Region Sjælland
Herlufsvænge 14A, 1., 4700 Næstved
Timelønnet sygeplejersker til vores mobile enheder i eHospitalet
eHospitalet søger timelønnede sygeplejersker
Vi søger dedikerede sygeplejersker som har lyst til at bidrage til behandling i -eller tæt på borgerens eget hjem. For at understøtte denne strategi opretter vi en mobil behandlingsfunktion i Region Sjælland, som i samarbejde med elægen forestår sygehusbehandling efter forudgående visitering.
Hvem er vi?
Vi går ikke på kompromis med høj faglighed og service; patienten skal føle sig hørt og set - og opleve kvalitet i den ydelse, vi leverer.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager med nytænkning og forbedringer til gavn for vores borgere.
eHospitalet i Region Sjælland indgår i et samarbejde med kommuner, praktiserende læger og sygehuse om at skabe behandling i eller tæt på borgerens hjem. Vi kan med digitale løsninger lave forbyggende indsats og behandling for borgerne i Region Sjælland.
Vi har 2 indsatsområder for målet om at behandle borgerne i /eller tæt på eget hjem:
- Forbygge indlæggelser med akut fremskudt visitation
- Overtage behandling og behandlingssansvar på fremskyndet udskrivelse fra sygehuset
Hvem er du?
- Du er uddannet sygeplejerske- gerne med sygehuserfaring
- Gerne erfaring med at arbejde i Sundhedsplatformen- ikke et must
- Du er optaget af at give patienten en professionel behandling
- Du brænder at gøre en forskel for regionens patienter der indlægges i eget hjem
- Du motiveres af et tværfagligt miljø og bidrager til et godt fællesskab
- Du har vilje og lyst til at være med til at udvikle ehospitalets mobile enheder ved at få øje på nye og bedre arbejdsgange
- Du bidrager ansvarligt til fagligheden og fællesskabet ved at gøre det du får øje på, der mangler
- Du tændes af et godt formål og er vedholdende ift. opgaveløsning
- Du møder patienten med respekt og interesse, og kan skabe hurtig kontakt og tillid
- Kørekort til lille bil er en forudsætning
De mobile enheder varetager b.la:
Behandling:
- Forestår sygehusbehandlinger (IV, medicin, iv væske, ect)
- Kompliceret sårpleje
- KOL behandling- herunder IV behandling samt inhalationsmedicin
- Drænpleje mm
- Anlæggelser af forskellige dræn, KAD, sonder mm
Observation og klargøring til stuegang:
- Måle basale værdier
- Måle relevant biokemi vha. POCT-udstyr
Akut vurdering:
I samarbejde med elægen afklare virtuelt, om plejehjemsbeboere skal indlægges på akutafdelingen eller kan blive behandlet i eget hjem på plejehjemmet.
Behandlingsansvaret ligger overvejende hos ehospitalets læger, der kan kontaktes døgnet rundt.
eHospitalet varetager ikke plejemæssige opgaver, disse ligger ved kommunens hjemmepleje/sygepleje.
Du vil skulle gennemgå og bestå et kompetence udviklingsprogram for at sikre dine kompetencer.
Efterfølgende vil du arbejde i tæt samarbejde med eHospitalets specialistsygeplejersker. De vil bistå med rådgivning og vejledning i dit daglige arbejde.
Du møder ind på et af de store test/vaccine centre i; Roskilde, Holbæk, Køge, Slagelse, Næstved, Nykøbing F og Maribo. Der står ehospitalets biler til rådighed. Vi kører pt fra 6-22 alle ugens 7 dage, så både dagvagter og aftenvagter er en mulighed.
Løn er efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Lyder dette som noget for dig, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingerne og de muligheder, der ligger i jobbet, så kontakt områdelederne for de mobile enheder:
Tenna Børnig Mortensen, tblr@regionsjaelland.dk, telefon 93 56 82 70
Tabita Sara Grønvold, tgv@regionsjaelland.dk, telefon 31 52 50 95
Ansøgning
Vi indkalder til samtaler løbende.
Sammen med din ansøgning og CV bedes du vedhæfte relevante eksamens- og uddannelsesbeviser.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Næstved Sygehus -
Kontaktperson
Tenna Mortensen - Adresse
Herlufsvænge 14A, 1., 4700 Næstved - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
10-01-2022 - Regionens jobnr.
014972 - Quick-nr.
421185 - Indrykningsdato
29-11-2021 -
Ansøgningsfrist
02-01-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Næstved Sygehus - Adresse
Herlufsvænge 14A, 1., 4700 Næstved -
Kontaktperson
Tenna Mortensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
10-01-2022 - Regionens jobnr.
014972 - Quick-nr.
421185 - Indrykningsdato
29-11-2021 -
Ansøgningsfrist
02-01-2022 (udløbet)