Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Afdelingslæge til Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet
Er du speciallæge i neurologi og interesseret i klinisk neurofysiologi, er der her mulighed for ansættelse som afdelingslæge med henblik på at opnå fagområdecertificering.
Vi tilbyder spændende arbejdsopgaver og gode faglige udviklingsmuligheder i et struktureret videreuddannelsesforløb under tæt supervision af specialister.
Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser (tidl. Neurofysiologisk klinik) er landets største neurofysiologiske afdeling, og tilbyder udredning og behandling indenfor for en række neurofysiologiske funktioner, inkl. specialfunktioner.
Lægestaben består af ledende overlæge, 3 professorer, 10 overlæger, 4 afdelingslæger og et antal yngre læger. I alt er der ca. 125 ansatte fordelt på en række forskellige faggrupper, og afdelingen lægger vægt på tværfagligt samarbejde.
Vi har to hovedmatrikler, Blegdamsvej og Glostrup, samt udefunktioner på flere sygehuse i regionen. På Bispebjerg Hospital findes afsnit til undersøgelse og behandling af dystoni og EEG-undersøgelser. På Nordsjællands Hospital i Hillerød findes afsnit til EEG-undersøgelser. Arbejde på begge hovedmatrikler skal forventes.
Vi har et stærkt forskningsmiljø med både klinisk og eksperimentel forskning, som det forventes man deltager i. Som universitetsafdeling deltager vi i præ- og postgraduat uddannelse af flere forskellige faggrupper, hvilket man ligeledes forventes at deltage i, ligesom udviklings- og kvalitetsarbejde.
Der er udvidet arbejdstid inden for EEG-området afhængigt af kompetencer med arbejde til kl. 19 på hverdage og til kl. 18 i weekends.
Klinikkens kernefunktioner
Klinikken udfører såvel basale som specialiserede undersøgelser indenfor EMG/ENG, EEG, EP, autonom udredning, UL af perifere nerver samt udredning og behandling af søvnlidelser.
Du kan finde flere oplysninger om klinikken på https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/neuro/neurofysiologisk-klinik/Sider/default.aspx
Dine arbejdsopgaver
Arbejdsopgaver tilrettelægges under hensyntagen til faglig progression indenfor fagområdeuddannelsen i klinisk neurofysiologi og justeres løbende.
Der er behov for gode evner til kommunikation og samarbejde med såvel klinikkens forskellige faggrupper som med vores mange samarbejdspartnere indenfor og udenfor Rigshospitalet.
Forventninger og kvalifikationer
- Du er speciallæge i neurologi og har solide faglige kompetencer – gerne interesse indenfor epilepsi, neuromuskulære lidelser eller søvnsygdomme.
- Du tager ansvar for egen læring og faglig udvikling.
- Du giver konstruktiv feed-back til andre og tager medansvar for at afdelingen har et højt uddannelses- og kvalitetsniveau.
- Du skal bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø og god trivsel i klinikken.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen (37,5 timer/uge) vil finde sted i henhold til de mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger indgåede aftaler. Stillingen er vagtfri, men ansøgeren forventes på sigt at deltage i afdelingens dækning af akut og kontinuert EEG på hverdage frem til kl. 19 og i weekender og helligdage kl. 10.30 til kl. 18 alle årets dage.
Stillingen er til besættelse d. 1/3-2022 eller snarest muligt.
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste. Ansøgningen fremsendes via LINK.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikchef Steffen Birk, mobil 31476073, mail steffen.birk@regionh.dk.
Ansøgningsfrist d. 12/1-2022. Samtaler forventes at blive afholdt d. 21/1-2022.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej & Rigshospitalet, Glostrup -
Kontaktperson
Steffen Birk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2022 - Regionens jobnr.
237266 - Quick-nr.
422149 - Indrykningsdato
14-12-2021 -
Ansøgningsfrist
12-01-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej & Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Steffen Birk - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2022 - Regionens jobnr.
237266 - Quick-nr.
422149 - Indrykningsdato
14-12-2021 -
Ansøgningsfrist
12-01-2022 (udløbet)