Jobbet "Radiograf, Røntgen og Skanning, Sygehus Sønderjylland, Tønder" er udløbet

Region Syddanmark

Region Syddanmark

Carstensgade 6, 6270 Tønder

Dit næste skridt

Mange gode grunde til at blive fast radiograf i Tønder

 

Er du uddannet radiograf og på jagt efter et job med fokus på faglig udvikling, hvor medarbejderinddragelse er vigtig, og hvor du kan gøre en forskel hver dag, så er vi afdelingen du søger.

Vi søger en radiograf, med tiltrædelse den 1. februar 2022 eller snarest efter aftale. Stillingen er 37 timer/ugen.

Vi har ca. 23.000 gode grunde til, at du skal være vores kommende kollega. Omkring 23.000 gange om året har du nemlig muligheden for, at gøre en forskel for vores patienter, når de står i uvante og utrygge situationer. Dine kommende kollegaer bruger alt hvad de har lært, for at hjælpe vores patienter, optimering af undersøgelser, samt at give den bedste behandling, hver gang.

Til fagnørden i dig, kan vi tilbyde en afdeling, der til trods for, at vi er den mindste afdeling i Røntgen og Skanning, Sygehus Sønderjylland, tilbyder MR, CT og røntgen undersøgelser. Vores CT, er en Siemens Definition 64 slice scanner. MR er en Siemens Avanto Fit 1,5 T scanner. Vi har 2 røntgen rum; 1 Siemens Ysio Max samt 1 Adora rum. Derudover har vi en decentral røntgenfunktion i Sundhedscentret Haderslev, hvor der er installeret et Siemens Multitom Rax.

Vi er en lille afdeling som er beliggende i store lyse lokaler. Du vil komme til at arbejde med 10 engagerede kollegaer, som brænder for deres arbejde, og for at gøre en forskel for den enkelte patient. Der lægges vægt på det gode humør. Vi griner sammen mange gange om dagen, og husker at fejre hinandens fødselsdage.

 

Som vores kollega vil du få: 

  • En udfordrende og spændende hverdag i et tværfagligt miljø, hvor kvaliteten og patienten er i centrum
  • Muligheden for at komme til at arbejde i den decentrale røntgenfunktionen i Haderslev
  • Muligheden for at få indflydelse på din arbejdsplan.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor der forventes at du ligeledes vil bidrage til dette.
  • Faglige dygtige kollegaer, som brænder for udviklingen og optimeringen af radiografien, og hvor vi samarbejder om de daglige opgaver.
  • En afdeling, hvor den faglige sparring vægtes højt.
  • Muligheden for at være med til at skabe god energi, i en afdeling med et godt humør.
  • Muligheden for at arbejde i en afdeling som er godkendt praktik sted for uddannelse af radiografer.

 

I Røntgen og Skanning Tønder arbejder vi med skiftende vagter i form af dag- og aftenvagt samt rådighedsvagter. Vores afdeling har i hverdagen åbent fra 07.45-22.00 og i weekenden fra 08.00-21.00. Der forventes at du vil deltage i vagtberedskabet, hvor der vil være weekendvagt hver 6. uge.

 

Stillingens organisatoriske placeringen:

Basisradiograf med reference til afsnitsledelsen i Røntgen og Skanning, Tønder.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR.

 

Vi viser gerne rundt på vores afdeling, og er du nysgerrig for at vide mere om os eller har du bare et spørgsmål, inden du sender din ansøgning, er du hjertelig velkommen til at ringe, sende en SMS eller mail til afdelingsradiograf Poul Erik Kjærgaard på tlf. 29 38 75 81 eller Poul.Erik.Kjaergaard@rsyd.dk

Vi hjælper gerne med at finde et kollegieværelse i Tønder.

 

Ansøgningen skal sendes elektronisk, og ansøgningsfristen er den 19.12.2021, vi forventer at afholde samtaler den 23.12.2021.

 

Der gøres opmærksom på, at der forud for en eventuel ansættelse vil blive indhentet Børneattest.