Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Autoriseret psykolog - gerne specialpsykolog til Ambulatoriet for små børn i Hillerød

Ambulatoriet for små børn, B391
I ambulatoriet udreder og behandler vi børn i alderen 3–9 år, der er henvist på mistanke om psykiatrisk lidelse, der kræver udredning og eventuel behandling i hospitalsregi. Det kan være børn med mistanke om autismespektrum forstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, angst, OCD og emotionelle - og adfærdsmæssige forstyrrelser.

Vi har hovedfunktion indenfor børne- og ungdomspsykiatri med Nordsjælland som primært optageområde.

Vi er et lille ambulatorie med tæt daglig dialog og samarbejde om udrednings- og behandlingsopgaverne. Vi er en tværfagligt sammensat gruppe bestående, af 4 sygeplejersker, 2 psykologer, 1 psykolog under specialuddannelse (SPU), 1-2 yngre læger, 1 afdelingssygeplejerske, 1 afsnitsledende overlæge og ½ socialrådgiver.

Ambulatoriet er beliggende i naturskønne omgivelser i Hillerød, hvor der også ligger ambulatorie for unge (14-18 år), ambulatorie for større børn (9-13 år) og et dagafsnit med udvidet ambulant funktion.

Ambulatoriet er tilknyttet klinisk sekretariat og der er samarbejde med de andre afsnit på matriklen, hvor der er fokus på overgange mellem afsnittene og faglig sparring.

Ambulatoriet ledes af overlæge Lise Ellemann Höegh og afdelingssygeplejerske Charlotte D. Madsen i fællesskab.

Afsnittet deltager i den præ- og postgraduate lægeuddannelse.

 

Jobbet
Du får, alt efter dit kompetenceniveau, som klinisk kontaktperson ansvar for udredning og behandling, koordinering af patientforløb med fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og undervisning i afsnittet/supervision. Du varetager psykopatologisk udredning efter gældende kliniske retningslinjer i samråd med speciallæge.

 

Vi tilbyder

  • En dynamisk og udviklende arbejdsplads.
  • Tværfagligt samarbejde med varierede arbejdsopgaver.
  • Engagerede kollegaer, et sundt arbejdsmiljø med høj grad af fleksibilitet.
  • Selvstændighed i opgaveudførelse i samråd med speciallæge.
  • En fælles forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier.
  • Høj grad af forældresamarbejde, rådgivning og vejledning.
  • Udredning hvori der indgår høj grad af psykologiske undersøgelser.
  • Mulighed for indflydelse på arbejdstid.

 

Vi forventer

  • Autoriseret psykolog, gerne specialpsykolog.
  • Erfaring med psykiatrisk udredning og behandling af børn.
  • Interesse for børn i alderen 3-9 år og forældresamarbejdet under forløbene.
  • Erfaring med neuropsykiatriske lidelser.
  • Fagligt engagement og gode samarbejdsevner.
  • Påtager sig medansvar for undervisning, supervision og vejledning i afsnittet.

 

Løn og vilkår
Der er tale om en fast ansættelse på 37 timer. Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2022, gerne før om muligt.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

 

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Lise Ellemann Höegh, afdelingssygeplejerske Charlotte D. Madsen på 20 71 84 47 eller psykologfaglig koordinator Margit Nielsen.

Vi glæder os til at høre fra dig og tilbyder gerne rundvisning i afsnittet.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

 

Søg stillingen
Send din ansøgning med CV, kandidatbevis(er) og autorisationer via linket på sitet senest søndag, den 12. december 2021.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag, den 16. december 2021, om formiddagen.
 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center 
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Lise Ellemann Høgh
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    236796
  • Quick-nr.
    421167
  • Indrykningsdato
    29-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Lise Ellemann Høgh
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    236796
  • Quick-nr.
    421167
  • Indrykningsdato
    29-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.