Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Overlæge til Afdeling for Vækst og Reproduktion
Juliane Marie Centret, Rigshospitalet
En overlæge søges pr. 1. februar 2022 eller snarest herefter til afdeling for Vækst og Reproduktion. Der søges en speciallæge i relevant speciale (klinisk genetik, endokrinologi, gynækologi/obstetrik eller pædiatri), med dokumenteret ekspertuddannelse i klinisk andrologi (EAA certificeret).
Afdeling for Vækst og Reproduktion har en omfattende ambulatoriefunktion med mere en 11.000 patientbesøg årligt. Afdelingen huser desuden adskillige DANAK akkrediterede speciallaboratorier mhp. måling af pædiatriske og reproduktionshormoner, molekylærgenetiske undersøgelser (Y mikrodeletioner), histologisk vurdering af gonader (fra DSD-patienter og mandlig infertilitet/kontralateral testiscancer), vurdering af sædprøver, og en sædbank.
Afdelingen varetager højt specialiserede kliniske funktioner indenfor det pædiatrisk endokrinologiske samt medicinsk andrologiske område, og behandler således børn, unge og voksne med sjældne endokrine lidelser, vækst- og pubertetsforstyrrelser, kønskromosomafvigelser (f.eks. patienter med Klinefelter syndrom), transkønnede unge samt mænd med andrologiske sygdomme som f.eks. mandlig infertilitet, testosteronmangel, adrenogenitalt syndrom og gynækomasti. Afdeling for Vækst og Reproduktion er det eneste ”Andrology Training Centre” i Danmark, der er certificeret af European Academy of Andrology (EAA). Ansættelse som overlæge forudsætter international certificering som androlog via EAA efter ekspertuddannelse og europæisk eksamen.
Stillingen er vagtfri. Overlægen skal varetage ambulant klinisk funktion indenfor det pædiatrisk endokrinologiske og voksen andrologiske område med særligt henblik på kønskromosomvariationer, samt være lægeligt ansvarlig for afdelingens gonadehistologiske laboratorium inkl. beskrivelse af gonadebiopsier. Overlægen er desuden lægeligt ansvarlig for afdelingens molekylærgenetiske undersøgelse (Y mikro-deletionsundersøgelser) inkl. svarafgivelse i tæt dialog med ansvarlig seniorforsker for laboratoriet. Det forventes desuden, at overlægen bidrager aktivt til videreudviklingen af de højt specialiserede kliniske funktioner, supervision af yngre kolleger, den præ- og postgraduate undervisning, og afdelingens internationale profilering.
Der vil blive lagt særlig vægt på dokumenteret forskningsaktivitet særligt indenfor pædiatrisk endokrinologi og/eller medicinsk andrologi. Det forventes at ansøgeren er kvalificeret til supervision af yngre forskere på præ- og postgraduat niveau og kan indgå i et tværfagligt seniorforskerteam. Ansøgningen skal være bygget op omkring de syv lægeroller. Dokumentation af formelle og faglige kompetencer skal vedlægges som bilag.
Ønskes yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte ledende overlæge, professor Anders Juul på telefon 35 45 50 85.
Bedømmelsen af ansøgernes faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetenceområder, jf. ”Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden” fra 2007, der kan ses på www.regionh.dk
Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, curriculum vitae indeholdende publikationsliste med angivelse af de 10 vigtigste publikationer.
Publikationer vil blive rekvireret, såfremt bedømmelsesudvalget måtte ønske det.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Ansøgningsfrist 22. december 2021.
Søg stillingen via linket.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Anders Juul - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2022 - Regionens jobnr.
237120 - Quick-nr.
421836 - Indrykningsdato
08-12-2021 -
Ansøgningsfrist
22-12-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Anders Juul - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2022 - Regionens jobnr.
237120 - Quick-nr.
421836 - Indrykningsdato
08-12-2021 -
Ansøgningsfrist
22-12-2021 (udløbet)