Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg

Fast stilling som SSA til sengeafsnit P1 i Svendborg

Vil du være med til at gøre en forskel for psykiatriske patienter i helt nye rammer?

Så er det måske dig, vi søger til en fast stilling som social- og sundhedsassistent på Psykiatrisk Afdeling Svendborg, P1.

Vi søger en kollega med interesse for psykiatri, og hvis ikke du har erfaring, men lyst og mod på at lære og tilegne dig viden og kompetencer inden for et speciale, som afdelingen i forvejen brænder for, så hører vi også gerne fra dig. 

Ansættelsestidspunkt: Den 1. april 2022 eller efter aftale.

Hvem er vi?
Vi hedder P1 og er i sommers flyttet retur i superlækre ny renoverede rammer.

Psykiatrisk afdeling Svendborg består af 3 sengeafsnit samt Lokalpsykiatrisk Ambulatorie. Alle sengeafsnittene er opdelt efter diagnoser, og vi samarbejder tæt i huset.

I P1 har vi speciale i personlighedsforstyrrelser samt stofudløste psykoser, afrusning, ADHD, angst, belastninger, OCD. Vi har plads til 15 patienter, fordelt på 10 i åbent regi og 5 i skærmet regi, hvoraf 1 plads er patientstyret.

Udover de nævnte specialer har vi desuden visiteret PAM funktion, der medfører et øget flow med ganske kort indlæggelsestid. Du må derfor godt kunne lide at tingene nogle gange går stærkt.

Vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk tilgang og har fokus på det relationelle samarbejde med patienten i centrum, hvor pårørende, Lokalpsykiatri og kommunale samarbejdspartnere spiller en vigtig rolle i patientens indlæggelsesforløb.

Vi er en engageret personalegruppe, som vægter medindflydelse og medbestemmelse højt. Vi er et afsnit i udvikling og med masser af spændende faglige udfordringer.

Du bliver en del af - og får indflydelse på - en række af udviklingsopgaver, bl.a. efter psykiatriplanen, som vi arbejder med. Det drejer sig bl.a. om forebyggelse af vold og tvang, styrkelse af deeskalering, nye ideer til pårørendekontakt, inddragelse af patienten i udarbejdelsen af behandlingsplaner, implementering af Safewards, og Åben Dialog.

Og pga. af vores hovedspeciale i personlighedsforstyrrelser har vi et meget tæt samarbejde med vores DAT-team i Lokalpsykiatrien, og vi er i fuld gang med at gennemføre et internt planlagt grundforløb i DAT for alle personaler i P1. Vi forventer, det er gennemført inden for det næste år – og det bliver du selvfølgelig også en del af.

Vi ser gerne at du:

  • Har erfaring for behandlingspsykiatrien eller lyst og mod på at lære nyt.
  • Har lyst til at indgå som kontaktperson i det tværfaglige team på afsnittet og i huset.
  • Vil arbejde med faglige metoder til nedbringelse af tvang og øvrige udviklingsområder.
  • Vægter og evner det relationelle arbejde med patienterne.
  • Vil bidrage til et godt arbejdsmiljø, såvel som et positivt miljø blandt patienterne.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger under hensyntagen til samarbejdet med øvrige kollegaer.
  • Kan vægte samarbejdet højt, og ser det som en forudsætning for, at kunne indgå i et team.
  • Kan bevare overblik og engagement - også i pressede og akutte situationer.
  • Har lyst og mod på at arbejde med elever.
  • Er åben for dialog, er udadvendt og fleksibel.
  • Har lyst og evne til personlig og faglig udvikling. 

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med stor mulighed for at præge udviklingen af afsnittets vej frem.
  • Introduktion og oplæring til specialet.
  • Mentorordning.
  • Regelmæssige personalemøder og supervisioner.
  • Fokus på godt arbejdsmiljø.
  • Spændende og afvekslende arbejdsopgaver i en tværfaglig personalegruppe med fagligt engagerede kollegaer.
  • Et afsnit, der arbejder systematisk og målrettet med forebyggelse af konflikter og tvang.
  • En spændende arbejdsplads på et afsnit, der er i udvikling og har fokus på forbedringsarbejde.
  • Internt grundforløb i DAT.

Stillingen er til besættelse den 1. april 2022 eller efter aftale. 
Samtaler vil foregå i uge 6, 2022.

Ansøgningsprocedure, løn- og ansættelsesforhold
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis samt dokumentation for tidligere ansættelser og erfaring.
Der indhentes altid referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Gitte Jensen på telefon 99 44 96 16, og for yderligere oplysninger kontakt gerne tillidsrepræsentant Merete M. Andersen på mail: Merete.Moller.Andersen@rsyd.dk  eller tlf. 30 55 98 32.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Svendborg
  • Kontaktperson
    Nina Møller Svane
  • Adresse
    Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    218634
  • Quick-nr.
    421860
  • Indrykningsdato
    08-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    30-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Svendborg
  • Adresse
    Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Nina Møller Svane
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    218634
  • Quick-nr.
    421860
  • Indrykningsdato
    08-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    30-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.