Region Nordjylland

Karkirurgi: Sekretariat

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Lægesekretær til spændende stilling hos Karkirurgisk Afdeling

Vi søger en lægesekretær til Karkirurgisk Afdeling
Er du til udfordringer, og sætter du pris på medindflydelse og medansvar og et godt tværfagligt samarbejde – så er du måske vores nye kollega?
Vi tilbyder dig høj faglighed, smidige arbejdsgange og masser af godt humør og en plads i centrum af vores afdeling, hvor vi hver dag gør en forskel for vores patienter og vores kolleger.
 
Du bliver en vigtig del af vores team, som ud over dig består af 4 lægesekretærer, 1 sekretær og 1 lægesekretærelev. Vi arbejder løbende på at optimere og strukturere vores arbejdsgange, og vi prøver så vidt muligt at have kendskab til hinandens opgaver, så vi kan hjælpe hinanden ved ferie osv. Din arbejdstid er delt mellem ambulatoriet og sengeafdelingen, og du kommer til at arbejde begge steder, hvilket også betyder, at du hurtigt får kendskab til patientforløbene.
Som lægesekretær hos os er dine primære opgaver:
  • Visitering af henvisninger og omvisiteringer.
  • Booke tider og indkalde patienter til ambulatorierne.
  • Booke operationspatienter og lave operationsprogrammet
  • Skrive ambulante notater og breve.
  • Skrive stuegangsnotater, operationsbeskrivelser samt tilsyn.
  • Ringe til patienter, pårørende og samarbejdspartnere.
 
Vi glæder os til at byde dig velkommen
Når du starter hos os, får du en grundig oplæring, som passer til din erfaring og dine kompetencer. Vi har et struktureret oplæringsprogram med sidemandsoplæring, og vi møder dygtige og hjælpsomme kolleger i alle faggrupper.
Vi er en lille afdeling med meget tæt samarbejde med både læger og sygeplejersker, hvilket gør hverdagen både effektiv og spændende. Vi har en positiv indgang til alle vores opgaver, og der er aldrig to dage, der er ens. Du kommer hurtigt til at løse mange forskellige opgaver, men aldrig alene, for der er altid en kollega til at hjælpe dig. Vi er kendt for vores gode humør, vi hjælper hinanden, og har et rigtig godt og tæt samarbejde med alle faggrupper i vores afdeling.
 
Om dig
Vi leder efter dig, der vil være med til præge din hverdag og dine arbejdsopgaver, som tager ansvar, og har lyst til at gøre en forskel. Du er engageret og du har en høj faglighed, og så bliver vi rigtig glade, hvis du også er fleksibel, kvalitetsbevidst, en teamplayer, og har en positiv og smidig tilgang til arbejdet. Sat op på punktform, så må du gerne kunne svare ja til flest mulige af nedenstående:
  • Du har en godkendt uddannelse som lægesekretær (ufravigeligt krav).
  • Du har kendskab til AS400/PAS, Clinical Suite, Bookplan og Mirsk, og er klar på at arbejde i vores nye Nord-EPJ.
  • Du arbejder selvstændigt, byder ind på nye opgaver, og tilrettelægger din arbejdsdag i samarbejde med kolleger.
  • Du er fleksibel og har gode samarbejdsevner.
  • Du kan godt lide at arbejde med udfordringer, også når tempoet ind i mellem kan være højt.
  • Du har en positiv indstilling til forandringer.
  • Du tager ansvar for egen udvikling.
 
Om os
Karkirurgisk Afdeling består af Karkirurgisk Ambulatorium, Venesårsambulatoriet og Karkirurgisk Sengeafsnit. Afdelingen varetager undersøgelser, behandling og pleje af patienter med åreforkalkning i blodkarrene uden for hjertet og hjernen. Desuden varetages ambulant behandling af patienter med komplicerede bensår.
Læs mere om afdelingen
 
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte koordinerende afsnitssekretær Trine Louise Riber, tlf. 97 66 46 21.
 
Lidt om det praktiske
Der er opstart i jobbet den 1. februar 2022, eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer/uge. Løn og ansættelsesforhold forhandles i henhold til gældende overenskomst.  Du får arbejdssted på Aalborg Universitetshospital, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg.
Der er ansøgningsfrist den 16. december 2021, og ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 20. december 2021.
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Trine Louise Riber
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    12170
  • Quick-nr.
    421532
  • Indrykningsdato
    03-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Trine Louise Riber
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    12170
  • Quick-nr.
    421532
  • Indrykningsdato
    03-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.