Region Midtjylland

Diagnostisk Center

Falkevej 1, 8600 Silkeborg

FLEKSIBEL STILLING MED MULIGHED FOR UGENTLIGE HJEMMEARBEJDSDAGE

Er det tid til at tage dit arbejdsliv op til revision, og kan du forestille dig, at hjemmearbejdsdage er en del af planlægningen – så er det nu, du skal læse videre og sende din ansøgning til os.
Vores erfaring er, at hjemmearbejdsdage er befordrende for det gode arbejdsmiljø, og de er medvirkende til at skabe en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Tiltrædelse gerne 1. marts ellers snarest derefter. Besættes kun med uddannede lægesekretærer.

Om stillingen
Vi er i gang med en omstrukturering af Gigt- og Bindevævsklinikkens opgaver, og det betyder flere administrative opgaver til lægesekretærerne, derfor mangler vi kolleger – gerne med kompetencer og interesse inden for booking og registrering, men også gerne med lyst til E-dok, da denne opgave også kan tilbydes.
Vi er et ungt team, der arbejder målrettet på digitalisering af alle arbejdsgange – ingen papirarbejdsgange hos os.
Du bliver en del af udviklingen af de gode patientforløb i en innovativ klinik, og du skal have lyst til at bidrage med din viden til et tværfagligt fagfællesskab.

Sekretærteamet i Klinik for Gigt- og Bindevæv prioriterer og vægter et godt arbejdsmiljø præget af åbenhed og dialog højt – det skal du også være indstillet på.

I den samlede sekretærgruppe i Diagnostisk Center arbejdes med teamstruktur på tværs af sengeafsnit og ambulatorier.
Det enkelte team aftaler selv varetagelse af opgaver ved ferie og andet fravær, ligesom man i teamet roterer mellem forskellige opgaver på ugebasis.

Der er som skrevet mulighed for hjemmearbejdsdage lige som aften- og weekendvagter kan varetages fra hjemmearbejdsplads.

Du vil indgå i et sekretærteam på 8 sekretærer, hvor 7 sekretærer fysisk er samlet i Silkeborg, og 1 sekretær sidder i Viborg.

Vi søger dig, fordi du:
  • Er uddannet lægesekretær og stolt af dit fag
  • Er fagligt velfunderet og bidrager med en effektiv og engageret arbejdsindsats
  • Er fleksibel i din tilgang til opgaveløsning
  • Er stabil i dit fremmøde og siger ja til udfordringer
  • Har god erfaring med Midt-EPJ
  • Er indstillet på, at journalskrivning fylder en del
  • Evner at indgå i et tværfagligt samarbejde
  • Sætter pris på dine kolleger, har smil på læben og glimt i øjet
  • Tænker "vi" og ikke "jeg"

Vi tilbyder dig:
  • Et travlt center med fokus på udviklingen af patientforløb
  • Et engageret team med høj arbejdsmoral og faglig bevidsthed
  • Stort fokus på arbejdsglæde og trivsel
  • Stor medindflydelse på arbejdstilrettelæggelse
  • En alsidig og afvekslende arbejdsdag
  • Vekslende opgaver, da sekretærerne arbejder i arbejdsrul
  • Introduktion og individuelt tilpasset oplæring
  • Arbejdstid fortrinsvist mellem 7.30 og 15
  • Vagtordning med aften-, weekend- samt helligdagsvagter. Der forekommer ikke nattevagter.

P.t. er der ca. 6-8 vagter årligt, fordelt på aftenvagter, weekend- og helligdagsvagter (kl. 8.30 – 15.00)

Sekretariatsopgaverne i Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme (KGB) er følgende:
  • Skrivning af journalnotater
  • Bookingopgaver – så som booking af både nyhenviste og kontrolpatienter, åbning og lukning af programmer
  • Telefonpasning samt ekspedition af korrespondance og andre opfølgende opgaver
  • Registreringsmæssige fejlrettelser i EPJ
  • Receptionsarbejde

Om Diagnostisk Center
I Diagnostisk Center arbejder 64 lægesekretærer, fordelt i 10 teams, en lægesekretærsouschef samt 1 teamkoordinator.

Overordnet er Diagnostisk Center karakteriseret ved:
  • Særdeles godt kollegialt miljø
  • Samling af alle 9 medicinske specialer og radiologi under samme ledelse
  • Gode interne og eksterne samarbejdsrelationer
  • Høj (tvær)faglighed

Regionshospitalet Silkeborg er udnævnt til et udviklingshospital, der skal udvikle ”fremtidens og de praktiserende lægers hospital” med fokus på hensigtsmæssige patientforløb på tværs af faggrænser og sektorer, samt konvertere akutte indlæggelser til ambulante forløb.
Diagnostisk Center er bygget på sammenslutningen af det medicinske og det radiologiske speciale, og det overordnede fokus for centrets arbejde er at skabe hurtige og effektive patientforløb af høj kvalitet.

Diagnostisk Center modtager planlagte og akutte visiterede medicinske patienter hverdage kl. 8-17 på begge sengeafsnit inden for næsten alle områder af det medicinske speciale samt medicinske patienter med opblussen i deres kroniske sygdom døgnet rundt alle ugens dage (”fleksible indlæggelser”).

Centerledelsen består af to ledende overlæger og en oversygeplejerske.
Du kan læse mere om stedet på www.regionshospitaletsilkeborg.dk

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.300 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til lægesekretærerne i teamet – tlf. 7841 7344 eller ledende lægesekretær Marianne Knudsen på tlf. 5125 2722.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtil erfaring skal være os i hænde elektronisk senest onsdag den 19. januar 2022.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 25. januar 2022 i tidsrummet kl. 13-16.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Kontaktperson
    Marianne Knudsen
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    34058
  • Quick-nr.
    422901
  • Indrykningsdato
    27-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Kontaktperson
    Marianne Knudsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    34058
  • Quick-nr.
    422901
  • Indrykningsdato
    27-12-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.