Region Midtjylland

Kvindesygdomme og Fødsler

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Holdspillere søges til engageret og selvstændigt lægesekretærteam på Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital

Vi søger to uddannede lægesekretærer, 37 timer pr. uge, til Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital med funktion i gynækologisk team pr. 1. februar 2022 eller efter aftale.

Din arbejdsplads/vores afdeling: fag, fællesskab og fremtid
Vi sætter en ære i, at kvinder og familier får det, de har brug for i mødet med os – fagligt og menneskeligt. Vi ser omkring 28.000 unikke patienter hvert år. Omkring 5.000 kvinder føder deres barn hos os, vi opererer 2.300 kvinder og ca. 100.000 besøger vores ambulante klinikker hvert år.

Vi er stolte af at være et fagligt fyrtårn i forhold til såvel almene, regionale som højt specialiserede gynækologiske og obstetriske behandlinger, herunder også det komplekse og krævende. Vores fokus er at gøre det bedste for hver eneste patient og tage del i udviklingen inden for alle nicher af det gynækologiske-obstetriske speciale. Dine idéer og din viden vil blive hørt og bragt i spil i relation hertil.

Du får omkring 350 nye kolleger i vores afdeling, men er til daglig en del af et mindre tværfagligt team.

Arbejdsopgaver
De daglige arbejdsopgaver er afvekslende og består blandt andet i at visitere og booke akutte henvisninger, både elektronisk, men især også telefonisk. Der skal holdes styr på de akutte besøg i klinikken, laves diagnose- og tjenesteregistrering samt skrives notater. Der vil også være andre opgaver så som skrivning og kodning af haste- og fremskyndede notater i forhold til operationer, patienter henvist til udredning i kræftpakkeforløb, prøvesvar og nyhenviste patienter. Grovvisitering af indkomne henvisninger/booking af nyhenviste patienter, operationer og kontroller. Vores reception er bemandet, men det forventes du er behjælpelig med at håndtere henvendelser dertil.

Du bliver en del af sekretærgruppen for Kvindesygdomme, som består af 13 kolleger, og som er opdelt i teams i de gynækologiske specialer. Din normale daglige mødetid aftaler vi i fællesskab med hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse. Klinikkens åbningstid er kl. 8-15 mandag til fredag.

Forventninger
  • Du skal være uddannet lægesekretær
  • Du trives med et job, hvor du sammen med dit team får det hele til at gå op i en højere enhed
  • Du er stabil og fleksibel
  • Du kan arbejde selvstændigt og siger til, når du har noget på hjerte eller er i tvivl
  • Du bidrager til godt arbejdsmiljø med et positivt udsyn
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du har et grundigt kendskab til de administrative patientforløb i Midt-EPJ, herunder fejllister.

Vi tilbyder
  • et godt samarbejde mono- og tværfagligt
  • 20 dygtige og kvalitetsbevidste sekretær-kolleger, opdelt i Kvindesygdomme og Fødsler, som gerne vil løfte i flok og tage medansvar
  • en fri tone med vægt på godt humør
  • grundig oplæring i afdelingen

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

For mere information om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte lægesekretær Rikke Vestervig Moesgaard på 7845 3354 eller ledende overlæge Jannie Dalby Salvig på 2461 3389 for flere oplysninger om stillingen.

Ønsker du mere viden om vores afdeling – så tag et kig på vores hjemmeside.

Ansøgningsfristen er den 20. december 2021. Vi forventer at afholde samtaler i uge 52, 2021.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Rikke Vestervig Moesgaard
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    33651
  • Quick-nr.
    421759
  • Indrykningsdato
    07-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Rikke Vestervig Moesgaard
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    33651
  • Quick-nr.
    421759
  • Indrykningsdato
    07-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til Donoradministration ved Blodbank og Immunologi, Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Lægesekretær

Opslået
27-06-2025

Ansøgningsfrist
10-08-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Du har nu en helt unik mulighed for at blive en del af en sekretærgruppe, hvor vi løfter i flok og hvor der er højt til loftet i Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Lægesekretær

Opslået
27-06-2025

Ansøgningsfrist
10-08-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Lægesekretær med blik for både mennesker og detaljer?

Regionshospitalet Horsens  |  Strandpromenaden 35, 8700 Horsens, Danmark, 8700 Horsens
Lægesekretær

Opslået
25-06-2025

Ansøgningsfrist
09-07-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vil du hjælpe sekretærgruppen med at løse puslespil i højt tempo og med højt humør, så er du den kollega vi søger til Klinik for Kikkertundersøgelser ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Lægesekretær

Opslået
03-07-2025

Ansøgningsfrist
13-08-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vagtplanlægger til Regionspsykiatrien Randers

Regionspsykiatrien Randers  |  Dr. Boulevard 15, 8900 Randers NØ
Lægesekretær

Opslået
10-06-2025

Ansøgningsfrist
13-07-2025