Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Oversygeplejerske søges til Danmarks bedste kræftafdeling, Vejle, Sygehus Lillebælt

Er du en visionær og strategisk dygtig leder, og vil du være med til at udvikle og fremtidssikre Danmarks førende kræftafdeling? Så er du vores nye oversygeplejerske.

Vi søger en helhedsorienteret og faglig stærk leder, der i et tæt og stærkt samarbejde med den ledende overlæge, vil stå i spidsen for at drive og videreudvikle en velfungerende og visionær afdeling med mange forskellige fagligheder, og hvor trivslen og den faglige udvikling er i fokus.

Vi mener, at ledelse er vigtigt, og at menneskesynet er altafgørende. Du skal sammen med dine dedikerede ledere og medarbejdere arbejde på at give patienterne og deres pårørende den bedste behandling og patientoplevelse.

For os er det vigtigt, at vi ser mennesket, der er ramt af kræft, og arbejder på at give det bedst mulige forløb for den enkelte” Lars Henrik Jensen, ledende overlæge, Onkologisk Afdeling

Vi tror på, at dygtige engagerede medarbejdere med høj trivsel er forudsætningen for, at vi lykkes med opgaven at sætte patienten først. Derfor er du som leder meget optaget af at lykkes gennem dine ledere og medarbejdere ved at inspirere dem og give dem rum og ansvar til at blomstre fagligt, ledelsesmæssigt og som menneske. Du er bevidst om din rolle og opgave i den faglige udvikling og er drivkraft i udbredelse af excellent sygepleje sammen med medarbejderne.

Som oversygeplejerske bliver du medlem af programstyregruppen for Patienternes kræftsygehus og får desuden mulighed for at udvikle og understøtte det strategiske arbejde sammen med andre specialer på sygehuset. Vejle sygehus er OECI akkrediteret. Det betyder, at vi internationalt set har et højt kvalitets- og forskningsniveau i vores behandling af mennesker med kræft. Det har vi en forventning om, at du aktivt kvalificerer og sikrer fremadrettet.  

Du skal derfor kunne lede en afdelingen med høje ambitioner om fortsat at være dagsordensættende i udvikling af nye koncepter til kræftområdet, og som både inspirerer og vækker opsigt nationalt såvel som internationalt.

Vi har en flad ledelsesstruktur, patientnær og værdibaseret ledelse i øjenhøjde med medarbejderne er afgørende dele af ledelsesgrundlaget. Du vil både som medarbejder og leder opleve, at rammer, vilkår og værdigrundlaget giver særdeles gode betingelser for at sætte patienten først.

Om afdelingen

Afdelingen består af:

  • Et ambulatorium med ca. 35.000 besøg årligt
  • En stråleterapiafdeling med ca. 25.500 strålebehandlinger årligt
  • Et sengeafsnit med 19 onkologiske sengepladser, og et sengeafsnit med 10 palliative pladser
  • Palliativt team med udkørende funktion, tidlig indsats og en intern funktion for ikke-maligne sygdomme
  • Klinisk forskningsenhed med forskningsleder og 8 projektsygeplejersker
  • Patienthotel med 17 værelser
  • Center for Fælles Beslutningstagning.

 

Afdelingen har en betydelig forskningsaktivitet med professorer, lektorer, post.doc.-kandidater og 10-12 ph.d.-studerende. Sygeplejeforskningen har et stærkt fundament med ph.d.-studerende, udviklingssygeplejersker og talrige projekter. Vores nye leder skal være med til at udbygge dette område.
 

Læs mere om afdelingen her

Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være Patienternes Sygehus. Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed.

Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning og ansættelse sker efter overenskomst for Ledere på Sundhedskartellets område. Der er mulighed for at forhandle lokalløn afhængig af kvalifikationer og erfaring.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er den 2. januar 2022.

Der afholdes ansættelsessamtaler den 10. januar 2022.

Tiltrædelse: 1. marts 2022 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte sygeplejefaglig direktør, Hanne Andersen, tlf. 2370 6407, ledende overlæge  Lars Henrik Jensen, tlf. 7940 6802  eller mail: lars.henrik.jensen@rsyd.dk eller HR-chef Bente Høyer, tlf. 2383 5756.

Se også www.sygehuslillebaelt.dk

Ønsker du at flytte?
Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Hanne Andersen
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    218529
  • Quick-nr.
    421447
  • Indrykningsdato
    02-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    02-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Hanne Andersen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    218529
  • Quick-nr.
    421447
  • Indrykningsdato
    02-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    02-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.