Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospitalsvej 7, 2900 Hellerup

Vi søger en selvstændig og entusiastisk bioanalytiker til at varetage driften af laboratoriet i Center for Klinisk Metabolisk Forskning, Afdeling for Medicinske Sygdomme, Gentofte Hospital

En vagtfri fuldtidsstilling som driftsansvarlig bioanalytiker i Center for Klinisk Metabolisk Forskning (CKMF), Afdeling for Medicinske Sygdomme, Gentofte Hospital, er ledig til besættelse pr. 1. februar 2022 eller snarest muligt. Vi søger en person, der både har lyst til at indgå i den daglige håndtering af blodprøver samt have det overordnede overblik over kvalitetssikringen i laboratoriet. 

Om stillingen
Som bioanalytiker i CKMF vil du være hovedansvarlig for at sikre en god og stabil daglig support til de kliniske forsøg, som vores ph.d.- og medicinstuderende gennemfører. Du vil gøre dette i samarbejde med studentermedhjælpere, hvis arbejde du koordinerer i samarbejde med vores forskningssekretær. Opgaver i laboratoriet vil på daglig basis være opstart af YSI 2900 apparater til måling af plasmaglukose samt centrifugering, pipettering og indfrysning af blodprøver fra de forskellige forsøg. Derudover vil du som bioanalytiker have et særligt ansvar for at kvalitetssikre arbejdsgangene i laboratoriet herunder organisere vedligehold af udstyr og lager, være i dialog med interne og eksterne medicotekniske samarbejdspartnere samt stå for oplæring af nye medarbejdere.

Arbejdsbyrden i laboratoriet varierer meget fra dag til dag afhængigt af hvor mange forsøg, der rekrutterer, og hvor nemt rekrutteringen til forsøgene forløber. Derfor er det vigtigt, at du er god til at prioritere dine opgaver på de travle dage og tilsvarende god til at sætte dig selv i gang og være opsøgende på de mindre travle. Afhængigt af interesse, ønsker og den øvrige arbejdsmængde vil du også få mulighed for deltagelse i de egentlige kliniske afprøvninger inde på forsøgsrummene. Det vil fx sige at udtage blodprøver, måle vitale parametre, administrere spørgeskemaer og have den nære kontakt med forsøgspersonerne.

Stillingen stiller krav til en høj grad af ansvarlighed i forhold til styring af egne opgaver og i særdeleshed i forhold til ansvaret for at koordinere arbejdsdagen for  studentermedhjælperne. Men også i forhold til at etablere et godt samarbejde med de øvrige ansatte, så vi i fællesskab både vedligeholder et godt arbejdsmiljø og laver forskning i verdensklasse.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentlig uden vagt og weekendarbejde. Arbejdstiden vil ligge i dagtid ca. 7.30-15.00 med mulighed for fleksibilitet, når forsøgsaktiviteten tillader det.

Om Center for Klinisk Metabolisk Forskning
I forskningsenheden CKMF udføres forskellige typer kliniske forsøg på mennesker i relation til metaboliske sygdomme, herunder overvægt, diabetes og fedtleversygdom. Vores forsøgspersoner kan både være raske forsøgspersoner og patienter med forskellige sygdomme. De forsøgsansvarlige, som typisk er ph.d.-studerende, gennemfører de kliniske afprøvninger i vores forsøgsrum og vi råder i afdelingen over i alt ti sengepladser til dette. 

Igennem vores forskning, samarbejder vi med flere danske og udenlandske universiteter samt en række medicinalvirksomheder i vores bestræbelser på bedre at forstå den humane metabolisme og relaterede sygdomsprocesser samt bidrage til forbedrede behandlingsmuligheder. Vores forskningsenhed omfatter ca. 30 forskere (læger, humanbiologer og medicinstuderende) samt en fast stab bestående af to professorer, en forskningssekretær, et par studentermedhjælpere og fire projektsygeplejersker. Vi blev i 2014 udnævnt og i 2017 genudnævnt til Global Excellence-center i Region Hovedstaden.

Om dig
Vi søger en selvstændig og energisk bioanalytiker, der trives i en hverdag med blandede opgaver, hvoraf en del vil være rutineprægede. Vi ser det som en fordel, hvis du er god til at skabe overblik, har sans for systematik og er en teamplayer.

Derudover er det vigtigt for os, at du er positiv, udadvendt og serviceminded, da du vil have en stor kontaktflade til alle medarbejdere i afdelingen. I udførelsen af jeres respektive opgaver er rummelighed og samarbejdsvilje en nødvendighed. Du skal være selvstændig og opsøgende, men lydhør overfor forskningsenhedens skiftende behov. Du har evt. erfaring med teamledelse fra før.

Du har gerne erfaring med klinisk forskning fra tidligere og har måske arbejdet med diabetes, overvægt eller metaboliske sygdomme.

Du har gå-på-mod og er entusiast med lyst til at indgå i det faglige såvel som det sociale fællesskab i forskningsenheden.

Du vil blive tilbudt grundig introduktion til hospitalet og til Center for Klinisk Metabolisk Forskning samt forskningsenhedens forskellige funktioner. Det forventes, at du til en vis grad selv vil være med til at forme din stilling med øje for forskningsenhedens behov og dine personlige ønsker.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstvilkår i henhold til aftale med Region Hovedstaden. 

Ansøgning og ansøgningsfrist
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning senest den 16. december 2021. Samtaler afholdes løbende. Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt: professor, overlæge, ph.d. og leder af Center for Klinisk Metabolisk Forskning, Medicinsk afdeling, Gentofte Hospital Filip Krag Knop tlf.: 38674266; e-mail: filip.krag.knop.01@regionh.dk eller Clinical Operations Manager Nina Løn tlf.: 23543508; e-mail: nina.loen@regionh.dk.

Ansøgning og CV sendes elektronisk ved at følge linket 'Søg job'.

Center for Klinisk Metabolisk Forskning

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Nina Løn
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 7, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    236787
  • Quick-nr.
    421388
  • Indrykningsdato
    01-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 7, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Nina Løn
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    236787
  • Quick-nr.
    421388
  • Indrykningsdato
    01-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.