Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Griffenfeldsgade 46, 2200 København Ø

Afdelingslægestilling til Psykiatrisk Ambulatorium Nørrebro

Vi søger en god psykiater til at besætte en afdelingslægestilling i vores ambulatorium på Nørrebro.

Vi arbejder i to velfungerende teams efter F-ACT-modellen, hvor patienterne udredes og behandles af læge, og kontaktperson. Ved sygdomsforværring og under indlæggelse udredes patienten ligeledes af vores tværfagligt sammensatte team.


Om Psykiatrisk Ambulatorium Nørrebro

Psykiatrisk Ambulatorium Nørrebro, ligger i Huset for Psykisk Sundhed, et samlet regionalt og kommunalt tilbud inden for psykiatri, sundhed, beskæftigelse og sociale tilbud. Vi er beliggende på det gamle Sankt.Josef Hospital. Vi kan, i samarbejde med Socialforvaltningens tilbud, supplere medicinsk og terapeutisk behandling, så en recoveryproces giver mening. Vi har derudover tilknyttet pårørendementor og afholder børnesamtaleforløb.

Vi varetager behandlingen af patienter med psykose og ikke psykotiske patienter med lavt funktionsniveau, som vi arbejder på, bliver i stand til at klare sig selv eller får de nødvendige sociale hjælpetiltag. Vi arbejder medicinsk, terapeutisk og socialt og er aktuelt i gang med at planlægge egl. angstgruppeforløb.

Dine arbejdsopgaver

Du kommer til at lave psykiatriske udredninger og behandle din egen patientgruppe i samarbejde med dine tværfaglige kolleger og i samråd med dine læge- og psykologkollegaer. Det er en i høj grad meget selvstændig arbejdsopgave at være læge her, da hvert eneste patientforløb bliver designet individuelt under hensyntagen til den enkelte patients symptomer, funktion og livssituation.


Vores forventninger til dig

Du er uddannet speciallæge i psykiatri. Udover de faglige kvalifikationer, ønsker vi os en kommende kollega, der er engageret, tænker kreativt og måske utraditionelt i forhold til opgaveløsninger.
 

3 gode grunde til at blive vores nye kollega

  1. Vi har det godt kollegialt, fordi vores medarbejdere er dygtige, ansvarsfulde og altid parate til at hjælpe hinanden. Stemningen i huset er rigtig god, præget af imødekommenhed og stor villighed til fleksibilitet fra alle sider.
     
  2. Vi har meget fokus på uddannelse og videreuddannelse. Vi er også et fremgangshus, hvor innovation er en del af dagligdagen, for at vi kommer hele vejen rundt om patienten.
     
  3. Vi kan tilbyde et selvstændigt, spændende arbejde i tværfagligt team med vægt på diagnostik, visitation og behandling. Her bliver du en del af et inspirerende fagligt miljø på højt niveau.

 

Løn og vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Stillingen er i dagtimerne på hverdage.

Vi ønsker du starter pr. 1. februar 2022 eller efter aftale.

Har du spørgsmål? 
Yderligere oplysninger kan fås hos Afsnitsledende overlæge Annette Sørensen på Tlf. nr. 22 36 81 09 eller Klinikchef Birte Smidt på tlf. nr.: 26 64 88 22 

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".


Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og speciallægeanerkendelse via linket på siden senest den 12. december 2021. 

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse. 

Samtaler med ansøgere vil foregå løbende.


Psykiatrisk Center København 
Er Danmarks største psykiatriske center, og er fagligt spændende og forskningsstærkt.

Optageområdet udgøres af store dele af København og Frederiksberg. Centeret har sengeafsnit, akutmodtagelse, 4 psykiatriske ambulatorier med mange F-ACT-teams, 3 OPUS-teams, affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske klinikker. På 14 matrikler. 

Find flere informationer om Psykiatrisk Center København her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Annette Sørensen
  • Adresse
    Griffenfeldsgade 46, 2200 København Ø
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    236747
  • Quick-nr.
    421036
  • Indrykningsdato
    26-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Griffenfeldsgade 46, 2200 København Ø
  • Kontaktperson
    Annette Sørensen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    236747
  • Quick-nr.
    421036
  • Indrykningsdato
    26-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.