbyder
Et spændende og alsidigt job, hvor diagnostik og behandling af patienter samt vejledning og supervision af øvrigt personale indgår i de daglige opgaver.

Afsnittet lægger vægt på et højt fagligt niveau og et sundt arbejdsmiljø, og har en veletableret struktur for patientarbejde og mødeaktivitet, herunder prioritering af løbende faglig udvikling i afsnittet og for den enkelte medarbejder.

 

Vi forventer
Du er speciallæge i børne-ungdomspsykiatri, har relevant erfaring som speciallæge med patientgruppen, gode samarbejdsevner og gerne erfaring med teamledelse, samt interesse for og viden om psykofarmakologi.

Desuden har du en psykoterapeutisk uddannelse. Erfaring vurderes som væsentlig og vil blive prioriteret.  Der ønskes en overlæge med stort engagement og lyst til at videreudvikle behandlingstilbuddet til patientgruppen.

 

Løn og vilkår
Stillingen ønskes besat 1. februar 2022 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

 

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Lis Raabæk Olsen, lis.raabaek.olsen@regionh.dk, 38 64 05 00 eller afdelingssygeplejerske Laila Larsen, laila.boege.steinmeier.larsen@regionh.dk, 38 64 05 00.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

 

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og speciallægeanerkendelse via linket på siden senest 16. december 2021.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i starten af uge 51.

 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center 
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Lis Raabæk Olsen
  • Adresse
    Vibeholmsvej 17, 2605 Brøndby
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    236746
  • Quick-nr.
    421034
  • Indrykningsdato
    26-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Vibeholmsvej 17, 2605 Brøndby
  • Kontaktperson
    Lis Raabæk Olsen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    236746
  • Quick-nr.
    421034
  • Indrykningsdato
    26-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.