Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Kendt Jordemoderordning på Hvidovre Hospital

Pernille og Julie søger en 3. makker til Team 2 i Kendt Jordemoderordning

Fødeafdelingen på Hvidovre Hospital er Danmarks største fødested med over 7.000 fødsler om året. Vi vil være både et fantastisk fødested for vores fødende og den bedste arbejdsplads for vores medarbejdere - det er medarbejdere, ledelse og direktion enige om.

Vi ved, at kontinuitet og kendthed er vigtige faktorer i forhold til at skabe trygge forløb og gode fødselsoplevelser. Samtidig giver arbejdet i Kendt Jordemoderordning (KJO) en god work-life-balance for jordemødre.
Derfor starter vi nu op med KJO for en del af vores familier – til det har vi brug for dig!

Du skal søge stillingen som Kendt Jordemoder, hvis du:

  • Brænder for relationsarbejdet i jordemoderfaget og for hele forløb med familierne
  • Får arbejdsglæde ved at møde ’dine’ familier på fødegangen
  • Har lyst til variation i dit arbejdsliv
  • Trives med at være ’på kald’
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at være en del af et mindre team
  • Vil dygtiggøre dig og bidrage til den faglige udvikling i afdelingen
  • Har et godt humør og vil være en del af en afdeling, hvor vi passer på hinanden

Team 2 skal bestå af tre fuldtidsansatte jordemødre som varetager graviditets-, fødsels- og barselsomsorg for 170 familier årligt.
Teamet starter op 1. april 2022.

I KJO planlægger og tilrettelægger I selv jeres arbejde og vagtskema i teamet og har dermed alle muligheder for indflydelse på arbejds- og ferietilrettelæggelse. Arbejdstiden består af faste konsultationsdage, fødsels- og forældreforberedelse, samt rådighedsvagt fra hjemmet med kald til fødslerne og veldefinerede ambulante kontakter i graviditeten og efter fødslen.

Lidt om os på Hvidovre
Hos os er der højt til loftet og et godt arbejdsmiljø. Vi har et godt både mono- og tværfagligt teamsamarbejde om vores gravide og fødende, som repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen. Vi er dygtige til det vi laver, og sætter en ære i høj faglighed, tværfaglighed og faglige diskussioner. Vi har et godt kollegaskab, har omsorg for hinanden og deler gode stunder i hinandens selskab både på og udenfor afdelingen.

Vi har mentor-kompetenceprogram til nyuddannede jordemødre med grundig introduktion til afdelingen, kompetenceudvikling og mentorordning det første år. Alle jordemødre har to årlige kursusdage og vi tilbyder supervision i faste grupper til alle der ønsker det.

I vores KJS-funktion er der to KJS’ere i vagt døgnet rundt og dermed god mulighed for faglig sparring og supervision i vagterne.

Det kliniske felt spænder bredt. Vi har ukomplicerede fødsler på vores fødeklinik i hjemmelignende rammer, et hjemmefødselsteam, samt komplicerede fødsler på fødegangen. Vi varetager den specialiserede funktion for bariatrisk opererede gravide, og har regionsfunktion for sårbare gravide, der kommer i Familieambulatoriet. 

Der er 1 ledig stilling i Team 2 til besættelse den 01.04.22 eller efter aftale.

Er du nyuddannet anbefaler vi opstart 1. februar, så du gennem vores mentor-kompetenceprogram kan få en god introduktion til dit arbejdsliv og til afdelingen.

Ved flere egnede ansøgere kan vi også oprette et Team 3.

Ansøgningsfrist: 20. januar 2022
Ansættelsessamtaler: 25. januar 2022

Overvejer du at søge som Kendt Jordemoder eller er du nysgerrig på ordningen, så ring til vicechefjordemoder Bodil Bjørg Korsgaard på 38620521 for at høre mere eller aftale et besøg.

Protokollat for ordningen kan rekvireres ved at skrive til bodil.bjoerg.korsgaard@regionh.dk eller dorte.dahl.03@regionh.dk.

Se mere om vores afdeling her www.hvidovrehospital.dk/jordemoder og www.hvidovrehospital.dk/baby.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Elena Hemann
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    237247
  • Quick-nr.
    422096
  • Indrykningsdato
    13-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Elena Hemann
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    237247
  • Quick-nr.
    422096
  • Indrykningsdato
    13-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Erfaren Jordemoder med speciale i tvillingegraviditeter

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Jordemoder med specialfunktion

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
22-05-2025