Region Syddanmark
Heden 11, 5000 Odense C
Projektleder til udvikling af digitalt behandlingstilbud til unge med angst
Internetpsykiatrien og Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark iværksætter et nyt digitalt tilbud til unge med angst. Vi søger derfor en stærk faglig profil, som sammen med os vil udvikle og implementere tilbuddet i drift.
Regionsrådet i Region Syddanmark har fra 2022 afsat permanente midler til udvikling og drift af et digitalt behandlingstilbud til unge med angst. Projektet skal udvikle, evaluere og implementere internetbaseret kognitiv adfærdsterapi til unge og deres forældre. Telepsykiatrisk Center leder projektet i tæt samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense.
Dine opgaver som projektleder bliver at drive projektets leverancer i mål i samarbejde med projektteamet. Du får også en klinisk nøglerolle i udviklingen af tilbuddet, når det implementeres i drift i Psykiatrien i Region Syddanmark. Arbejdsopgaverne omfatter:
- Projektledelse og opbygning af samarbejdsrelationer
- Inddragelse af unge og deres forældre i udviklingen af behandlingstilbuddet
- Udvikling af behandlingsmanual, kliniske arbejdsgange, procedurer for psykologstøtte og kortlægning af henvisningsveje
- Diagnostisk screening og udredning af målgruppen
- Bidrag til den tekniske udvikling af behandlingsprogrammet
- Test af behandlingsprogram og arbejdsflow
- Bidrag til evaluering og forskning
Din profil
Vi søger en dygtig projektleder med psykologfaglig eller anden relevant sundhedsfaglig baggrund. Du har klinisk erfaring med kognitiv adfærdsterapi til unge og meget gerne erfaring eller stor interesse for projektledelse og teknologiudvikling målrettet psykisk lidelse. Du har et praksisnært kendskab til målgruppen og har høstet dig erfaringer med det tværfaglige samarbejde. For den rette ansøger vil der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent.
Vi tilbyder
Vores arbejdsplads er levende, engageret og et sted vi holder af at være. Hos os vil du opleve:
- Opgaver med selvstændigt ansvar og tæt sparring fra erfarne kolleger.
- Stor kontaktflade og samarbejde med mange forskellige mennesker og fagligheder.
- En dynamisk og uformel arbejdskultur præget af pionerånd, engagement og feedback.
- En rolle og et ansvar i udviklingen af den digitale psykiatri, som skal bidrage til at løse nogle af områdets største udfordringer.
Hvem er vi
Telepsykiatrisk Center er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark. Vores ambition er, at alle skal have let og lige adgang til støtte og behandling ved mistrivsel og psykisk lidelse. Dette mål når vi ved at tage eksisterende og ny teknologi i brug som effektive og fleksible digitale tilbud i psykiatrien.
Vil du vide mere om jobbet?
Læs mere om Telepsykiatrisk Center på www.telepsykiatriskcenter.dk.
Du er også meget velkommen til at ringe til klinikleder Ulla Damgaard-Sørensen på mobil 40383474 eller mail: uds@rsyd.dk eller afdelingschef Marie Paldam Folker på mobil 23606589 eller mail: mpf@rsyd.dk
Arbejdssted: Telepsykiatrisk Center, Heden 11, 5000 Odense C.
Ansættelse: Sker efter gældende overenskomst og under forudsætning af endelig godkendelse i Regionsrådet. Du ansættes som projektleder i Internetpsykiatrien. For den rette ansøger er der mulighed for ansættelse som specialkonsulent afhængig af dine kvalifikationer. Stillingen er en fast stilling på fuld tid 37 timer og er til besættelse 1. marts 2022.
Ansøgningsfrist: Søndag den 9. januar 2022
Samtaler afvikles tirsdag den 18. januar 2022 og der indkaldes til 2. runde fredag den 21. januar 2022 for de kandidater, der går videre. Der vil indgå cases og oplæg i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense -
Kontaktperson
Ulla Damgaard-Sørensen - Adresse
Heden 11, 5000 Odense C - Stillingstyper
Ledende psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2022 - Regionens jobnr.
218615 - Quick-nr.
421789 - Indrykningsdato
07-12-2021 -
Ansøgningsfrist
09-01-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense - Adresse
Heden 11, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Ulla Damgaard-Sørensen - Stillingstyper
Ledende psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2022 - Regionens jobnr.
218615 - Quick-nr.
421789 - Indrykningsdato
07-12-2021 -
Ansøgningsfrist
09-01-2022 (udløbet)