Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Fysioterapeut til vikariat i sportsfysioterapeutisk team og til ortopædkirurgisk specialiseret ambulant genoptræning, Bispebjerg Hospital

Er du efteruddannet sportsfysioterapeut?

Så har vi brug for en ny kollega i det sportsfysioterapeutiske team!

 

Kort om stillingen:

Vi søger en sportsfysioterapeut til et vikariat, 37 timer ugentligt, med funktion i det sportsfysioterapeutiske team i ortopædkirurgisk gruppe i perioden 1. marts 2022 – 31. december 2022, evt. med mulighed for forlængelse. Jobfunktionen byder på masser af faglig udfordring og ansvar, og du får rig lejlighed til at udvikle din faglighed. Du vil indgå i en spændende og afvekslende hverdag, og du bliver en del af en velfungerende afdeling.

Du skal være indstillet på fleksible mødetider i tidsrummet kl. 8.00 – 20.00 på hverdage. Du kommer til at indgå i weekend- og helligdagsvagtordning. Der er forhandlet lokalt løntillæg til vagtordningen.

 

Hvem er vi?  

Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en klinisk tværgående afdeling med egen forskningsenhed. Vi brænder for at gøre en forskel - fagligt og for patienterne. Vi prioriterer forskning og udvikling og er åbne for nytænkning. Vi tager ansvar for vores faglige standard, bl.a. med implementering af nye retningslinjer og målemetoder samt afholdelse af journal-clubs og workshops. Vi glæder os til at få dig med på holdet

 

Kort om ortopædkirurgisk gruppe og det sportsfysioterapeutiske team:

Ortopædkirurgisk gruppe består af 22 fysioterapeuter, 1 udviklingsterapeut og 1 fys. medhjælper, fordelt på 4 teams. Vi dækker det ortopædkirurgiske speciales indlagte og specialiserede ambulante genoptræningsområde samt det specialiserede sportsmedicinske område.Vi hjælper hinanden på tværs af teams, så patienten får den mest optimale behandling og til rette tid. Vi vægter faglig sparring og viden såvel som det sociale samspil højt. Du får et bredt og tæt samarbejde med hospitalets øvrige faggrupper omkring patientforløbene.

Du vil indgå i det sportsfysioterapeutiske team, hvor vi pt. er 6 fysioterapeuter. Vi ser patienter fra alle niveauer med ofte langvarige og komplekse sportsrelaterede skadesproblematikker. Patienterne bliver henvist direkte til os fra Institut for Idrætsmedicin, som vi har et tæt samarbejde med. Derudover genoptræner vi patienter henvist til specialiserede forløb fra vores idrætskirurgiske enhed efter komplicerede skulder-, knæ- og hofteoperationer.

 

Vi søger en fysioterapeut som:

  • er eksamineret sportsfysioterapeut med bestået DSSF eksamen / FFI del A eksamen eller har dokumenterede kvalifikationer på tilsvarende niveau
  • kan rådgive, behandle og træne patienter med ofte komplekse sportsmedicinske skader
  • kan behandle og træne ortopædkirurgiske og idrætskirurgiske patienter i specialiserede ambulante genoptræningsforløb
  • kan behandle og genoptræne patienter i akutte og elektive, ortopædkirurgiske, indlagte forløb i forbindelse med vagtarbejde
  • tager selvstændigt ansvar for at bidrage til at højne teamets faglighed og tilstræber at gøre en forskel
  • er engageret og fleksibel

 

Vi forventer, at du:

  • har en del erfaring med at rådgive, behandle og træne patienter med sportsmedicinske skader
  • har nogen erfaring i at arbejde med ambulant ortopædkirurgisk genoptræning samt med akut og elektiv ortopædkirurgi
  • trives med at arbejde i det ortopædkirurgiske speciale, hvor der er korte patientforløb, arbejdstempoet er højt, og der hele tiden skal træffes hurtige beslutninger
  • hurtigt kan omprioritere i løbet af arbejdsdagen og udvise fleksibilitet i at få dækket gruppens akutte, elektive og specialiserede ambulante områder på tværs af teams
  • kan deltage i udviklingsarbejde i forbindelse med test- og behandlingsprocedurer, træningsprogrammer, patientinformation samt mono- og tværfaglige instrukser og modelprogrammer
  • er medansvarlig for kirurgisk gruppes administrative arbejdsopgaver
  • kan varetage uddelegerede arbejdsopgaver fra afdelings- og udviklingsterapeut samt den teamkoordinerede fysioterapeut i samarbejde med det øvrige team
  • er medansvarlig for at organisere det daglige arbejde ved sygdom og fravær i samarbejde med ortopædkirurgisk gruppes teams

 

Vi tilbyder:

  • en spændende hverdag på en arbejdsplads med muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • engagerede og gode kollegaer
  • en god atmosfære og et godt tværfagligt samarbejde
  • en ledelse der prioriterer innovation, faglig udvikling og trivsel højt

 

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er til besættelse den 1. marts 2022.  

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.  

 

Nysgerrig?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsterapeut Birgitte Randeris på telefon 5153 9101 eller læse mere om afdelingen på vores hjemmeside: https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/fysio-og-ergoterapiafdelingen/Sider/default.aspx 

 

Ansøgning:

Ansøgning og CV med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til ledende terapeut Naja Mark Henriksen.

 

 Søg stillingen via linket til højre senest onsdag d. 12. januar 2022

Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 20. januar 2022.  

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Heidi Sonne Knudsen
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    236948
  • Quick-nr.
    421468
  • Indrykningsdato
    02-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Heidi Sonne Knudsen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    236948
  • Quick-nr.
    421468
  • Indrykningsdato
    02-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.